Annoncer

I Søften og Foldby kirker er der hvert år tradition for at gå en tur på Kr. Himmelfartsdag, hvor sognepræst Jane Vig Fanø inviterer alle interesserede til at gå med hende ud i naturen, lytte til nogle få velvalgte ord, og så ende tilbage i sognegården i Søften, hvor der er mad og drikke til alle. Søften Nyt gik sammen med Jane Fanø en tur på ruten inden, for at høre lidt mere om, hvorfor kirken inviterer til en Pilgrimsvandring.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Jeg møder sognepræst Jane Vig Fanø uden for Sabro kirke, og selvom jeg selv har kørt forbi den flere 100 gange, så har jeg aldrig parkeret foran kirken og stået og kigget på den. Det var en meget solrig dag, men der var rigtigt meget vind, så Jane og jeg blev lidt forblæste, mens vi stod og kiggede på kirken.

Jane, hvorfor inviterer Søften og Foldby kirker til en gåtur på Kr. Himmelfartsdag?

“Det har vi gjort i mange år, fordi vi synes, at vi indimellem godt kan tage kirken ud i naturen. Normalt ville du have haft en gudstjeneste i kirken på Kr. Himmelfartsdag, men vi inviterer i stedet for til en Pilgrimsvandring, der i år starter ved Sabro kirke og går gennem Ristrup Skoven og videre til Søften,” siger Jane, da vi er begyndt at gå væk fra kirken og nærme os skoven.

Hvorfor er det lige den rute, som I har valgt?

“Vi prøver at gå ad en ny rute hvert år, og indimellem starter vi også i andre sogne, end vores egne to. Førhen gik vi fra Foldby til Søften og året efter den anden vej, men vi har også gået fra Haldum til Foldby, Vitten til Foldby og videre til Søften og fra Grundfør til Søften via Søftendalen. Vi prøver nogle forskellige ruter for at se naturen som den ser ud i området,” siger Jane.

Hvordan foregår Pilgrimsvandringen?

“Vi går fra kirken i Sabro gennem Ristrup Skoven, og når vi kommer ud af den igen, så følger vi den almindelige vej til Søften. Jeg siger nogle få ord inden vi går fra Sabro kirke, og undervejs stopper vi tre steder. Det er for at samles igen, og høre på de ord, jeg har valgt til årets tema for pilgrimsvandring. Vi stopper to steder i skoven og det sidste sted er ved Spejderhytten inden vi når Søften,” siger Jane.

Her kan du se den rute, som deltagerne på Søften og Foldby kirkers Pilgrimsvandring skal gå på Kr. Himmelfartsdag den 9. maj 2024. Video: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Vi går ved siden af hinanden i skoven, det er kun vinden vi kan høre i træerne, og så den svage lyd af biler på Skanderborgvej, vi går i stilhed for at nyde naturen og se på bladene på træerne, som virkelig er sprunget ud inden for den sidste uge. Jeg bryder tavsheden med et spørgsmål om, hvorfor hun har valgt længsel som årets tema til Pilgrimsvandringen.
 
“Kender du det med, at vi kan længes efter noget? Nogle gange ved vi, hvad det er, og andre gange er det svært at putte fingeren på, hvad det er vi længes efter. Derfor kan vi også med gåturen i naturen få naturen til at sætte os i gang, sammen med de mennesker vi møder og taler med undervejs på turen, og den stilhed der også opstår ind imellem, som vi oplevede lige før. Pilgrimsvandringen handler også om stilhed og ro, men der er også masser af tid til at tale sammen på de 5 kilometer som turen er,” siger Jane.

Billede af Jane Fanø i Risttrup Skoven.
Pilgrimsvandringen foregår på de store stier i Ristrup skoven, og ellers går deltagerne på vejen fra skoven og tilbage til Søften. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Hvorfor er turen ikke længere end fem kilometer fra Sabro til Søften?“Vi vil rigtigt gerne have mange med på turen, og derfor er det også en tur som de fleste kan være med på, lille som stor, ung som gammel. Vi plejer heldigvis også at være rigtigt mange, også selvom det ligger på Kr. Himmelfartsdag. Det har altid været hyggeligt, lige meget hvordan vejret har været på turen, og så er der en sandwich og drikkevarer til alle, når vi kommer tilbage til Søften. Når vi er færdige kan du også blive kørt tilbage til Sabro, hvis du skal have hentet en bil, så vi holder Pilgrimsvandring med fuld service,” siger Jane med et smil.

Faktaboks
Pilgrimsvandringen foregår fra Sabro kirke torsdag den 9. maj klokken 11:00, og varer til cirka klokken 13. Du kan læse mere om turen og hvordan du tilmelder dig på det her link.

Hvis du vil læse mere om Pilgrimsvandring og hvad det er, så gå ind på hjemmeside www.pilgrimsvandring.dk

Annonce – Vi støtter Søften Nyt

  • www.frankhoedt.com

Se og læs flere artikler fra Søften Nyt

Fotografiet viser skuespilleren Thure Lindhardt på scenen på Aarhus Teater. han er i en grøn beskidt T-shirt, og kigger igennem et tomt glas, hvor der ikke er mere alkohol i. Thure Lindhardt spiller Jeppe på Bjerget.

Jeppe På Bjerget: Vamos ala playa…farmor drikker bajer

andersgodtfredfeb 6, 202510 min read

Jeppe på Bjerget er kommet til Aarhus Teater igen i…

Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt - Onsdagens Ord

Onsdagens Ord – Er februar frivillighedens måned?

andersgodtfredfeb 5, 20253 min read

Som formand for en lokal støtteforening i Søften, der er…

Billedet viser forskellige unge mennesker, der står i en hal, og der står DM i sholehåndbold på deres blå trøjer. De er frivillige til DM i skolehåndbold i Præstemarkshallen i Søften. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.

Logistik, mange mennesker og tre dage med håndbold

andersgodtfredfeb 4, 20257 min read

Midt i VM feberen for håndboldherrerne blev der spillet DM…

Billedet viser Morten Bang i tøj der udstråler at han og sine børn hepper på Danmark

Læserbev: Når vi står sammen, kan vi alt – en hyldest til fællesskabet

andersgodtfredfeb 4, 20252 min read

Danmark har gjort det igen! For fjerde gang i træk…

Billedet viser to mennesker der spiller på klassisk guitar. De har et nodestativ foran sig, mens de spiller og koncentrerer sig. Foto: Emilie Skov Dalgaard.

Akustikken danner rammen om gratis koncert i Sløjfen i Hadsten

andersgodtfredfeb 3, 20254 min read

Torsdag den 6. februar holder Emilie Skov Dalgaard fra Hadsten…

Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt - Onsdagens Ord

Onsdagens Ord: Er borgerinddragelse ikke nødvendig?

andersgodtfredjan 29, 20253 min read

I sidste uges Onsdagens Ord skrev jeg en klumme, om…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også