Den Nationale Lungedag blev fejret på Plejecenter Hinneruplund den 15. November, hvor alle havde mulighed for at blive klogere på deres lungefunktion, hvorfor du skal passe på dem, og så underholdt Lungekoret for de mange fremmødte.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Korsangen kunne høres allerede når du trådte ind på Hinneruplund den 15. November om eftermiddagen, da Favrskov Kommune fejrede den Nationale Lungedag, her var det lokale Lungekoret inviteret til at synge for og med de mange interesserede, der var mødt frem til at blive lidt klogere på de lunger, vi alle har, og som jeg lærte hen ad eftermiddagen, at det er vigtigt, at vi passer på.

Der var helt stille blandt tilhørerne, mens koret sang, men lige så snart de sidste strofer af ´Giv os lyset tilbage`, vendte de fremmødte borgere tilbage til at snakke sammen over kagen og kaffen, som alle kunne benytte sig af.

Video: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Ved et af bordene sad Gert Carlsen fra Søften og ventede på, at det blev hans tur til at få testet sin lungefunktion, og derfor spurgte jeg ham, hvorfor han var kommet i dag.

“Jeg er ret helt sikker på, at mine lunger har det godt, men jeg kunne godt tænke mig at få det undersøgt alligevel. Jeg synes ikke, at jeg ville bestille en tid og få det gjort hos lægen, men når nu Favrskov Kommune har lavet det her arrangement på Hinneruplund, så kunne jeg lige så godt benytte mig af det. Samtidigt har jeg også mulighed for at mødes med venner og bekendte og få en god snak over kaffen,” siger Gert, hvorefter vi aftaler, at han kommer forbi og fortæller resultatet, når han har taget lungetesten.

Ved vinduet står Christina Rubæk Amstrup og taler med en af sine kolleger. Christina er leder af afdelingen for sundhedsfremme og forebyggelse i Favrskov Kommune, og jeg spørger hende, hvorfor kommunen deltager i Lungedagen på Hinneruplund.

“Det gør vi, fordi vi rigtigt gerne vil give borgerne i kommunen mulighed for, at hvis du har bøvl med dine lunger eller en diagnosticeret sygdom, så kan du få hjælp til det. I dag har du mulighed for at få tjekket din lungefunktion, og få råd og vejledning omkring rygestop, madvaner og lungetræningsøvelser af mine kolleger, som hjælper til her i dag,” siger Christina, og sender mig videre til Lene Ommel, det til daglig arbejder som sygeplejerske i Favrskov Kommune.

Christina Rubæk Amstrup og Lene Ommel er begge ansat i Favrskov Kommune i afdelingen for sundhedsfremme og forebyggelse, og er begge glade for at komme ud blandt borgerne og se og tale med nogle af dem, som de ikke har mulighed for at se i dagligdagen, og samtidigt være med til at gøre opmærksom på, hvorfor det er vigtigt at vi hver især passer på vores lunger. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Christina Rubæk Amstrup og Lene Ommel er begge ansat i Favrskov Kommune i afdelingen for sundhedsfremme og forebyggelse, og er begge glade for at komme ud blandt borgerne og se og tale med nogle af dem, som de ikke har mulighed for at se i dagligdagen, og samtidigt være med til at gøre opmærksom på, hvorfor det er vigtigt at vi hver især passer på vores lunger. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Lene, hvorfor er du her i dag?

“Til daglig arbejder jeg med at lave forebyggende hjemmebesøg hos seniorerne i kommunen, men jeg er også rygestop vejleder, og holder rygestop kurser i hver af kommunen hovedbyer hvert år for de borgere, der har brug for det. Derfor er jeg her også i dag, for at fortælle interesserede omring rygestop,” siger Lene.

Har der været nogle forbi, for at høre om rygestopkurserne?

“Ikke lige i dag, til gengæld har jeg talt med mange, der har været igennem et af mine kurser, og at de stadig lader være med at ryge, så det er meget positivt,” siger Lene smilende, inden jeg går videre til det næste bord, hvor Favrskov Kommune tilbyder hjælp til dine lunger.

Her står Birgitte Thougaard Jensen, der er fysioterapeut i kommunen.

Birgitte, hvad kan du hjælpe borgerne i Favrskov med i dag til Lungedagen?

“Jeg er her for at hjælpe borgerne med at træne deres lunger, hvis de har brug for hjælp til det. Hvis du fx har åndenød, hoster meget eller har brug for at få bedre styr på sin vejrtrækning, så kan jeg give inspiration til nogle øvelser, som alle kan lave,” siger Birgitte, og viser mig en pepfløjte, som hun har brugt som redskab til flere af de mennesker, som hun har talt med i løbet af dagen.

