I uge 6 i 2024 kom det frem, at politiet havde fundet frem til gerningsmanden til mordet på Hanne With, der blev dræbt nytårsnat for 34 år siden. Den uopklarede sag var blevet genoptaget, fordi politiet havde taget en ny opklaringsteknik i brug, hvor “Den sigtede er fundet ved hjælp af såkaldt slægtskabssøgning, hvor dna-spor fra den formodede gerningsmand bliver sammenlignet med eksisterende materiale i politiets dna-register – men i stedet for at søge efter en matchende profil, leder man efter nære familiemedlemmer til den person, der har afsat sin dna.” – tekst og link er fra en pressemeddelelse fra politi.dk hvor de omtaler, at de har foretaget en anholdelse i den gamle sag.

Sagen fik mig til at tænke på Amagermanden, Marcel Lychau Hansen, som i december 2011 blev dømt skyldig i to drab og seks voldtægter og brandstiftelse, som alle var foregået over en periode på 23 år. En periode, hvor politiet uden at vide det, faktisk var tæt på at fange Marcel Lychau Hansen flere gange, men at det hver gang lykkedes ham at undslippe lovens lange arm.

Journalisterne Claus Buhr og Vicki Therkildsen skrev i 2012 Sagen om Amagermanden – Jagten på en serieforbyder, hvor de gennemgår alle de sager, som Marcel Lychau Hansen endte med at blive dømt for, og nogle flere som er sket i samme tidsperiode. Fx bliver Hanne With sagen også nævnt i nogle linjer, sammen med andre voldsomme drab på kvinder begået i 1990´erne.

Politiets mange fejl under opklaringer bliver påvist undervejs, men journalisterne forklarer også, hvordan disse fejl kunne begås i den anden tid, det var dengang. Specielt i de første år efter Marcel Lychau Hansens første forbrydelser. At der ikke var EDB eller IT som vi kalder det i dag, til at registrere. At alle finger og håndaftryk blev lavet på papir, og ikke indskannet, som vi kender det i dag. At det først mange år efter det første mord, som Marcel Lychau Hansen begår i 1987, bliver normalt at tage DNA fra mistænkte, men også at det register, som skal bruges til at opbevare oplysningerne blev oprettet i 2000.

I bogen lærer læseren også, hvordan politiet arbejdede dengang og i dag, samt at DNA spor aldrig må stå alene, også fordi at de kan være plantet af andre, og dermed kan være med til at beskylde andre for en forbrydelse, de ikke har begået. Marcel Lychau Hansen prøver selv, at inkriminere andre, ved at få plantet sin DNA uden for fængslet, efter at han er blevet anholdt. Noget som ikke lykkes, og som bliver brugt som vægtigt bevis på, hvorfor Marcel Lychau Hansen måske aldrig kommer ud af fængslet igen.

Bogen er skrevet meget nøgtern og fortællende, det er helt tydeligt at journalisterne har været meget grundige i deres research, og alle sager bliver fortalt og forklaret så læseren har meget nemt ved at se de mange scener, som er beskrevet i bogen, men også forstå hvilken smerte, de mange overlevende ofre må have haft og stadig har med ar på sjælen efter de voldsomme overgreb, som Marcel Lychau Hansen begik indtil han blev fanget. Der bliver også gennemgået og nævnt andre sager, som ligner de overgreb som Marcel Lychau Hansen blev dømt for, men som det skal være i et retsvæsen som det danske, så kan du kun blive dømt for de sager, som anklagemyndigheden kan bevise.

Hvis du er interesseret i at vide mere om politiets og anklagemyndighedens arbejdsmetoder, også i et historisk perspektiv, der er bogen meget oplysende, også selvom det er 12 år siden, at den blev skrevet.

Bogen giver også et virkeligt godt indblik i, at politiet aldrig glemmer en sag, men også at politiet kan være ret uheldige, samt at den måde de opbevarede beviser på førhen nok ikke var hensigtsmæssig i forhold til at kunne bruge beviser på et senere tidspunkt igen.

