I uge 6 i 2024 kom det frem, at politiet havde fundet frem til gerningsmanden til mordet på Hanne With, der blev dræbt nytårsnat for 34 år siden. Den uopklarede sag var blevet genoptaget, fordi politiet havde taget en ny opklaringsteknik i brug, hvor “Den sigtede er fundet ved hjælp af såkaldt slægtskabssøgning, hvor dna-spor fra den formodede gerningsmand bliver sammenlignet med eksisterende materiale i politiets dna-register – men i stedet for at søge efter en matchende profil, leder man efter nære familiemedlemmer til den person, der har afsat sin dna.” – tekst og link er fra en pressemeddelelse fra politi.dk hvor de omtaler, at de har foretaget en anholdelse i den gamle sag.

Sagen fik mig til at tænke på Amagermanden, Marcel Lychau Hansen, som i december 2011 blev dømt skyldig i to drab og seks voldtægter og brandstiftelse, som alle var foregået over en periode på 23 år. En periode, hvor politiet uden at vide det, faktisk var tæt på at fange Marcel Lychau Hansen flere gange, men at det hver gang lykkedes ham at undslippe lovens lange arm.

Journalisterne Claus Buhr og Vicki Therkildsen skrev i 2012 Sagen om Amagermanden – Jagten på en serieforbyder, hvor de gennemgår alle de sager, som Marcel Lychau Hansen endte med at blive dømt for, og nogle flere som er sket i samme tidsperiode. Fx bliver Hanne With sagen også nævnt i nogle linjer, sammen med andre voldsomme drab på kvinder begået i 1990´erne.

Politiets mange fejl under opklaringer bliver påvist undervejs, men journalisterne forklarer også, hvordan disse fejl kunne begås i den anden tid, det var dengang. Specielt i de første år efter Marcel Lychau Hansens første forbrydelser. At der ikke var EDB eller IT som vi kalder det i dag, til at registrere. At alle finger og håndaftryk blev lavet på papir, og ikke indskannet, som vi kender det i dag. At det først mange år efter det første mord, som Marcel Lychau Hansen begår i 1987, bliver normalt at tage DNA fra mistænkte, men også at det register, som skal bruges til at opbevare oplysningerne blev oprettet i 2000.

I bogen lærer læseren også, hvordan politiet arbejdede dengang og i dag, samt at DNA spor aldrig må stå alene, også fordi at de kan være plantet af andre, og dermed kan være med til at beskylde andre for en forbrydelse, de ikke har begået. Marcel Lychau Hansen prøver selv, at inkriminere andre, ved at få plantet sin DNA uden for fængslet, efter at han er blevet anholdt. Noget som ikke lykkes, og som bliver brugt som vægtigt bevis på, hvorfor Marcel Lychau Hansen måske aldrig kommer ud af fængslet igen.

Bogen er skrevet meget nøgtern og fortællende, det er helt tydeligt at journalisterne har været meget grundige i deres research, og alle sager bliver fortalt og forklaret så læseren har meget nemt ved at se de mange scener, som er beskrevet i bogen, men også forstå hvilken smerte, de mange overlevende ofre må have haft og stadig har med ar på sjælen efter de voldsomme overgreb, som Marcel Lychau Hansen begik indtil han blev fanget. Der bliver også gennemgået og nævnt andre sager, som ligner de overgreb som Marcel Lychau Hansen blev dømt for, men som det skal være i et retsvæsen som det danske, så kan du kun blive dømt for de sager, som anklagemyndigheden kan bevise.

Hvis du er interesseret i at vide mere om politiets og anklagemyndighedens arbejdsmetoder, også i et historisk perspektiv, der er bogen meget oplysende, også selvom det er 12 år siden, at den blev skrevet.

Bogen giver også et virkeligt godt indblik i, at politiet aldrig glemmer en sag, men også at politiet kan være ret uheldige, samt at den måde de opbevarede beviser på førhen nok ikke var hensigtsmæssig i forhold til at kunne bruge beviser på et senere tidspunkt igen.

Der bliver ikke peget fingre af nogen i bogen, men kun påvist, hvad der burde være gjort bedre i sagsopklaringen af de forskellige sager. 

Om du kender sagen om Amagermanden fra den gang, den virkelig var i medierne, eller du aldrig har hørt om den før, så er Sagen om Amagermanden – Jagten på en serieforbryder virkelig interessant og vigtig læsning, også selvom det ind i mellem er skræmmende, når vi i detaljer får forklaret, hvad der er sket ved mordene og de mange voldtægter.

Information
Sagen om Amagermanden – Jagten på en serieforbryder kan købes lige der, hvor du normalt køber bøger, eller lånes på dit lokale bibliotek. Hvis du er glad for e- eller lydbøger, så kan den lånes på e-reolen eller på en bogstreamingtjeneste, som Saxo eller Mofibo, hvis du abonnerer på en sådan.

Vi støtter Søften Nyt

Læs flere anmeldelser og artikler lige her

Forsidebillede til Favrskov Fotoklubs udstilling i Uhresalen fra den 13. juni til 2. august 2024.

Fotoentusiaster udstiller i Uhresalen

andersgodtfredjun 14, 20246 min read

Fra Stankelben og bier til portrætter, forladte huse og en…

Billede af Stefan Weichert og en kilde han taler med i det Østlige Ukraine - Søften Nyt - Foto: Stefan Weichert.

Nær fronten er det ‘Det Muliges Kunst’

andersgodtfredmaj 31, 20246 min read

Det er et større puslespil at få en reportagetur i…

Thomas Bak i klubhuset på Neptunvej - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Thomas Bak har gjort banko til en tradition i Søften

andersgodtfredmaj 17, 20246 min read

Lørdag den 25. maj er der traditionen tro banko i…

Inger Støjberg besøgte Søften - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Inger fik 60 dages ubetinget fængsel

andersgodtfredmaj 16, 20247 min read

Inger Støjberg var forbi Søften mandag den 13. maj, hvor…

Billedet er taget på Skadestuen på Randers Sygehus - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Onsdagens Ord – Hvorfor skal jeg køre til Randers?

andersgodtfredmaj 15, 20244 min read

Af Anders Godtfred-Rasmussen I Danmark har vi et rigtigt godt…

Billede af Marius og jeg i Parken til Pokalfinalen Silkeborg - AGF den 9. maj 2024 - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Mandagens Anmeldelse – Pokalfinalen i Parken

andersgodtfredmaj 13, 20246 min read

Det gælder i de fleste sportsgrene, at når du holder…