“Den her pepfløjte, den kan bruges til at løsne slim i dine lunger, men også være med til at give en bedre og mere regelmæssig vejrtrækning. Jeg havde for lidt siden en borger med Parkinson, der gerne ville have hjælp til sin vejrtrækning, og vedkommende gav jeg vejledning i, hvordan han kan gøre det,” siger Birgitte, mens hun viser mig de papirer og brochurer, hvor øvelserne, som alle kan lave hjemme står og som hun har udleveret i løbet af dagen.

Hvis du har problemer med slim i lungerne, så kan pepfløjten hjælpe til med at løsne slimen. Vejtrækningsøvelser kan også hjælpe til med at få det bedre i hverdagen. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Hvis du har problemer med slim i lungerne, så kan pepfløjten hjælpe til med at løsne slimen. Vejtrækningsøvelser kan også hjælpe til med at få det bedre i hverdagen. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Protein er vigtigt

På vej til den næste stand møder jeg Svend Aage Holmberg fra Lungekoret, han og resten af koret har sunget otte sange i løbet af de timer, som de har været med til arrangementet, og han fortæller om, hvilken fornøjelse det er at være med i Lungekoret, men også at være med til at udbrede vigtigheden i at skulle passe godt på sine lunger.

“Jeg har selv røget meget tidligere i mit liv, indtil jeg stoppede tilbage i 1990, men i dag har jeg KOL. Jeg ved ikke, hvor meget det hjælper mine lunger, at jeg synger med i Lungekoret, men min KOL er ikke blevet værre siden jeg kom med for fire år siden, og det er ikk´ så ring endda,” siger Svend-Aage Holmberg.

Svend-Aage Holmberg har været en del af Lungekoret siden begyndelsen i 2019, og var glad for at kunne synge sammen med koret til Lungedagen på Hinneruplund. Han glæder sig især over, at hans KOL ikke er blevet værre siden han startede i koret. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Svend-Aage Holmberg har været en del af Lungekoret siden begyndelsen i 2019, og var glad for at kunne synge sammen med koret til Lungedagen på Hinneruplund. Han glæder sig især over, at hans KOL ikke er blevet værre siden han startede i koret. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Ved den næste stand møder jeg Mia Breinhild Nielsen, der arbejder som klinisk diætist i Favrskov Kommune. Foran hende står der mange forskellige produkter, som alle har det til fælles at de indeholder rigtigt meget protein. 

Der blev gjort meget ud af vigtigheden af, at du får proteiner nok i din mad, så din muskelmasse kan opretholdes. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Der blev gjort meget ud af vigtigheden af, at du får proteiner nok i din mad, så din muskelmasse kan opretholdes. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Mia, hvorfor er det vigtigt at få meget protein i den mad vi spiser?

“Det er det, fordi protein er byggesten til vores muskler, og hvis du er svækket på grund af dine lunger, fejler noget andet, eller har svært ved at få din daglige motion. Så er det meget vigtigt, at du spiser rigeligt med protein i din mad, fordi det er vigtigt at bibeholde den muskelmasse, som du har. Selvom du også træner, så er det stadig vigtigt, at du spiser mad med meget protein, så du kan holde muskelmassen ved lige. Hvis du ikke kan lide yoghurt eller skyr til morgenmad, så er der også andre produkter, som du kan spise, det gælder om at finde noget, som du kan lide og som har godt med protein i sig,” siger Mia, inden den næste borger kommer til hende med et spørgsmål om ernæring.

Mia Breinhild Nielsen er klinisk diatist i Favrskov Kommune, og hjælper borgerne, og specielt seniorerne i Favrskov, til den rette kostvejledning, så maden ineholder den bedste ernæringsmæssige variation. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Mia Breinhild Nielsen er klinisk diatist i Favrskov Kommune, og hjælper borgerne, og specielt seniorerne i Favrskov, til den rette kostvejledning, så maden ineholder den bedste ernæringsmæssige variation. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Jeg går videre til den sidste stand på Lungedagen, her kan du få målt din lungefunktion, og da jeg nærmer mig bliver jeg også spurgt om det ikke er noget for mig at få målt mine lunger af sygeplejerske Sara Fredskilde. Jeg siger pænt nej tak, og vil hellere høre lidt mere om, hvorfor det er vigtigt at få målt sin lungefunktion.