Der bliver ikke peget fingre af nogen i bogen, men kun påvist, hvad der burde være gjort bedre i sagsopklaringen af de forskellige sager. 

Om du kender sagen om Amagermanden fra den gang, den virkelig var i medierne, eller du aldrig har hørt om den før, så er Sagen om Amagermanden – Jagten på en serieforbryder virkelig interessant og vigtig læsning, også selvom det ind i mellem er skræmmende, når vi i detaljer får forklaret, hvad der er sket ved mordene og de mange voldtægter.

Information
Sagen om Amagermanden – Jagten på en serieforbryder kan købes lige der, hvor du normalt køber bøger, eller lånes på dit lokale bibliotek. Hvis du er glad for e- eller lydbøger, så kan den lånes på e-reolen eller på en bogstreamingtjeneste, som Saxo eller Mofibo, hvis du abonnerer på en sådan.

Vi støtter Søften Nyt

Læs flere anmeldelser og artikler lige her

Billede fra dokumentar på DR om Boris Johnsen.

Mandagens Anmeldelse – Boris Johnson – Skandalernes Premierminister

andersgodtfredmaj 6, 20244 min read

Hvis du har fulgt en smule med i politik i England de seneste mange år, så har du nok hørt om Boris Johnson, der endte på skandalernes holdeplads og måtte…

Billede af Sabro kirke hvor Pilgrimsvandringen starter på Kr. Himmelfartsdag. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.

Pilgrimsvandring i Ristrup skoven på Kr. Himmelfartsdag

andersgodtfredmaj 4, 20244 min read

I Søften og Foldby kirker er der hvert år tradition for at gå en tur på Kr. Himmelfartsdag, hvor sognepræst Jane Vig Fanø inviterer alle interesserede til at gå med…

Ejendomsmægler Jeanet Gårsdal fra EDC Huset i Hinnerup, Køberrådgiver Jette Eriksen og Jan Labich fra Djurslands Bank glæder sig alle tre til at holde et fælles Boligaften i Hinnerup den 15. maj. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.

Et samarbejde lidt ud over det sædvanlige

andersgodtfredmaj 2, 20245 min read

Den 15. maj inviterer Djurslands Bank og EDC Huset i Hinnerup til boligkøber aften hos banken i Hinnerup, og Søften Nyt var forbi for at høre om det lidt utraditionelle…

Billede af et skilt, hvor der står Demenshuset Favrskov. Huset ligger på plejecenter Hinneruplund i Hinnerup - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Onsdagens Ord – Den sidste tirsdag i måneden…

andersgodtfredmaj 1, 20244 min read

Af Anders Godtfred-Rasmussen Siden den 26. september 2023, har jeg troligt hver den sidste tirsdag i måneden været til café for pårørende til demente. Jeg har en nær pårørende, der…

Forside billede SKIC græskbuffet til fællesspisning den 24. april 2024 - Søften Nyt. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Mandagens Anmeldelse – Fællesspisning i fællesskab

andersgodtfredapr 29, 20245 min read

Hvordan ville du lave en madanmeldelse af en buffet og arrangement, som kun bliver holdt en gang om måneden og hvor du ved, at temaet for maden skifter fra gang…

Bullseye til Gul Lørdag i Hinnerup - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Gul lørdag i Hinnerup

andersgodtfredapr 28, 20245 min read

Lørdag den 27. april havde fodboldafdelingen i HOG i Hinnerup inviteret til Gul lørdag på banerne ved idrætsanlægget bag svømmehallen i Hinnerup, hvor alle interesserede kunne prøve de forskellige aktiviteter…

Billede af Nina Kristensen, Louise Grønborg og Camilla Maria Hentze, de står bag Hinnerup Psykologerne - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Tre psykologer: Hvorfor er det ikke lige så almindeligt at gå til psykolog, som til læge?

andersgodtfredapr 26, 20249 min read

Nina Kristensen, Louise Grønborg og Camilla Maria Hentze er alle tre selvstændige psykologer, der har fundet sammen på samme adresse på Fanøvej i Hinnerup. Et år efter de åbnede oplever…