Annoncer
Annoncer

Af Anders Godtfred-Rasmussen

En af mine store fornøjelser, det er at læse bøger, og jeg har da også gang i mindst en bog hele tiden. Indrømmet, en del af dem bliver også læst på en telefon eller tablet, fordi jeg har adgang til en bogstreamingtjeneste, som gør at jeg skal læse dem på en skærm eller lytte til den.

For mig bliver det aldrig helt det samme, at læse en bog på en skærm, som at sidde med den fysisk i hånden, der er også bøger, som slet ikke giver mening ikke at skulle sidde med i hånden, fx Christian Mongaards bog om Claus Deleurean, som jeg fik til jul, og jeg har også andre bøger, som jeg vender tilbage til igen og igen, og som jeg kun kan læse, som en fysisk bog.

For tiden læser vi den første Harry Potter bog – De Vises Sten for den yngste i familien, og det foregår i en fysisk bog. En specialudgave, som har forskellige folde ud tegninger, slotte og andet i bogen, og den er meget rigt illustreret. Det var hans storebror, der forærede ham bogen, og nu ønsker han sig også den næste i serien til sin fødselsdag, så vi kan læse videre i den, når den første er færdig.

For litteratur og bøger samler os også som mennesker, og min kone og jeg taler rigtigt meget om bøger, selvom vi slet ikke læser de samme, men litteraturen er vigtigt for os, og på et eller andet tidspunkt skal jeg også være med i en litteraturkreds. Vores ældste datter har også meldt sig ind i en bogklub, som hun kalder det, det er de piger, der gik i samme klasse på gymnasiet, og nu hvor de er færdige, der har de lavet en bogklub, hvor de skiftes til at bestemme, hvad der skal læses. På den måde for de også mødt hinanden, nu hvor de ikke går i skole sammen længere.

Jeg bliver også ofte klogere på andre mennesker, lande og konflikter, når jeg læser. Lige nu er jeg i gang med ´Mit forjættede land` af Ari Shavit, der fortæller om Israels historie og konflikten med palæstinenserne, og giver et indblik i, hvordan han og familien har oplevet den skræmmende historie, men det giver også mig et indblik i en historie, som jeg ellers mest har haft fra min skolegang og aviser og TV. I litteraturen, der er det ofte muligt, at der bliver gravet et eller flere spadestik dybere, end du finder andre steder.

Bøger kan også være finurlige, jeg har selv udgivet en for min onkel, der gerne ville fortælle sin livshistorie, og så hjalp jeg og en kammerat ham med at få den sat sammen. Jeg har selv oplevet, at mit navn figurerer tre gange i en bog, og det er noget specielt at se sit navn på tryk i en bog, hvor historien handler om nogle mennesker, som kom slemt til skade i begyndelsen af Ukraine krigen.

Jeg håber aldrig, at vores folkebiblioteker bliver nedlagt, for de giver mig glæde, hver eneste gang jeg kommer på besøg, og jeg tager næsten altid en eller anden bog med hjem, jeg ikke vidste, jeg gerne ville læse, inden jeg gik derind.

Bøger og litteratur kan rigtigt meget, du skal bare have lyst til at læse og så kan du næsten ikke undgå at blive klogere på et eller andet emne, eller blive underholdt på en måde, du ikke havde regnet med, da du bladrede om fra de første sider. 

Vi støtter Søften Nyt

Se og læs flere artikler fra Søften Nyt

Billede af Anders Godtfred-Rasmussen til klummen Onsdagens Ord.

Onsdagens Ord: Hvad sker der, når der kun er fem pladser tilbage?

andersgodtfred jul 15, 2026 4 min read

I dag ser det sådan ud, at Favrskov kommune har…

Læserbrev: AGF’s guld – Favrskovs fællesskaber

Læserbrev: AGF’s guld – Favrskovs fællesskaber

andersgodtfred jul 14, 2026 3 min read

Af Morten Bang, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Favrskov…

Søften Nyt forklarer – Hvad er sundhedsreformen, og hvorfor kommer den til Favrskov?

Søften Nyt forklarer – Hvad er sundhedsreformen, og hvorfor kommer den til Favrskov?

andersgodtfred jul 13, 2026 7 min read

Fra den 1. januar 2027 ændres ansvaret for en række…

Filmanmeldelse: Supergirl i Fotorama i Hammel

Filmanmeldelse: Supergirl i Fotorama i Hammel

andersgodtfred jul 7, 2026 4 min read

Der er noget befriende ved en superheltefilm, der ikke vil…

Nye til- og frakørsler i motorvejskrydset ved Søften åbner onsdag morgen den 8. juli

Nye til- og frakørsler i motorvejskrydset ved Søften åbner onsdag morgen den 8. juli

andersgodtfred jul 6, 2026 3 min read

Fra onsdag morgen den 8. juli skal trafikanterne i Motorvejskryds…

Aftalerne er næsten i hus: Ved årsskiftet overtager hospitalet akutsygeplejen i Favrskov

Aftalerne er næsten i hus: Ved årsskiftet overtager hospitalet akutsygeplejen i Favrskov

andersgodtfred jul 3, 2026 4 min read

Fra 1. januar 2027 er det ikke længere Favrskov Kommune,…

Previous

Mandagens Anmeldelse - Øm kloster

Next

Masser af talent i klubben

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også