I weekenden den 23. – 24. september, var der den årlige kunstudstilling i Søften Kultur- og Idrætscenter – Kunst i Favrskov – hvor interesserede kunne se mere end 40 kunstnere fra hele landet udstille deres værker. Søften Nyt var en tur forbi en lørdag og tale med kunstnerne, deltagerne, en enkelt politiker og med Kim Bjerregaard fra Lions Klub i Hinnerup, der er medarrangør af Kunst i Favrskov.

Af Anders Godtfred-Rasmussen 

Klokken lidt i 10 lørdag den 23. september stod Morten Bang (V), der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Favrskov kommune, og gjorde klar til at skulle åbne Kunst i Favrskov i 2023 i Hal 2 i Søften Kultur- og Idrætscenter.

I hallen stod mere end 100 mennesker klar til at lytte til åbningstalen, hvor Kim Bjerregaard fra Lions Hinnerup bød først alle deltagere og kunstnere velkommen, inden Morten Bang tog og over roste arrangementet og de mange frivillige, som sørger for, at et arrangement af denne størrelse kan lade sig gøre i Favrskov. At en hal også kan bruges til andet end idræt gjorde Morten meget ud af i hans tale, og at han selv glædede sig til at se, hvad kunstnerne havde at byde på, og om han selv skulle komme hjem med et maleri igen i år. Det havde han gjort, da han åbnede Kunst i Favrskov i 2022. 

For Morten er kunsten vigtig, fordi den sætter samtaler i gang og udforsker fantasien:

“Det vigtigste er, at kunsten vil os noget. At den rører os og sætter gang i nogle tanker. Ja, måske sætter den også gang i en god snak med sidemanden. Det er godt at vende indtrykkene med andre, for kunst kan om noget sætte samtalen i gang,og vi kan have forskellige syn på det samme værk,” som Morten, blandt andet, sagde i hans tale.

Morten Bang (V) - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.jpg
Morten Bang (V) er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i byrådet i Favrskov Kommune, og bød for andet år i træk velkommen til Kunst i Favrskov. I hans tale lagde han meget væk på hvad kunsten og kulturen betyder i en kommune som Favrskov, og at vigtigheden af de mange frivillige kræfter, som får Kunst i Favrskov til at lykkedes år for år. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Han sluttede af med at fortælle om Sangkraft Favrskov, der med sang skal bygge bro mellem musik, kormiljøer, foreningsliv og kirken i Favrskov Kommune, og gav derefter stafetten videre til koret ´Spicy Voices’. De gav tre numre inden de mange mennesker i hallen kunne nyde et glas vin, mens de gik rundt og kiggede på kunsten.

Spicy Voices - Søften Nyt - Foto/ Anders Godtfred-Rasmussen.jpg
´Spicy Voices´ gav flere eksempler på deres reperInden Morten Bang (V) skulle rundt og kigge i hallerne, spurgte jeg ham om, hvorfor han igen kommer og åbner en Kunst i Favrskov.
 
“Det er vigtigt, at kunsten kommer ud til borgerne, også hvor de ikke er vant til at se dem. Det er derfor også dejligt at se, de mange frivillige ildsjæle som igen og igen lykkedes med at få et arrangement af denne størrelse til at lykkedes, og så kan jeg også se og høre, at det ikke kun er borgere fra Favrskov, der er her. Både blandt kunstnerne og publikum er der mange, der kommer langvejs fra, for at se, hvad Kunst i Favrskov i år har at byde på,” siger Morten.
 
På udstillingen møder jeg Christian Medom fra Hammel, og jeg spørger ham om, hvorfor han har fundet vejen til Søften.
 
“Min kone og jeg er meget kunstinteresserede, og det er vel fjerde gang vi er her. Vi bliver meget inspireret hver eneste gang, og vi har også flere kunstværker, som er købt her og hænger på væggene derhjemme. Vi synes, at det er fantastisk, at det er muligt i vores lille nærområde, at stable en kunstudstilling som denne på benene,” siger Christian.toire, og der selvom det kun var halvdelen af koret, der var med denne lørdag formiddag, kunne de sagtens få sangen ud i alle hjørnerne af hallen, og publikum nød de tre sange, som koret spillede til åbningen af Kunst i Favrskov 2023. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.
Christian Medom - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.
Christian Medom fra Hammel var taget til Søften med sin kone for at se på kunst. Det var fjerde gang, at de var afsted, og flere gange er de kommet hjem fra kunst fra udstillingen. Kunst er vigig for Christian og hans kone, og de glæder sig hvert år til Kunst i Favrskov. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Hvad betyder kunst for dig og din kone, Christian?

“Det betyder rigtigt meget, fordi det er kunsten, der kan løfte en ud af en grå hverdag. Kunsten er det, der trænger lidt længere ind i sindet, hvor det løfter sig ud over det, du normalt tager sig af. Det er noget, der inspirerer, det er noget, der glæder, det er noget, der beroliger, det er noget, som er godt for helheden,” siger Christian.

Køber I kunst, når I er på en udstilling som Kunst i Favrskov?

