Motion
15 år med Zumba, grin og glæde
Den 5. november fejrede Jeanette Bramming, eller Zumba Jeanette, som hun også kaldes, 15- års jubilæum som Zumba instruktør. Det skete på hendes onsdagshold i Søften Kultur- og Idrætscenter, hvor mere end 30 kvinder dansede og fejrede hendes jubilæum.
De Glade Hjorte – et håndboldhold hvor glæden kommer først
I Team Favrskov Håndbold er et nyt hold på vej på banen, De Glade Hjorte. Det er et håndboldhold for børn og unge i alderen 5 – 20 år, som af forskellige grunde ikke trives på de traditionelle hold. Her handler det ikke om at vinde kampe eller blive den bedste, men om at bevæge sig, grine og være en del af et fællesskab, hvor der er plads til alle.
Helteløbet kommer til Søften igen
Fredag den 29. august kommer Legeheltene til Søften og arrangerer Helteløb. Det hele foregår fra REMA 1000 parkeringsplads klokken 16:00. […]
Første, tredje og syvende gang – sådan oplevede holdene Hinnerup Cup
For 34. gang blev Hinnerup Cup i weekenden afviklet med fodboldkampe på kryds og tværs af banerne ved Rønbækcentret og Haldum-Hinnerup Skolen. Hele 265 hold deltog i årets stævne, og for nogle var det første gang, de prøvede kræfter med det store fodboldfællesskab. For andre var det tredje gang, og for enkelte var det syvende gang, de stod klar på grønsværen.
Cykelløb og sommerfest i Søften
245 cykelryttere stillede til start og skød den traditionsrige sommerfest i gang i Søften fredag i uge 33, og lige så mange mennesker var på pladsen for at heppe på rytterne og nyde fællesskabet i byen.
Lovgivning står i vejen for nyt idrætsanlæg i Søften
Siden 2016 har Favrskov Kommune og fodboldafdelingen i Søften Gymnastik Forening arbejdet på at skulle etablere et nyt idrætsanlæg syd for Søften, men nu har en regulering fra Miljøministeriet fra 1984 – “Støjgrænser for Ekstern Virksomhedsstøj” sat en stopper for byggeriet her og nu.
Get Movin´ på Rønbækskolen i Hinnerup
Rønbækskolen har i samarbejde med DBU og lokale fodboldklubber i Grundfør, Hinnerup og Søften afholdt det første ´Get Movin´ arrangement, hvor 44 piger fra 2. klasse på skolen skulle prøve kræfter med at spille fodbold i halvanden time. DBU har startet projektet for at gøre interessen for kvindefodbold større. Søften Nyt var med til den første træning på Rønbækskolen, og som fortsætter på Præstemarkskolen i Søften i maj måned.
Forvaltningen i Favrskov Kommune kan godt se problemet med beachbanen.
Beachbanen i Søften har længe været et smertensbarn i Søften og for Favrskov Kommune. Derfor var den også tæt på at blive nedlagt i efteråret 2024. I stedet blev der bevilget 250.000,- kroner til at genoprette den med hegn og foranstaltninger, så sandet ikke kan fyge væk. Onsdag den 23. april var tre ansatte fra forvaltningen i Favrskov kommune, sammen med Keld Sterup fra Team Favrskov Håndbold ude og besigtige det hegn, der er lavet, og kommunens folk kunne godt se, at der er nogle ting, der skal ændres og laves om.
Beachbanen i Søften – “Det er en simpel opgave”
I flere år er der fyget sand fra den beachbane, der ligger midt på Præstemarkskolens område i Søften. Banens tilstand har ikke været god længe, og i efteråret 2024 var Favrskov Kommune tæt på at ville nedlægge banen. I stedet valgte kommunen at bruge 250.000 kroner på at reetablere banen, og det er sket i marts og april 2025. Kommunen glemte bare at spørge brugerne omkring behov og hvordan banen skulle laves. Derfor står der nu en beachbane, som i udgangspunktet ikke helt lever op til kravene, og hvis brugerne skyder en bold over hegnet, så tager det lang tid at hente den igen.
Det er ikke kun sport som hallen bruges til
Hver torsdag formiddag fyldes hal 1 i Søften Kultur og Idrætscenter med mennesker, der kommer for at dyrke idræt sammen i en time og spille volleyball og drikke kaffe bagefter. Det er foreningen Senioridræt under Søften Gymnastik Forening, der for de mange mennesker til at strømme til hallen i et fællesskab, hvor det ikke kun er motionen, der er i højsædet.
1400 spillere slår igennem i Favrskov
Lørdag den 14. og søndag den 15. september skal 1400 badmintonspillere spille 3200 kampe mod hinanden i seks forskellige rækker. Det er så mange kampe, at alle haller i Favrskov Kommune er booket til Landsstævnet for unge badmintonspillere. Der er 10 spillesteder med 14 haller med næsten 100 baner, og så har Højberg badminton klub også stillet 9 baner til rådighed.
På trods af lyn, torden og regn var Hinnerup CUP en stor succes
I weekenden den 23. til 25. august har fodboldafdelingen i HOG afholdt Hinnerup CUP, og med 233 hold, og fodboldspillere fra hele Danmark, var det for 33. gang en stor succes for klubben og de mange tilrejsende deltagere.
Helteløbet kommer til Søften den 23. august
Fredag den 23. august afholder REMA 1000 i Søften, i samarbejde med Børneylykkesfonden, Helteløbet. Her små og store helte løbe eller gå en tur på en kilometer til gavn for indlagte børn på sygehuse i Danmark. Søften Nyt var forbi, da REMA 1000, Børneulykkesfonden og de to andre sponsorer, Nybolig i Hinnerup og Sparekassen Kronjylland skulle lave markedsføring for Helteløbet.
Sommerfesten banker på i Søften
Der er nu kun få timer til den årlige sommerfest i Søften begynder, hvor der om fredagen er gang i det traditionsrige cykelløb, og om lørdagen er der fodbold, volleyball og mange andre aktiviteter på banerne ved idrætsanlægget på Neptunvej i Søften. Igen i år er der flere sponsorer, der hjælper til med præmier og vand, og så kommer Christian og Anders fra REMA 1000 og skyder cykelløbet i gang.
300 mennesker og høj sol til fodboldskole i Søften
Arrangørerne af Fodboldskolen i Søften havde en plan om, at der kun skulle 180 deltagere med i 2024, men da Søften Nyt kom forbi var der 250 spillere i gang på banerne i Søften, for som Thomas Bak fra Søften GF fodbold fortæller, så er det svært at sige nej til unge mennesker, der gerne vil spille fodbold og dyrke fællesskabet på en fodboldskole en uge i sommerferien.
Fællesskab og hygge mens vi træner
Løbeskolen i Hinnerup Løberne har efterhånden mange år på bagen, men hvert år dukker nye og gamle løbere op, når […]

















