Escape To Victory – Hadsten Bio

Hadsten Bio Nørregade 6, Hadsten, Danmark

Filmen ”Escape to Victory” fra 1981 foregår i starten af anden verdenskrig. I en tysk fangelejr bliver der arrangeret en fodboldkamp mellem de allierede krigsfanger og et hold fra den tyske Wehrmacht. Men hvad der oprindelig var tænkt som et sportsligt opgør for moralens skyld, er i kulissen et stort propaganda event for tyskerne. Og for de allierede er det en mulighed for at forsøge en masse-flugt lige under næsen af nazisterne på et fyldt stadion i Paris. Men da kampen kommer er spørgsmålet, om spillerne vil tabe mere end en kamp, hvis de flygter…