Min kone og jeg er meget glade for kunst, og når vi går rundt på en udstilling som denne, så går vi ikke helt tæt på standene. Vi går en tur rundt og kigger på det hele, og så taler vi om, om vi hver især har set noget, som vi skal kigge lidt nærmere på. Så går vi tilbage og kigger, taler måske med kunstneren, og hvis værket har ´kaldt` på os tre gange, jamen så køber vi det, og tager det med hjem,” siger Christian med et smil, inden hans kone prikker ham på skulderen og beder ham om at komme med rundt i hallen.

Kunstnerne på messen

Jeg går selv videre rundt i hal 1 og møder Lise Glad, der på sit visitkort skriver, at hun er Dekoratør og Billedkunster. Jeg kigger rundt på hendes stand, og ser også at hun kan meget andet end at male. Her er også vaser og smykker, men som hun siger:

“Det er ikke mig, der har lavet vaserne, dem har jeg fundet i genbrugsbutikker. Ikke at det er genbrugskunst, men jeg kan godt lidt at genbruge ting i mine værker. Derfor har jeg malet vaserne over, givet dem et andet udtryk. Jeg kan også godt finde på at male på et lagen, eller på andre spændende ting, jeg finder i genbrugsbutikkerne,” siger Lise.

Lise Glad - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.jpeg
Lise Glad har været med til Kunst i Favrskov flere gange, og hun er glad for at komme ud blandt andre, for at tale om det de laver. Hun synes, at hun sidder meget alene, når hun maler, og derfor er hun glad for feedback blandt ligesindede, og så vil hun også gerne have solgt nogle af sine værker. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Er du kunstner, Lise?

“Det ved jeg ikke rigtigt, men jeg elsker at male og lege. Jeg tager det som en leg, når jeg maler. Jeg opdager også, at andre finder dyr eller ting i mine malerier, som jeg ikke selv vidste var der, så jeg elsker at lege ting frem i det, jeg laver. Herovre er der tre malerier med heste, det er mine børnebørn, der gerne ville have, at jeg malede heste, og så blev jeg nødt til det,” siger Lise med et smil.

Lise, hvorfor udstiller du i Søften til Kunst i Favrskov?

“Det gør jeg, fordi jeg også gerne vil have noget feedback, på det jeg laver. Jeg sidder meget alene med mine billeder, så derfor er det vigtigt, at jeg kommer ud og snakker med andre. Både med kolleger men også med de mange interesserede, der kommer forbi min stand. Der er også noget socialt i det, og hvis jeg så kan sælge et billede eller to samtidigt, så er det rigtigt godt,” siger Lise.

På en anden stand i Hal et står Lars Pedersen, og hans søn Anders Pedersen, de står bag firmaet LS design. De laver træfigurer, skærebrætter, navneskilte og alskens fugle i træ.

Lars, hvorfor er i med i Kunst i Favrskov?

“Det var også lidt at et tilfælde, vi blev spurgt, fordi vi var på en anden udstilling, og så tænkte vi, at vi også gerne ville prøve at udstille de ting vi laver i Søften. Det er anden gang vi er med her,” siger Lars.

LS Design - Søften Nyt - Foto/ Anders Godtfred-Rasmussenx.jpeg
Lars blandt sine mange fugle og træfigurer. Det hele er håndlavet på gården ved Viborg, og selv om Lars ikke vil kalde sig for kunstner, så er det en kunst at få et svalepar, en pingvin eller et spækbræt til at ligne noget, som publikum vil betale penge for. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Er det kunst, det I laver?

Lars´ søn, Anders, smiler, da han får spørgsmålet og siger med et grin:

“Alt kan jo være kunst, og de ting du ser på vores stand, de er blevet lavet ud fra en idé, som min far eller jeg har lavet. Fx de her svaler, de kom til verden fordi min far så svaler flyve hjemme i vores lade, og så lavede han en svale i træ. Alt hvad du ser her, det er håndlavet af os hjemme hos min far i Viborg,” forklarer Anders, mens jeg siger tak for kigget og køber et par puslespil i træ.

I Hal 1 er der også fyldt op med malerier, lertøj og smykker i sten og sølv. I den ene ende hænger flere malerier, hvor det er kvindelige ansigter, som kunstneren har fokuseret på. Jeg går ned til standen, hvor der står Margith Kostending. 

Lisbeth og Margit Kostending - Søften Nyt - Anders Godtfred-Ras
Lisbeth og Margit Kostending maler begge, og de har før været og udstille til Kunst i Favrskov i Søften. Begge søstres malestil er meget forskellig fra hinanden, men er begge glade for at vise deres værker frem. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Hun deler en stand med sin søster Lisbeth. Margith maler kvinde ansigter, og Lisbeth laver mønstre. På afstand troede jeg, at de var lavede i stof på lærred, men helt tæt på ser jeg, at mønstrene er malet på.

Margith, hvorfor maler du kvindeansigter?

“Det er fordi, at mennesker interesserer mig. Jeg maler godt nok kun kvindeansigter, mænd kan jeg ikke male, men jeg er meget inspireret af mennesker. Jeg kigger også meget her i hallen efter folks ansigter. Hvem er de mennesker, hvad foregår der i deres liv, og hvordan kan jeg blive inspireret af dem?” siger Margith, som skal til at tale med en af fra publikum, og derfor går jeg ud i gangen mellem de to haller. 

