Holger K. Nielsen har været på den politiske scene i Danmark i mere end 40 år, både som debattør, folketingsmedlem, minister og formand for Socialistisk Folkeparti (SF). Det har han skrevet en meget læseværdig bog omkring – “Det var det værd” – og den 5. april kommer han til Hinnerup Bibliotek og Kulturhus og fortæller om bogen og sin lange historie i Dansk politik.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Holger K. Nielsen fra Socialistisk Folkeparti (SF) har huseret på den politiske scene i Danmark i mere end 40 år, det var først til Folketingsvalget i 2019, at han valgte at forlade den politiske scene men ikke den politiske glemsel.

Holger K. Nielsen er forfatter til flere bøger, men i efteråret 2021 udgav han “Det var det værd” om livet i politik, med opture og nedture, politiske venskaber og den korte tid som udenrigsminister.

Bogen er yderst læseværdig og velskrevet, og hvis du, ligesom jeg, har en interesse i det politiske landskab siden slutningen af 1970´erne og frem til nu, så vil jeg anbefale bogen.

Jeg har bevidst ikke villet skrive en boganmeldelse af Holger K. Nielsens seneste bog – “Det var det værd”, fordi jeg synes, at du selv skal have mulighed for at opleve ham fortælle om bogen den 5. april 2022, når han gæster Hinnerup Bibliotek og Kulturhus.

I stedet for har jeg interviewet ham omkring nogle nedslag i bogen, som du også vil kunne høre mere om og spørge ind til, hvis du kommer og deltager i foredraget:

Holger K. Nielsen, du skriver i bogen, at SF følte ladt sig i stikken af Nyrup op til magtovertagelsen i 1993, hvor SF i Dronningerunden pegede på ham. Det endte med, at Nyrup (Poul Nyrup Rasmussen, socialdemokratisk statsminister i Danmark fra 1993 – 2001, red.) tog to borgerlige partier med i regeringen, som havde peget på Henning Dyremose fra Det Konservative Folkeparti, hvordan var stemningen internt i partiet dengang omkring det?

“Stemningen var meget, meget dårlig internt i partiet og i gruppen på Christiansborg. Vores forhold til Nyrup var ikke ret godt i forvejen. Selvom vi godt vidste, at vi ikke skulle med i regering, så troede vi, at hvis vi pegede på Nyrup, at vi ville få mulighed for at få indflydelse på den politik, som regeringen ville føre. Vi undrede os meget over, at to borgerlige partier som Kristeligt Folkeparti og Centrum Demokraterne, der havde peget på en borgerlig statsminister pludselig kom i regering, og vi i SF blev holdt langt væk fra indflydelse. Det blev jeg og partiet meget irriteret over. Heldigvis blev samarbejdet med Nyrup bedre hen ad vejen, men det startede ikke ret godt ud dengang. Jeg var også meget forbavset over, at der kom et formandsskifte i Socialdemokratiet året forinden, da de valgte at afsætte Svend Auken og indsætte Poul Nyrup Rasmussen som formand kort tid inden regeringsskiftet skete. Fra SF´s synspunkt dengang var Svend Auken en god formand for Socialdemokratiet,” fortæller Holger K. Nielsen.

Du nævner også i bogen, at du så en stor stjerne i Svend Auken, hvorfor gjorde du det?

“Under formandsopgøret mellem Svend og Nyrup, der tog jeg ikke offentlig stilling, men personligt og i partiet, der håbede vi på Auken. Han var meget mere venstreorienteret end Poul Nyrup. Han var oratorisk dygtig, og jeg tror også at han ville være blevet meget dygtig som statsminister, både i Danmark og internationalt, hvis han havde fået chancen. Problemet dengang var, at hvis Socialdemokratiet skulle i regering, så skulle de have opbakning fra De Radikale, og de ville ikke pege på Svend Auken, derfor blev der gennemtvunget et formandsvalg i 1992, som gjorde at Poul Nyrup blev den nye formand for Socialdemokratiet, og resten er historie. Som sagt fik jeg senere et godt personligt forhold til Nyrup, og vi fandt også senere sammen om Det Nationale Kompromis, med de fire forbehold,” siger Holger.

