Det er ikke hver dag, at en hel skole skal sige farvel til sin skoleleder, men fredag den 7. oktober var det slut for Berit Thaarup, som først lærer, dernæst viceskoleleder og de sidste 10 år skoleleder på Præstemarkskolen i Søften. I alt har Berit arbejdet på Præstemarkskolen i 37,5 år af sin 40 år lange karriere, siden hun blev uddannet skolelærer i 1982.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Skolen var pyntet op, den røde løber var rullet ud, og klokken 11:40 stod elever og lærere klar uden for Præstemarkskolen i Søften, mens de ventede på at fejre, den nu forhenværende skoleleder, Berit Thaarups´ pensionering. 

Foran skolen møder jeg Berits mand, Christian Thaarup, som også er kommet for at fejre dagen sammen med sin hende, så jeg spørger ham, hvordan det nu er, at have Berit gående hjemme hver dag?

“Jeg er ikke selv på pension endnu, men det bliver super spændende at se, hvordan Berit kommer til at gå fra at arbejde dagen sort og til være hjemme hele tiden. Det er et stort skifte for hende, hun har været her i så mange år som lærer, viceskoleleder og de sidste 10 år som skoleleder, så det har været hendes liv. Præstemarkskolen, det er hendes skole, så det er og bliver et stort skifte for hende,” forklarer Christian.

Christian Thaarup - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.
Christian Thaarup er gift med Berit, og selvom han ikke selv er gået på pension endnu, så er han spændt på at se, hvordan Berit reagerer på at skulle være hjemme hver dag fremover. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

11:45 blev Berit standsmæssigt kørt ind på parkeringspladsen på Præstemarkskolen af den skoleder, som Berit afløst for 10 år siden, Flemming Sørensen.

Berit og Flemming - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.
Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.
Berit og Flemming - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.
Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.
Berit på vej til hyldest - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.
Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Hele vejen fra indkørslen og på parkeringspladsen og inde på gangene stod der elever med flag, for i første omgang at byde Berit velkommen og siden sige farvel og tak for de mange år på skolen.

Glagalle inden for - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
På gangene var skolens elever også stillet op med flag for at hylde Berit. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Da Berit havde fået sin gavevogn ude foran skolen, og kørte den med gaver gennem et nyt flaghav indtil den gamle idrætshal, så var det tid til at byde hende velkommen.

Elever og lærere havde sørget for underholdningen med sang, musik, quiz og billeder fra dengang i 1999, da Berit blev ansat som viceskoleleder. 

Berit i 1999 - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.
Der har altid været et eller andet med frøer på Berits kontor, helt siden 1999, hvor hun blev viceskoleleder, og det skulle også omtales i en af talerne.
Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Berit har altid haft et eller andet for frøer, og på hendes kontor dengang, kom der flere og flere glasfrøer til, det skulle ikke glemmes på hendes afskedsdag, så hun fik også frøer som afskedsgave. 

Berits frøer - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.
Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Sidste gang, da der blev sagt farvel til en skoleleder for 10 år siden, da fik Flemming en bænk og et træ, denne gang fik Berit 1600 blomsterfrø i stedet for, som skal plantes på Præstemarkskolen og give minder om Berit.

Berit blev interviewet undervejs, og et af de spørgsmål hun fik, var – Hvad kommer du til at savne mest fra Præstemarkskolen?

“Fællesskabet, hvor vi alle er samlet her i hallen, som i dag, eller når vi holder skolefest. Det kommer jeg til at savne rigtigt meget,” svarede Berit.

Herefter var det tid til at give Berit flere gaver. Fra skolen kom der et billede, som ottende klasserne havde lavet i billedkunst.

Gave fra skolen til Berit - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.
Berit skulle have en gave fra hele skolen, og det blev det her billede som eleverne fra billedkunst havde lavet. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Derefter var det tid til de forskellige huse, Kærhuset, Bakkehuset og Tofthuset til at give deres indslag i farvelfesten.

Mens Kærhus- og Bakkehus viste frem, hvad de havde forberedt, så talte jeg med Mads Brund, der selv er tidligere elev og nuværende vikar på Præstemarkskolen:

Hvordan er det at sidde her og sige farvel til Berit, nu hvor du selv har været elev på skolen og nu er vikar?

“Det er sjovt og anderledes. Da jeg begyndte som elev, der var Berit Viceskoleleder, og da jeg sluttede var hun skoleleder. I dag er jeg selv lærervikar for eleverne, og jeg kan se den store forskel, som Berit har gjort for skolen. Hun har altid givet et stort indtryk på mig og alle andre, der krydser hendes vej hver dag. Hun har været med til at drive skolen i en ny retning. Der går flere elever her, der er blevet bygget om og hun er en god leder. Så hun har sat et stort og positivt aftryk på skolen og hele byen, i de mange år, hun har været her,” siger Mads, inden det er Tofthusets tur, til at starte deres indslag for Berit.

Mads Brund - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.
Mads har været elev på Præstemarkskolen og er ny lærervikar og er glad for den udvikling, som Berit har været med til at præge på skolen. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Tofthuset havde lavet en Kahoot, som er en online quiz, hvor du på tid skal vælge det rigtige svar blandt fire mulige.

Konkurrencen var mellem Berit og de øvrige ledere på skolen, og det endte med, at Berit vandt, hun vidste lidt mere om skolen og lidt mere om sig selv, end de øvrige ledere.

Kahoot - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.
Kahoot er en online quiz, og Berit skulle dyste mod den yderligere ledergruppe på Præstemarkskolen, og Berit vandt. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Hele fejringen sluttede med Præstemarkskolens fællessang (Nedenstående video eller via det her link), som blev skrevet af Brian Ugelsø Bak i anledning af Præstemarkskolens 25-års jubilæum, og som nu fungerer som fællessang for skolen.

Derefter var det tid til farvel, og traditionen tro, med at elever klappes ud, når de skal starte i et nyt hus på skolen, så blev Berit klappet ud af elever og lærere, og da Berit gik på gangene for sidste gang på vej op til sit kontor, så talte jeg med hendes om dagens oplevelser:

“Det var overvældende for mig, du så det jo selv, overvældende er nok det ord, der beskriver det bedst. Nu er det en uge siden jeg stoppede med at komme hver dag, så det var en flot og overvældende afslutning i dag, det er jeg glad for. Det har da også været underligt, ikke at skulle begive sig ud i morgenmørket hver dag i denne uge, men nu er det slut for mig på Præstemarkskolen,” fortalte Berit mens flere ældre elever gerne ville give hånd og sige farvel til hende for sidste gang.

Sidste farvel til Berit - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.
Et sidste farvel til Berit fra eleverne. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Se med her, hvor skolen siger farvel til Berit og synger og klapper for hende (husk lyd).

Video: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt