Julen nærmer sig med hastige skridt, og det betyder også at der på Aarhus Universitetshospital ligger en hel del børn, som måske ikke når at komme hjem til jul. Derfor var Julemanden og Henrik Pilgaard fra Hinnerup Bilcenter den 20. december forbi med godter til de mange børn, og en kage til personalet.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Midt i december blev jeg ringet op af Henrik Pilgaard fra Hinnerup Bilcenter, han ville gerne tale med mig om, at han den 20. december besøger børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital sammen med julemanden.

“Vil du med, Anders, så kan du også høre lidt mere om, hvad de mange penge, som der blev kørt ind til afdelingen, kommer til at gå til,” spurgte Henrik mig, og det kunne jeg ikke sige nej til.

Henrik Pilgaard arrangerede den 3. september 2022 et støttearrangement for børneafdelingen på hospitalet, hvor det var muligt, at prøve at køre i en fed bil, og så gik alle pengene til afdelingen. Alle pengene er ikke delt ud endnu, da afdelingen ikke helt har kunnet finde den helt rigtige ting, som pengene kan bruges på.

Læs med her da Henrik samlede mere end 75.000,- ind på en eftermiddag.

Derfor stod jeg klar på afdeling H9 på Aarhus Universitetshospital onsdag den 20. december, hvor Henrik kom med slik og kage og Julemanden var klar til at dele det hele ud.

Oversygeplejersken Charlotte Stær Nielsen bød velkommen, og tog Julemanden og Henrik med rundt til de mange børn på stuerne. På afdelingen ligger der børn i alle aldre, men der var ingen, der sagde nej til Julemanden, og alle vågne fik en snak og lidt juleslik til at forsøde tiden på afdelingen.

Julemanden var velkommen på alle de stuer han besøgte på afdeling H9 på Aarhus Universitetshospital, og han talte med hver og en af de indlagte inden de hver især fik lidt julesnolder. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Julemanden var velkommen på alle de stuer han besøgte på afdeling H9 på Aarhus Universitetshospital, og han talte med hver og en af de indlagte inden de hver især fik lidt julesnolder. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Julemanden tog sig god tid på hver eneste stue, til at snakke med patient og familie, og der var smil fra alle, da besøget gav et afbræk i den daglige rutine på hospitalet.

Henrik og Julemanden er glad for at hjælpe andre

Julemanden kommer ud af stuen, efter at have talt med en femårig, der var rigtigt glad for at se ham.

Julemand, hvad tænker du om at være her i dag?

“Selvom det er mit arbejde, så bliver det aldrig hverdag at være julemand på en afdeling på et hospital. Jeg er så glad for at kunne komme forbi alle de her små skæbner og give dem et smil, en snak og noget juleslik, og jeg kan også se glæden i deres og familiens øjne, når jeg har været forbi. Det gør mig glad, og så hjælper jeg også en god sag,” siger Julemanden, ellerJohn Oehlenschläger, som han rigtigt hedder, inden han skal videre til den næste stue.

Den gode sag bliver nævnt flere gange i løbet af den tid, jeg er på afdelingen, og da Henrik kommer ud af en stue, hvor Julemanden stadig er i gang med at tale med en patient, der spørger jeg ham om, hvorfor han egentlig støtter afdelingen.

Henrik, hvordan kom du i gang med at støtte afdelingen?

“Jeg var træner for et pigefodboldhold i Hinnerup, og her var der en af spillerne, der døde af kræft. Så tænkte jeg, at hvad kunne jeg gøre for at støtte og minde hende. I 2022 havde jeg også haft jubilæum med min virksomhed, og i stedet for at jeg fik gaver, så ville jeg hellere lave et støttearrangement, som støttede en afdeling her på hospitalet. Det blev heldigvis en stor succes, med mange frivillige, der stillede deres biler til rådighed, og mere end 75.000,- samlet ind,” siger Henrik.

Henrik var et stort smil mens han besøgte afdelingen, og han er glad for, at den indsamling han satte igang bar frugt, og nu kan hjælpe både indlagte og personalet på afdelingen på AUH. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Henrik var et stort smil mens han besøgte afdelingen, og han er glad for, at den indsamling han satte igang bar frugt, og nu kan hjælpe både indlagte og personalet på afdelingen på AUH. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Hvordan har du det med at være her i dag?

“Det er en stor glæde for mig, og så lykkedes det også at få Julemanden med, eller rettere min ven John. Han lever af at være julemand, men fordi det er mig og denne gode sag, så gør han det også uden beregning, og bare er glad for at kunne give børnene en god oplevelse. Jeg er også glad for, at vi snart kan få uddelt størstedelen af de indsamlede penge, nu hvor personalet har fundet ud af, hvad de gerne vil have til hjælp i deres hverdag,” siger Henrik, der bliver kaldt ind på stuen igen, for at høre det sidste af Julemandens historie.

Personalet sætter stor pris på støtten

Charlotte, hvad betyder den støtte som Henrik kan give jer?

