Linda Klingenberg er jurist og selvstændig med virksomheden – Min Private Rådgiver, og hun giver hjælp til mennesker, der har løbet panden i mod en mur over for velfærdssystemet i Danmark. 

Af Anders Godtfred-Rasmussen – artiklens læsetid er seks minutter

I Storegade i Hinnerup summer det af liv, der holder biler parkeret langs den ene side af vejen. Her er mennesker, der skal besøge optikeren, bageren, cykelhandleren og købe mad fra en af midtbyens restauranter. Mellem ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen og boghandleren Kontur er der en grå dør, hvor der står 6.C. 

Her bor juristen Linda Klingenberg, som fra hjemmet driver sin egen virksomhed – Min Private Rådgiver, som hjælper folk, der har brug for hjælp overfor kommunen, regionen eller staten.

Det er Linda der selv åbner døren, da jeg banker på og bliver budt indenfor til kaffe og en snak om, hvem Linda er og hvorfor det nogle gange er nødvendigt at søge privat hjælp med det offentlige, når borgere har brug for hjælp og ydelser.

Linda, hvad er ´Min Private Rådgiver` for en størrelse?

“Det er formelt set en virksomhed, der hjælper mennesker, hvis børn er kommet i klemme i det kommunale eller andre systemer inden for det sociale offentlige område. Jeg hjælper andre med at få den hjælp, som de mener, de har behov for, og som de ofte, efter min vurdering, er berettiget til,” forklarer Linda.

Hvordan hjælper du de mennesker, der søger hjælp hos dig?

“Vi taler om, hvor de er i deres liv. Hvad er det for en knast i livet, de har brug for hjælp til. De har fx et barn, der har skolevægring, og som har brug for hjælp af det offentlige, men har svært ved at forstå, at det kan være svært at få hjælpen. Fordi de ikke har haft brug for det før. De har selv brugt rigtigt meget tid på det, trukket på bedsteforældre, fået ekstra fri fra arbejde, men de er kommet til et sted, hvor de har brug for hjælp fra det offentlige og nu har svært ved at få det, og her er det så, at jeg kommer ind i billedet,” siger Linda.

Hvorfor blev du uddannet jurist?

“Det var også lidt ved et tilfælde. Da jeg flyttede hjemmefra som 19-årig boede jeg på pension i Skejby blandt mennesker, der havde været på kant med loven. Nogle afsonede deres sidste tid af deres dom på stedet, og jeg oplevede mennesker, som fik den hjælp, som de havde behov for. Jeg fik et skub i retningen af jurastudiet af en mand, der var dømt for drab. Da jeg fortalte ham, at jeg gerne ville være socialrådgiver eller journalist og ville hjælpe den vej, så synes han, at jeg i stedet skulle læse jura, og via den vej kunne hjælpe andre med paragrafferne. Jeg troede ikke selv på, at jeg kunne, men jeg søgte ind på studiet, og det lykkedes mig at blive uddannet jurist,” siger Linda med et smil.

Baggrund i statsforvaltningen

Linda er uddannet jurist tilbage i 2006, og hun har siden dengang og frem til hun blev selvstændig i 2016 arbejdet først i Statsforvaltningen, der i dag hedder Familieretshuset, og siden som jurist inden for det sociale område, i forskellige kommuner.

“Mit første job var i statsforvaltningen i Aalborg. Det var langt væk fra Hinnerup, men jobopslaget og det jeg oplevede til samtalen var, at det var et sted, jeg gerne ville arbejde og hjælpe andre. Jeg oplevede knalddygtige medarbejdere, der var der for at hjælpe borgere, som havde problemer med systemet, med skilsmisser og med ikke at kunne enes. Der var medarbejdere, der kunne løse enhver situation, så borgerne kunne gå fra et møde, hvor de havde været rygende uenige inden mødet, men gik derfra men en aftale indbyrdes og hjælp fra det offentlige. Det var fantastisk at være med til og kunne hjælpe andre mennesker. Jeg blev afskediget, da der var nedskæringer i afdelingen, og det at køre 115 km hver vej og med små børn herhjemme, det trak også store veksler på mig. Da der så kom en stilling i Favrskov Kommune, hvor jeg til samtalen sagde, at jeg ville være med til af afprøve grænserne for lovgivningen, så borgerne kunne få den bedst mulige hjælp på børneområdet, så blev jeg ansat. At det så siden viste sig, at grænserne hele tiden skal afsøges, for ikke længere at give borgerne, de er berettiget til, det gjorde også, at jeg stoppede og blev selvstændig for at kunne hjælpe andre,” siger Linda.

Linda fortæller om, at før var det sådan i systemet, at de var der for at hjælpe borgerne, nu siger hun at det virker som, at systemet gør, hvad det kan for ikke at give den hjælp, som borgeren har brug for.

“Der er sket et langsomt paradigme skifte i det offentlige. Jeg oplevede selv i begyndelsen af min karriere, at det offentlige gik rigtigt langt for at hjælp, i dag sker der ofte det, at socialrådgiveren sidder og tæller minutter for borgeren, om hvor lang tid det tager at komme på arbejde i forhold til, hvor meget tabt arbejdsfortjeneste borgeren skal have,” siger Linda.