Lions klub og Kunst i Favrskov

Her sidder to fra Lions Klub i Hinnerup og passer indgangen, samtidigt med at de taler med Kim Bjerregaard, som også er fra Lions og har været med til at arrangerer Kunst i Favrskov. Jeg spørger om et interview, og vi sætter os hen i et hjørne.

Kim, hvorfor er du her i hallerne i Søften i dag?

“Det er jeg fordi, at jeg er formand for Lions Klub i Hinnerup, og vi har i mange år været med til at arrangere først Kunst på Slottet i Hadsten, som derefter flyttede til hallerne her i Søften. Vi har hele tiden arbejdet sammen med Kunstudvalget og kulturelt samvirke, her i Favrskov, og det er blevet en tradition. Det kan du også se på mange af udstillerne, de kommer igen år efter år, heldigvis.

Kim Bjerregaard - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.
Kim Bjerregaard har i mange år været primus motor for Kunst i Favrskov, sammen med andre ildsjæle fra Lions Klub i Hinnerup. Kim er glad for at være med til at få kunsten ud til publikum i Favrskov, så det ikke altid er på masser, at kunst skal opleves, og hvis det så kan give et lille overskud til Lions Klub humanitære aktiviteter, så er Kim mere end tilfreds. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Hvad betyder Kunst i Favrskov for Lions Klub i Hinnerup?

“Det er en af de aktiviteter, som vi holder i løbet af året for at samle penge ind til vores humanitære arbejde. Så det overskud, som vi laver herfra, det giver vi videre til lokale og udenlandske organisationer, som har brug for tilskud,” forklarer Kim. 

Kan du give et eksempel på, hvem der modtager pengene?

“Jeg kan give flere, men fordi vi ikke er så mange i Lions Klub i Hinnerup længere, så har vi fået hjælp fra den lokale Team Favskov Håndbold klub, og de hjælper os med at stille og op pille ned igen, og så giver vi klubben penge fra overskuddet til deres frivillige arbejde. Vi har også hjulpet Frivilligcenter Favrskov med nogle projekter, og så støtter vi børn i Rumænien med midler til mad, så de får noget at spise. Vi giver ikke penge til organisationer, som også har udgifter til administration, men vi prøver at give midler, hvor de kan blive brugt direkte og eventuelt til et projekt,” siger Kim.

Hvorfor er det vigtigt at have en kunstudstilling i Favrskov?

“Det er jo blevet til en tradition, men derudover er kunsten vigtig, og det kan du også se på de mange kunstnere og kunstforeninger, der er i Favrskov, hvor vi selvfølgelig gerne vil have flere til at udstille til Kunst i Favrskov. Kunst behøver ikke kun hænge på museer i de større byer, det er også vigtigt, at den kommer ud til de mindre samfund, og hvor folk fra nær og fjern kan se kunstnere fra hele Danmark udstille. Favrskov kommune er en kommune, hvor kulturlivet bliver prioriteret højt, og derfor er der heldigvis også Kunst i Favrskov, hvor kommunens borgere kan komme og opleve kunst, de ikke ser på et museum,” siger Kim Bjerregaard. 

Læs også disse artikler fra Søften Nyt

Billede af Nina Kristensen, Louise Grønborg og Camilla Maria Hentze, de står bag Hinnerup Psykologerne - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Tre psykologer: Hvorfor er det ikke lige så almindeligt at gå til psykolog, som til læge?

andersgodtfredapr 26, 20249 min read

Nina Kristensen, Louise Grønborg og Camilla Maria Hentze er alle tre selvstændige psykologer, der har fundet sammen på samme adresse på Fanøvej i Hinnerup. Et år efter de åbnede oplever…

Billede af den fragmentationsvest som Stefan Weichert bruger på reportager til fronten i Ukraine - Søften Nyt - Foto: Stefan Weichert.

Hjelm, brandalarm og radiator

andersgodtfredapr 25, 20247 min read

Det kræver en del udstyr at arbejde ved fronten. Ofte er bilen helt pakket, når turen går til Østukraine. Der skal jeg være forberedt på alle mulige scenarier.  Af Stefan…

Billede af Maiken Wolff ved siden af Clinique produkter hos Matas i Hinnerup - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Maiken Wolff inviterer til fagprøve i Matas i Hinnerup

andersgodtfredapr 23, 20245 min read

For at kunne blive færdig med uddannelsen som Materialist, så er det nødvendigt med en fagprøve, og det er, hvad Maiken Wollf fra Matas bruger hele uge 18 på i…

Billede af gruppen Spice Girls i Søften Fritidscenter til Klubben Har Talent

Masser af talent i klubben

andersgodtfredapr 19, 20247 min read

Den sidste måned har de tre pædagoger, Jonas Storm, Thomas Primdal og Mathias Vallø og 39 børn i Søften Fritidscenter øvet sig på årets talentshow – Klubben Har Talent – og Søften…