Tre dages Northside 2022 festival er slut, det har været koldt, en smule vådt og en hel del sol den sidste dag. Musikprogrammet var bedst torsdag, og festivalpladsen er en anelse for lille til de mange, mange mennesker. Stemningen har været fremragende, og jo, jeg kommer igen næste år, for Northside får en chance til.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Lørdage formiddage er altid specielle, når du står midt i Northside. Du har været afsted til festivalen to gange, og den sidste dag mangler. Hvordan er det gået, har der været højdepunkter…lavpunkter…mad…oplevelse og hygge? Hvordan har det været, og hvordan mon den sidste dag bliver. Spørgsmålene er mange, og her kommer en kort beretning fra dag to på Northside 2022.

Vi blev sat af ved Burger King i Viby, så kunne der tankes op på mad, inden vi skulle til festival, og det var vi ikke de eneste, der gjorde denne fredag.

Så det gjorde vi, og vi var slet, slet ikke de eneste, der havde fundet vejen til koncertpladsen. Det viste sig hurtigt, at der var mange flere mennesker end torsdag, men det skulle ikke ødelægge dagen for os, og der var også gang i pladsen, da vi først kom ind.

Hvidt Flag

Meget længe havde der i koncertprogrammet stået ´Hvidt flag` fredag eftermiddag, men ingen vidste indtil fredag, hvem kunstneren var. Det viste sig hen på eftermiddagen, at det var Thomas Helmig, og det var gættet inden, da han skulle udkomme med en single dagen efter ved navn – Hvidt flag.

Det var tydeligt, tydeligt at alle ville til Nova scenen for at se bysbarnet spille for anden gang på Northside (første gang var i mudderbadet i 17, en fin koncert, med meget, meget våd), så vi opgav at gå til den forholdsvis lille scene. Det kan være svært at hære musikken der, hvis du ikke er under teltdugen, og så store forhold er der heller ikke.

Thomas-Helmig-HVIDT-FLAG---PETER-HEISELBERG-TRAP-13
Thomas Helmig var den hvide hat, som kunstnernavnet var i programmet, men hemmeligheden var gættet inden koncertstart. Foto: Peter Heiselberg Trap – Northside.

Så vi kunne også se mange komme retur, efter ikke rigtigt at kunne høre koncerten ret godt, men det kunne også være, at de ventede på næste kunster – Tessa – som jeg egentligt ikke måtte høre for min kone derhjemme, ikke på grund af udseendet, men for de ord, som kommer ud af munden på hende.

Det chokerer ikke mig, men den måde som Tessa bruger sig selv, sine dansere og sit show til at fremvise sin seksualitet, og den måde hun bruger den på, ja det er nok ikke lige min kop te, men jeg er også ved at være gammel, som nogen vil sige. Hun var interessant, og så var hun meget, meget rørt over at være tilbage på festivalscenen og få lov til at optræde på Northside. En gestus som vi hørte kunstnerne sige igen og igen, da de også længe har trængt til at komme ud og optræde.

Det vi missede

Efter det spøjse møde med Tessa, så var det tid til Lewis Capaldi, og det skulle vi nok ikke have gjort. Der havde The Avanches på Nova scenen nok være et bedre bytte, men ind i mellem vælges der forkert. Lewis Capaldi havde meget at sige, og ikke så meget at synge fra scenen, så den musik vi kom for at høre, ja den var der ikke så meget af. Den musik der var, den var ikke rigtigt værd at høre, så vi gik igen for at vente på Mø.

Mø var spændende, jeg har hørt hende før på Northside, men hun førte sig energisk frem på scenen, og var rigtigt, rigtigt glad for at være til Northside igen som kunstner. Begyndelsen af koncerten var skæmmet af en strømafbrydelse, men der gik ikke så længe inden hun og resten af musikerne var på scenen igen, og fik sparket gang i folk foran Astra scenen. Mø kan et eller andet med sine ord og musik, men ikke nok til, at jeg ville tage til koncert med hende uden for Northside.

Mø-----Photo-Morten-rygaard-All-copyrights_LR24378-1_1
Det var ikke kun på scenen vi så Mø, hun trådte også ud blandt publikum. Foto: Morten Rygård – Northside.

Efter Mø stod valget mellem Andreas Odbjerg og Spleen United, og desværre tog vi ikke til nogen af koncerterne, men i stedet valgte at få noget af den meget omtalte mad i maven. Køer var der masser af, så vi endte op ved en mexikans restaurant, der solgte quesadillas og empanadas.

Det var vi spændte på. Fire styks quesadillas og seks empanadas incl. chilisovs til 245,- Er det meget? Tjaah, vi er på festival, og der koster det at spise. Blev vi mætte, ja det var rigtigt fint. Tre empanadas med spinat og ost og tre med bønnemos og svampe. Med et skud chilisovs til 10 kroner, så var det rigtigt fint.

Vegie58_6©Sasha-Knudsen
Jeg fik ikke selv taget et billede af maden, så her er det officielle billede af quesadillas og empanadas, som vi fik til sen aftensmad. Foto: Sasha Knudsen – Northside.

Suspekt

Vi ventede derefter på Suspekt, og vi fandt et rigtigt godt sted at stå. Bølgebryderne er en rigtig god opfindelse, også når du venter på det næste musik. Der er ventetid, men det går hurtigt med snak, hygge og forventninger til den næste koncert, og hvis du så står lige i midten til højre eller venstre for lydteltet, så er lyden næsten perfekt under koncerten.

Suspekt er det mandlige modstykke til Tessa, og her igen kan jeg ikke tage de ord i min mund som de bruger. Men det er festligt, når de fyrer den af på scenen. Samtidigt var fodboldkampen mellem Frankrig og Danmark fløjtet af, og med Danmark som vinderen, der skiftede en af rapperne i Suspekt også tøj, og kom på scenen i en dansk fodboldtrøje.

SUSPEKT-@Northside-03-06-2022-----All-Copyrights-Alec-Andreev-42-(5)
Du kan ikke stå stille ret længe under Suspekt, og gruppen gjorde sit til for at sætte gang i folk foran scenen. Foto: Alec Andreev – Northside.

Der blev festet igennem på scenen og blandt publikum, og da Suspekt fløjtede af, så gik vi glade og mætte igennem natten og udgangen, så vi kunne få et lift hjem, komme i seng og vente på tredjedagen af Northside i udgave 2022. Musikken var ok fredag, men ikke nogle vilde højdepunkter, som jeg og min kammerat hørte det, så der var store forventninger til lørdagens program, da vi gik hjem natten mellem fredag og lørdag, og glædede os til at komme til dag tre.