Af Anders Godtfred-Rasmussen
Tidligere i dag stod jeg ved bredden af Gudenåen ved Ulstrup, og der kom 12 unge mennesker og en voksen dame forbi med blomster. De kendte ikke ham den 17-årige, der dagen før var druknet i Gudenåen, men de ville gerne ligge nogle blomster ved bredden.
Det var de ikke, de første der havde gjort, for der lå flere blomster, da der var flere der have været forbi og mindes den unge mand, der mistede sit liv på tragisk vis.
Herhjemme talte vi om det i går, fordi vi synes, at det er forfærdeligt, det der er sket. Vi har selv en 17-årig datter, der går på efterskole, så det er ikke svært for os, at sætte os ind i, hvilket stort tab forældrene har haft.
Tænk at have sagt farvel til sin søn i søndags for sidste gang uden at vide det, og så få opkaldet tirsdag eftermiddag, at han ikke er i live længere. Jeg bliver meget berørt af at tænke på det, og jeg stod også i stilhed ved Gudenåens bred i et stykke tid.
Er du taknemmelig for livet hver dag? Står du op hver dag og er taknemmelig for de små ting i hverdagen? At vi er sunde og raske, at der er mad i køleskabet. At der er nogle mennesker, der holder af en. At vi husker at blive gode venner igen efter et skænderi.
Få det nu gjort, gør det i dag, i stedet for i morgen eller i weekenden. Påskøn de små ting i livet, og husk at række ud til en ven, veninden eller familiemedlem.
Livet er flygtigt, og vi ved ikke, hvor længe vi har det…
Hvis du kender nogen, der har mistet, og har det svært. Så husk dem. Stil op for dem, sig at du er der uanset hvad. Kom med noget mad til og giv dem et kram. Lad være med at spørge om, hvordan de har det, men sig, at du er der for dem og bliv der. Så skal de nok selv åbne op, hvis de har lyst.
Det er hårdt og svært at miste, derfor er det også vigtigt, at vi er der for hinanden og lytter til hinanden.
Jeg tænker meget på den 17-åriges familie i dag, den sorg de har nu og den sorg de skal igennem, og som aldrig holder op. Livet bliver aldrig det samme for dem igen.
Onsdagens Ord er en klumme fra ansvarshavende redaktør og journalist Anders Godtfred-Rasmussen, og afspejler alene hans mening og holdning.