“Nu er det ikke første gang, at Henrik er på besøg her, han har også været før og fortælle om, hvad han gerne vil hjælpe os med, når vi får udpeget de ting, som vi kan bruge på afdelingen. Det har været svært at finde det helt rigtige, som vi mangler, men nu tænker vi, at vi gerne vil have lavet en form for skillevæg på stuerne her på afdelingen,” siger Charlotte.

Hvorfor er det nødvendigt med en skillevæg?

“Vores stuer er tomandsstuer, og der er ofte familie med samtidigt, så det kan være rart for de indlagte at have lidt mere privatliv, også når læger eller sygeplejersker er forbi og tale med patienterne. Så det skal være en skillevæg, der sidder fast på væggen, og kan trækkes ud, det håber vi på, at det kan lade sig gøre,” siger Charlotte.

Læs med her om da Henrik donerede pengene til afdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Der er plads til 27 børn og unge på afdelingen på AUH, og herop til jul var alle stuer belagte, og selvom der er travlhed blandt personalet, så gør de alt de de kan for de mange børn og unge, så opholdet på sygehuset bliver så godt som muligt i juletiden. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Der er plads til 27 børn og unge på afdelingen på AUH, og herop til jul var alle stuer belagte, og selvom der er travlhed blandt personalet, så gør de alt de de kan for de mange børn og unge, så opholdet på sygehuset bliver så godt som muligt i juletiden. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Hvad tænker du og personalet om det, som Henrik gør for afdelingen?

“Vi er så glade for, at der er mennesker som Henrik og derude, som tænker på personalet og vores afdeling, og at han har overskud til at komme med en julemand og dele godter ud til vores patienter, og en kage til personalet, det skal han have en stor tak for. Vores patienter kan ligge her alt fra en dag til flere måneder, så det giver et dejligt afbræk i hverdagens trummerum, også specielt, hvis patienten skal være her i juletiden,” siger Charlotte, mens hun tager fat i Julemanden, da Henrik og ham kommer ud af en stue. 

Hun vil lige have et billede sammen med ham og Henrik, og mens han går videre til den næste stue, så går Henrik med kagen ind til personalet. Her overrækker han den til Charlotte og Line Vind Skovholm, som ellers er i gang med at få personalekabalen til at gå op, men hun har tid til kage og et smil, her i den søde juletid.

Charlotte Stær Nielsen og Line Vind Skovholm er glade for, at der også bliver tænkt på personalet. Nu har de også fundet ud af, hvad det er, de mangler på afdelingen, så nogle af de mange penge som Henrik Pilgaard har indsamlet kan blive brugt til et godt formål på hospitalet. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Charlotte Stær Nielsen og Line Vind Skovholm er glade for, at der også bliver tænkt på personalet. Nu har de også fundet ud af, hvad det er, de mangler på afdelingen, så nogle af de mange penge som Henrik Pilgaard har indsamlet kan blive brugt til et godt formål på hospitalet. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Læs flere historier fra Søften Nyt

Danser efter strømmens pibe

andersgodtfredjun 28, 20246 min read
Lave mad over gasblus - Søften Nyt - Foto: Stefan Weichert.

De russiske bombardementer giver store strømafbrydelser i Ukraine, der tvinger alle til at tilpasse sig. Lyset er en ressource, som man pludselig skal tænke over. …

Du kan lære Yoga i Søften Forsamlingshus

andersgodtfredjun 25, 20245 min read
Yoga i Søften Forsamlingshus - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

For Karin Magdalena Frimodt, er stærkere muskler, ro i sindet og fornyet energi tre af de fordele, der er,  ved at dyrke Yoga, og det vil…

Astrid hjælper kvinder med at føde

andersgodtfredjun 20, 20248 min read
Astrid Givard i hjemmet- Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Da Astrid Givard skulle føde sit første barn i 2008, der gik fødslen ikke som hun havde håbet, og det ønskede hun ikke, at andre…

Mandagens Anmeldelse – En fuldstændig vanvittig kamp

andersgodtfredjun 17, 20243 min read
Danmark - Sovjet 5. juni 1985 - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Af Anders Godtfred-Rasmussen I de her EM tider er det oplagt at tænke tilbage på triumfen i 1992, selvom jeg har lidt svært ved at…

Fotoentusiaster udstiller i Uhresalen

andersgodtfredjun 14, 20246 min read
Forsidebillede til Favrskov Fotoklubs udstilling i Uhresalen fra den 13. juni til 2. august 2024.

Fra Stankelben og bier til portrætter, forladte huse og en hvid dame på en græsplæne. Der er rigtigt meget at se på i Uhresalen fra…

Nær fronten er det ‘Det Muliges Kunst’

andersgodtfredmaj 31, 20246 min read
Billede af Stefan Weichert og en kilde han taler med i det Østlige Ukraine - Søften Nyt - Foto: Stefan Weichert.

Det er et større puslespil at få en reportagetur i stand ved fronten. Ofte afgøres tingene i sidste øjeblik. Det gælder om at være omstillelig.…