Her ville det have været oplagt at spørge om, hvorfor han selv har skiftet holdning til forsvarsforbeholdet, som vi alle skal til afstemning om onsdag den 1. juni 2022, men i stedet vil jeg her henvise til bogen, hvor Holger K. Nielsen giver nogle fine betragtninger omkring, hvorfor SF har været imod forsvaret, men senere hen har kunnet se, hvordan det kunne bruges antimilitarisk. I bogen finder du også tilbageblik over, hvordan samarbejdet med andre partier på begge fløje på Christiansborg har været. Blandt andet bliver Søren Gade fra Venstre nævnt i sin tid som forsvarsminister, og hvordan han ifølge Holger var god til at give indrømmelser til SF, så forsvarsforliget kunne blive så bredt som muligt i Folketinget.

Samarbejdet med andre politikere bliver beskrevet flere steder i bogen, og de fleste politikere har også lært, at det der bliver sagt offentligt meget sjældent er møntet personligt, men af partimæssige og politiske årsager. Derfor spørger jeg ham også om, om han har oplevet politikere, der tager en sag personligt:

“Det kan ikke undgås, at der ind i mellem er en sag, hvor en politisk modstander føler sig ramt. Folk er forskellige, men de fleste er rigtigt gode til at ryste de personlige ting af sig og tage det, som det er. Jeg har heldigvis oplevet, på begge sider af fløjene, at modpartens synspunkter bliver respekteret. Det er nødvendigt, så vi også kan tale sammen bagefter. Det danske demokrati på Christiansborg er meget velfungerende på det område. Vi rejser jo også ofte sammen, snakker sammen, deler synspunkter sammen på kryds og tværs, hvilket også giver nogle gode snakke, når vi er sammen uden for Folketingssalen,” siger Holger.

Du skriver også i bogen, om en episode, hvor du først som medlem af regeringen skulle forhandle med Enhedslisten (EL) og kort tid efter sad på samme side som EL og skulle forhandle finanslov, da I havde forladt regeringssamarbejdet med Socialdemokratiet og De Radikale i 2014, hvordan var det?

“Det var meget mærkeligt at sidde der. Først havde vi slåsset med Enhedslisten og nu sad vi sammen med dem og skulle arbejde sammen for at få indrømmelser i finansloven mod regeringen. Udgangspunktet er, at du som politiker skal varetage dit eget partis interesser bedst muligt. Det kommer altid an på forudsætningerne, og det må ikke blive personligt. Hvis du har mulighed for at gå sammen med andre, der har de samme interesserer som dig, så gør du det, for at få det bedst mulige ud af det,” forklarer Holger.

Det bedst mulige må også betyde, at du skal indgå kompromiser indimellem for at få sin politik gennemført, hvordan har du det med kompromiser?

“Det er svært, meget svært, når du på den ene side er idealist og på den anden side gerne vil have noget gennemført. Hvor store kompromiser, skal man lave og hvor meget skal man give sig? Det er svært, men vil du stå og råbe på den ene side eller vil du have noget gennemført? Jeg vælger det sidste. Vi har et smørhul politisk i Danmark, fordi politikerne har kunnet finde sammen og arbejde sammen, uanset politisk farve, det er endnu en rigtig god ting ved det danske demokrati,” siger Holger.

Det er godt at høre, at du som politiker har oplevet det gode samarbejde jer politikere i mellem, men du skriver også et sted om, at politik handler om de daglige kampe, hvad mener du med det udsagn i bogen?

“Det betyder, især når du er i regering, men også når du er udenfor, at der hele tiden kommer ting, som du skal forholde dig til. Der kommer lovforslag, der skal gennemgås, der kommer problemer internt og eksternt, du skal løse, både alene og sammen med andre. Der er andre synspunkter, der står overfor hinanden, og da vi var i regering, der havde vi de daglige kampe, der handlede om at få mest mulig politik igennem, i forhold til, hvad vi internt ville gennemføre og eksternt kunne gennemføre med partier uden for regering. Samtidigt oplevede vi også dengang og i dag, at medierne er meget pressede af, at de sociale medier har fået en stå stor udbredelse. Det hele kører i et meget, meget hurtigere tempo end førhen. Dengang var det dagens avis, vi skulle forholde os til. I dag skal vi forholde os til noget hele tiden og døgnet rundt. Ofte får en politiker heller ikke mulighed for, at sætte sig ordentligt ind i en sag, inden medierne kræver, at der kommer en udtalelse, og dermed er der ikke mulighed for at medierne sætter sig ordentlig ind i historien og konteksten. Det går simpelthen for hurtigt, hvor du er fanget i en ond spiral på begge sider, og hvor vi meget let kommer til at hidse hinanden op,” siger Holger.

