- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Fernisering og retrospektiv udstilling med Birthe Reinau i Uhresalen

Uhresalen afslutter udstillingsåret med en retrospektiv udstilling af billedkunstner Birthe Reinau, der viser både ældre og helt nye værker. Udstillingen åbner med fernisering fredag den 31. oktober kl. 16–18, hvor alle er hjerteligt velkomne til at deltage. Her er der mulighed for at møde kunstneren, opleve værkerne i selskab med andre kunstinteresserede og nyde et glas under uformelle rammer.
Birthe Reinau arbejder med maleri og grafik i mange formater og teknikker – fra ætsning og linoleumstryk til cyanotypi og eksperimenterende metoder.
Hendes motiver kredser ofte om menneskefiguren, og rejser spiller en stor rolle som inspirationskilde. Senest har hun besøgt Cuba, hvor hun deltog i en international grafisk biennale og afholdt soloudstilling. Flere af de nye værker i Uhresalen er inspireret af denne rejse.
Udstillingen kan opleves frem til 13. december 2025.

