De gik tørskoet gennem et hav og endte med et digt i hånden to timer senere.

Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.

Lørdag den 26. september blev Hinnerup lavet om til en oplevelsesvandring, da kulturfestivalen SANS løb af stablen for første og eneste gang i denne form. Alle billetter blev solgt, og jeg gik med hele dagen, fra den oversvømmede tunnel ved biblioteket til hapsen og vinen i Røde Kors Caféen to timer senere.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Jeg kendte programmet på forhånd for den første udgave af SANS festivalen i Hinnerup den 26. september 2026. Det er både en fordel og en forbandelse, for jeg vidste hele tiden, hvad der ventede om hjørnet, mens de op til 25 mennesker i hvert hold blev sendt af sted uden at ane noget som helst. De fik at vide, at de skulle gå den vej, og så måtte de afsted.

Hele dagen gik der hold af sted fra Uhresalen, hvor deltagerne først blev rystet sammen. Derefter fulgte de guiderne i de gule jakker gennem byen.

Gennem et hav ved biblioteket

Det første stop er tunnelen ved biblioteket. Den er klædt af i mørke stoffer, der hænger spejle som en fiskestime, lyset spiller, og der er malet fisk på asfalten. En kvinde i kappe tager imod.

“I dag skal deltagerne over i et andet Hinnerup, end det, de kender. For at skabe oplevelsen af at gå ind i en anden verden har vi lavet en portal her, hvor vi leger, at tunnelen er oversvømmet. Nu er vi nede på bunden af havet, og alle får en lille magisk besværgelse med, så de kan nå tørskoet over,” siger Christina Svensson.

Musikken i tunnelen bliver ikke afspillet fra et anlæg. Den kommer fra en plante, der er sluttet til en boks, som omsætter planters impulser til rytmer. Fiskene på jorden er malet med kridtspray og forsvinder af sig selv i løbet af nogle døgn.

“Deltagerne skal ikke kunne noget, og de skal ikke sætte sig ned og forholde sig til noget. De skal faktisk bare gå igennem og være til stede. Her kommer vi ned i kroppen og sætter tempoet ned,” siger Christina Svensson.

Digt og krumkager på stationen

Næste stop er den gamle stationsbygning. Der lugter af gammelt hus og af nybagt kage på samme tid, og deltagerne bliver budt ind i lokaler, mange af deltagerne aldrig har set indefra.

“De oplever at komme ind i den gamle stationsbygning, hvor der er en fantastisk duft, og de oplever de gamle lokaler i en bygning, som er fundamental for Hinnerups historie, fordi byen er bygget op og opstået omkring stationen, efter den kom. De får serveret krumkager, og de får læst et digt op,” siger Malthe Frøslev, der selv er opvokset i Hinnerup.

Digtet er skrevet til netop det sted, og deltagerne får det med hjem til sidst uden at vide det på forhånd.

“Digtet er trykt i et oplag på 500. Min første bog blev trykket i et oplag på 200, så det her er en stor fremgang for mig,” siger Malthe Frøslev med et smil.

Kagen står Christina Norre for, og den er valgt med omhu.

“Pladekagerne kom frem samtidig med, at stationsbygningen blev indviet, fordi folk fik komfur. Derfor ville jeg lave en kage, der minder mig om at komme et andet sted fra med noget af det, jeg har med mig. Det er det, min mormor har lært mig, sådan en krumkage med creme og æblekompot i nye klæder,” siger Christina Norre.

Hun har boet i Hinnerup i 20 år og var i finalen i tv-programmet “Bagedysten” i 2023. De to medvirkende havde ikke arbejdet sammen før.

“Vi blev sat sammen, og vi har ikke selv valgt hinanden. Vi synes, at det er blevet et godt match,” siger Christina Norre.

Glas og violin ved bålet

Ved sognegården sidder deltagerne på tæpper i græsset foran et bål. To musikere spiller, og den ene stryger fingrene rundt på kanten af vinglas fyldt med vand.

“Det er fantastisk at få en opgave, der er så løs. Jeg blev spurgt, hvad jeg kunne forestille mig at lave, og så foreslog jeg noget, hvor folk får en sansning, de ikke er vant til. I gamle dage så vi tit nogen spille på glas i fjernsynet, og det er 40 år siden, det sidst var fremme. Det overrasker folk, at det overhovedet kan lade sig gøre,” siger Jesper Bylling, der spiller glas, guitar og synger.

Ved siden af ham står Lasse Høj Jakobsen med violinen. Til daglig spiller de sammen i trioen Klangsom.

“På en af de første hold i dag, var der en ældre dame, der var lidt gangbesværet. Hun fortalte, at hun var meget stresset, da hun kom, men at hun var helt afslappet, da hun gik herfra igen, efter at have oplevet os. Det er rigtig fedt at få at vide,” siger Lasse Høj Jakobsen.

Ballet på en tagterrasse

Turen går videre til tagterrassen på Thorasdal. Herfra er der udsigt over hele byen, og på terrassen står fem piger fra Balletskolen i Holstebro klar på et dansegulv, der har lidt at slås med på grund af fliserne.