Det bliver du nødt til at forklare?

“Et eksempel kan være, at der er en forælder, der har et barn, der ikke vil gå i skole. Så er der brug for, at vedkommende skal være hjemme ved barnet, og det kræver måske X antal timer, hvor borgeren skal have tabt arbejdsfortjeneste. I stedet for at tale om, hvor mange timer og hvad det kan blive til. Så sidder der en socialrådgiver eller anden person og regner ud via Google Maps og Krak, hvor lagt vedkommende har på arbejde og hjem igen. Hvor mange minutter og timer, der bliver brugt på det. Uden at tage højde for trafik, eller andet. Hvis borgeren så klager, så går der tid med det, og sagen skal måske forbi Ankestyrelsen. Der bliver brugt så meget tid og så mange ressourcer på pseudoarbejde, og borgeren oplever en så stor modstand, at de til sidst ender hos mig for hjælp,” siger Linda.

Skal det offentlige ikke sørge for, at ressourcerne bruges bedst muligt?

“Selvfølgelig skal de det, men når der bliver brugt mere tid på minutudregning og registrering end på hjælp til borgeren, så er der noget galt med systemet. Jeg bliver også ofte spurgt fra dem jeg hjælper, om ´det offentlige prøver at køre mig træt`. Sådan tror jeg faktisk ikke systemet er indrettet, men jeg kan godt forstå, at borgeren føler det. Systemet er bare blevet sådan, at det ender med at køre folk trætte. Det er ikke den enkelte sagsbehandler eller den enkelte leder, det er hele systemet, der nu er indrettet således, at borgeren har svært ved at trænge igennem, og så kommer de til mig, når de ikke ved, hvad de skal gøre. Jeg oplever også, at Familierethuset har ikke længere de kompetencer og niveau, som dengang jeg arbejdede der, systemet var til for borgeren, sådan virker det ikke til, at det er længere” siger Linda.

Det koster penge at få hjælp

Det er ikke gratis at søge hjælp hos Linds Klingenberg, ligesom når du skal have din bil repareret eller dine tænder klaret, så betaler du for det. Linda fortæller også, at hun da helst ville kunne give sin hjælp gratis, men at hun også skal leve.

“På det seneste har der været en del kritik i det offentlige, at vi er nogle, der tager penge for den hjælp og rådgivning, som virksomheder som min giver til folk, der har brug for hjælp. Jeg ville da ønske, at jeg ikke skulle tage penge for mit arbejde, men ligesom alle andre, så skal jeg også leve. Systemet Danmark har gjort, at der er brug for min hjælp i Danmark. Det handler i bund og grund om at hjælpe andre mennesker i nød. Derfor kan jeg heller ikke forestille mig at lave noget andet end det jeg gør. Ministeren på socialområdet, Pernille Rosenkrantz-Theil, har været ude og sige, at hun synes, at det er usmageligt at jeg og andre tager penge for det vi gør, men jeg ville heller ikke være professionel, hvis jeg ikke tog penge for det, og jeg ville heller ikke kunne hjælpe så mange, hvis det var noget, jeg gjorde i min fritid engang i mellem. Behovet er der. Jeg har haft sager i 85 af landets kommuner, så det er ikke noget, der sker i Favrskov og Aarhus, det er i hele landet, der er problemer med myndighederne,” siger Linda.

Faktaboks
Linda Klingenberg er jurist og står bag virksomheden Min Private Rådgiver, der hører hjemme midt i Hinnerup. Hvis du vil vide mere om Linda og virksomheden kan du finde mere information på https://minprivateraadgiver.dk.

Læs også disse artikler fra Søften Nyt

Thomas Bak i klubhuset på Neptunvej - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Thomas Bak har gjort banko til en tradition i Søften

andersgodtfredmaj 17, 20246 min read

Lørdag den 25. maj er der traditionen tro banko i Søften Kultur- og Idrætscenter endnu engang, og Thomas Bak fra Søften GFs´ fodboldafdeling har endnu engang sammen med andre frivillige…

Inger Støjberg besøgte Søften - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Inger fik 60 dages ubetinget fængsel

andersgodtfredmaj 16, 20247 min read

Inger Støjberg var forbi Søften mandag den 13. maj, hvor den lokale Rotary klub havde inviteret hende til foredrag og snak om hendes rejse fra dømt i Rigsretten til igen…

Billedet er taget på Skadestuen på Randers Sygehus - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Onsdagens Ord – Hvorfor skal jeg køre til Randers?

andersgodtfredmaj 15, 20244 min read

Af Anders Godtfred-Rasmussen I Danmark har vi et rigtigt godt og veludbygget sundhedssystem, som vi alle betaler til over skatten. Der er ingen tvivl om, at der bliver lavet fejl…

Billede af Marius og jeg i Parken til Pokalfinalen Silkeborg - AGF den 9. maj 2024 - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Mandagens Anmeldelse – Pokalfinalen i Parken

andersgodtfredmaj 13, 20246 min read

Det gælder i de fleste sportsgrene, at når du holder med et hold eller en person, så vil du opleve opture og nedture. For nogle gælder det, at der er…