Det lyder som om, at der også er en vis portion kynisme i politik, er det lykkedes for dig selv ikke at være kyniker eller blive kynisk i politik, efter at du har været med i så mange år?

Her griner Holger lidt, inden han svarer. Han griner ikke af spørgsmålet, men mere af det første svar, som han selv giver:

“Måske mener nogen også, at jeg er blevet kyniker? Det skal jeg lade andre om at sige, så det er et meget svært spørgsmål at svare på. Jeg har prøvet at være meget bevidst om, at jeg i politik har skullet kæmpe for SF´s og mine egne ideer, og ikke at skulle lade sig rive med af magten. Så man ikke tager magten for magtens skyld. Der har altid været et ideologisk sigte med min og SF´s politik, så jeg mener, at jeg har holdt kynismen på afstand, men som jeg indledte med at sige, så er det ikke sikkert, at andre ser det sådant,” forklarer Holger.

Jeg har tilladt mig, at tage et par sætninger med til interviewet, som jeg selv har bidt mærke i fra din bog, og som jeg gerne vil have dig til tilføje nogle tanker til, for hvordan har du det personligt med følgende, som er direkte citeret fra bogen?

Men den danske udlændingedebat er blevet så hysterisk, at almindelig sund fornuft og traditionel dansk medmenneskelighed over for verdens mest sårbare må vige for en strammerlinje, som vækker undren rundtomkring i verden.

“Jeg synes, at udlændingedebatten i Danmark har været en pestilens i mange år. Jeg har selv arbejdet for, at det skulle blive bedre, samtidigt med at vi arbejder mere med integrationen af mennesker, der kommer til Danmark. Hver gang de borgerlige eller socialdemokraterne vil have flere stemmer op til et valg, så har de udskammet udlændinge. Inger Støjberg er vel det bedste eksempel på, hvordan hun bruger udlændinge området til at skabe fokus på sig selv. Jeg ville ønske, at vi så på udlændingeområdet, som på alle andre områder i Danmark, hvor vi kan lave politik. Udlændingeområdet har desværre fået en særstatus, og det er jeg ikke i tvivl om, at det har svækket integrationen. Når mennesker bliver set som et problem, så trækker de sig. Når det så bliver til et hovedfokus, så bliver det usundt, og de får en offerrolle. Det er skidt, og jeg håber på, at der kommer en ændring i udlændingepolitikken i Danmark, hvor vi føler med de mennesker, der flygter til Danmark, og lad os, i de her tider, lade den gælde alle de mennesker, der har brug for Danmark som et trygt sted at være, så de føler medmenneskelighed, lige meget hvor de kommer fra,” siger Holger.

Du har kæmpet for dine synspunkter i politik i mere end 40 år, har det været “det værd”?

“Titlen på bogen er jo ´Det var det værd`, så min tid i politik har helt sikker været det værd. Selvom det har været meget bøvlet undervejs, og der har været rigtigt mange afsavn. Jeg føler, at det har været et privilegie, at have været med i politik i så mange år, og det forsøger jeg at forsvare i bogen, og i mit foredrag, som jeg glæder mig til at komme til Hinnerup og holde,” siger Holger K. Nielsen, inden jeg også siger farvel til han i telefonen, og glæder mig til at overvære foredraget den 5. april 2022 i Uhresalen i Hinnerup Bibliotek og Kulturhus.

Se mere om foredraget her, også om hvordan du kan købe en eller flere billetter til foredraget:

https://favrskovbib.dk/arrangementer/foredrag-debat/holger-k-nielsen

Det var det værd - Holger K. Nielsen - Søften Nyt.