“Der er en del borgere, der går rundt at har lidt luftvejsproblemer, men mange får ikke rigtigt gjort noget ved det. Derfor er det også en god mulighed i dag at få målt lungefunktionen. Her er det meget mere uformelt end at skulle gå til sin egen læge og få det målt, og vi oplever også, at de fleste gerne vil en tur omkring min kollega og jeg. Hvis vi oplever et problem, så kan vi også hjælpe borgeren med, hvad de så skal gøre,” siger Sara Fredskilde inden hun skal tage sig af den næste borger, der gerne vil have målt lungefunktionen.

Sarah Fredskilde er sygeplejerske i Favrskov Kommune, og hjalp alle interesserede borger til Lungedagen med at få målt deres lungefunktion, og der var rigtigt mange forbi i de tre timer, som arrangementet varede. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Sarah Fredskilde er sygeplejerske i Favrskov Kommune, og hjalp alle interesserede borger til Lungedagen med at få målt deres lungefunktion, og der var rigtigt mange forbi i de tre timer, som arrangementet varede. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

På vej ud møder jeg igen Gert Carlsen, han lovede mig at fortælle, hvordan det var gået, da han fik målt sine lunger. Han står med et stort smil på læberne, da han viser mig kortet.

“Kan du se, at jeg havde ret, Anders. Mine lunger fejler ikke noget, der står her at min lungefunktion er 110% af det forventede, så nu behøver jeg ikke at gå til egen læge og få det målt. Det fik jeg klaret her i dag, sammen med hyggeligt samvær og korsang fra Lungekoret, og så er det vist bare at sige tak for i dag,” siger Gert smilende.

Gert Carlsen har en lungefunktion på 110% i forhold til hans alder, og det regnede han også med, inden han tog testen. Han er glad for resultatet, men også for at der var mulighed for at komme forbi og få målt sin lungefunktion til Lungedagen på Hinneruplund. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Gert Carlsen har en lungefunktion på 110% i forhold til hans alder, og det regnede han også med, inden han tog testen. Han er glad for resultatet, men også for at der var mulighed for at komme forbi og få målt sin lungefunktion til Lungedagen på Hinneruplund. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Annonce – Vi støtter Søften Nyt

Se og læs flere historier fra Søften Nyt

Et samarbejde lidt ud over det sædvanlige

andersgodtfredmaj 2, 20245 min read
Ejendomsmægler Jeanet Gårsdal fra EDC Huset i Hinnerup, Køberrådgiver Jette Eriksen og Jan Labich fra Djurslands Bank glæder sig alle tre til at holde et fælles Boligaften i Hinnerup den 15. maj. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.

Den 15. maj inviterer Djurslands Bank og EDC Huset i Hinnerup til boligkøber aften hos banken i Hinnerup, og Søften Nyt var forbi for at…

Onsdagens Ord – Den sidste tirsdag i måneden…

andersgodtfredmaj 1, 20244 min read
Billede af et skilt, hvor der står Demenshuset Favrskov. Huset ligger på plejecenter Hinneruplund i Hinnerup - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Af Anders Godtfred-Rasmussen Siden den 26. september 2023, har jeg troligt hver den sidste tirsdag i måneden været til café for pårørende til demente. Jeg…

Mandagens Anmeldelse – Fællesspisning i fællesskab

andersgodtfredapr 29, 20245 min read
Forside billede SKIC græskbuffet til fællesspisning den 24. april 2024 - Søften Nyt. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Hvordan ville du lave en madanmeldelse af en buffet og arrangement, som kun bliver holdt en gang om måneden og hvor du ved, at temaet…

Gul lørdag i Hinnerup

andersgodtfredapr 28, 20245 min read
Bullseye til Gul Lørdag i Hinnerup - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Lørdag den 27. april havde fodboldafdelingen i HOG i Hinnerup inviteret til Gul lørdag på banerne ved idrætsanlægget bag svømmehallen i Hinnerup, hvor alle interesserede…

Tre psykologer: Hvorfor er det ikke lige så almindeligt at gå til psykolog, som til læge?

andersgodtfredapr 26, 20249 min read
Billede af Nina Kristensen, Louise Grønborg og Camilla Maria Hentze, de står bag Hinnerup Psykologerne - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Nina Kristensen, Louise Grønborg og Camilla Maria Hentze er alle tre selvstændige psykologer, der har fundet sammen på samme adresse på Fanøvej i Hinnerup. Et…

Hjelm, brandalarm og radiator

andersgodtfredapr 25, 20247 min read
Billede af den fragmentationsvest som Stefan Weichert bruger på reportager til fronten i Ukraine - Søften Nyt - Foto: Stefan Weichert.

Det kræver en del udstyr at arbejde ved fronten. Ofte er bilen helt pakket, når turen går til Østukraine. Der skal jeg være forberedt på…