Pigerne, der går i 7. til 9. klasse, fortæller, at det har været hyggeligt og spændende, og at det er sjovt at få lov til at danse det igennem så mange gange i træk. Med sig har de balletmester Theresa Jarvis.

“Jeg har selv været balletdanser på Det Kongelige Teater og i andre kompagnier i verden. Da jeg blev spurgt, om jeg ville være med i dag, sagde jeg ja med det samme, fordi jeg vidste, hvem arrangørerne talte om,” siger Theresa Jarvis.

Hun taler om Adeline Genée, der blev født i Hinnerup den 6. januar 1878 som Anina Kirstine Margrete Petra Jensen. Som otteårig blev hun adopteret af sin onkel, balletmesteren Alexandre Genée, og i 1897 stod hun i London som prima ballerina. Hun blev den første præsident for Royal Academy of Dancing i 1920 og sad på posten indtil 1954. I 1950 blev hun udnævnt til Dame, og hun døde i 1970.

Det er også derfor, at balletbørnene danser på toppen af Thorasdal denne lørdag i september, og for at give deltagerne i SANS en oplevelse de slet ikke havde forventet. På vej derop talte jeg med flere af deltagerne omkring det, men ingen af dem havde forestillet sig, hvad de skulle til at se.

Stomp i kirken og dans på torvet

I Bykirken er der sat stole op i en rundkreds med spande foran, og deltagerne trommer sig gennem et stomp-nummer.

Bagefter går turen ned på Bytorvet, hvor en kvinde i lilla kjole deler høretelefoner ud.

“Deltagerne danser med headset på, og så har de musikken og min stemme i ørerne, mens jeg guider ligesom på et dansegulv. I dag er det en lille sneak peek, fordi jeg kun har dem i to numre, hvor de normalt danser en hel time hos mig,” siger Lotte Andersen, der driver Groove Love.

På torvet står tilskuerne og kigger på en flok mennesker, der danser til musik, ingen andre kan høre.

“Folk smiler og bliver glade, fordi musikken rører dem. Når de får headsettet på og hører musikken, så sker der bare noget. Musik forbinder mennesker, og i dag får jeg lov til at forbinde rigtig mange,” siger Lotte Andersen.

Carsten Wechte fra løbeklubben havde hele ruten i benene, da jeg mødte ham sidst på dagen.

“Det har været en fantastisk oplevelse at blive udfordret på sanserne. Det er noget, vi normalt ikke oplever, så det har været en dejlig udfordring. Da vi stod og dansede på torvet, var det lidt grænseoverskridende, men rigtig sjovt,” siger Carsten Wechte.

Han havde også været oppe på tagterrassen.

“Det er ret imponerende med de piger, der danser, og rammerne med udsigten over Hinnerup gør kombinationen helt vild,” siger Carsten Wechte.

Lions Klub Hinnerup havde slået sig ned på torvet med øl og vand. Klubben er ikke en del af ruten, men Kim Bjerregaard og Kristian fra klubben fortæller, at der kom flere forbi, end de havde regnet med.

“Vi arbejder hårdt på at komme tilbage og blive bedre kendt i byen, så nu benytter vi os af enhver mulighed for at komme ud, og vise os frem,” siger Kim Bjerregaard.

Blindtegning i kunstkælderen

Fra torvet går holdene ned i kælderen til Frabygningen, hvor kunstneren Morten Tropp har til huse med sine malerier, sin keramik og sit bordfodboldbord. Han giver deltagerne syv minutter, tre tegninger og ét minut til at lave hver enkelt tegning.

Reglen er, at de ikke må kigge ned på papiret, mens de tegner hinanden, og et gammeldags rasleæg markerer, når tiden er gået.

“Jeg er med, fordi jeg synes, det er fedt, at der er nogen, der tager initiativ til at skabe noget med liv i Hinnerup. Jeg har muligheden, fordi jeg har et sted, der er godt til de skæve og sjove arrangementer,” siger Morten Tropp.

Hans kælder ligger midt i byen, og alligevel er den svær at få øje på.

“Jeg kan godt lide den underground-stemning, hvor alle ikke kender stedet. Du skal opdage det, og du er faktisk nødt til at gå herned,” siger Morten Tropp.

Finalen hos Røde Kors

Fællessangen på trappen ved Vibe Centret nåede jeg ikke selv, men jeg fik en video af dem, som du kan se til sidst. 

I Røde Kors Caféen havde nørklerne pyntet op, Byggegenbrug har doneret en cykel, der er sat strik på, og på bordene står hapser fra Café Rug og Bagergården sammen med vin fra den lokale vinhandler.

Jeg spørger Margit Sandvang Larsen om, hvorfor de deltager i SANS festivalen:

“Det var en forespørgsel vi fik fra biblioteket, og vi prøver altid at se mulighederne i forskellige samarbejder. Vi kunne med det samme se, at det var et sted, hvor nørklerne kunne gøre en stor forskel, og de sprang på idéen, og resultatet har du også kunnet se rundt i byen,” siger Margit Sandvang Larsen fra Røde Kors i Hinnerup.

Caféen har ikke ligget lokalerne i Vive Centret ret længe, og derfor var dagen også en anledning til at få folk indenfor.

“Vi vil gerne udbrede kendskabet til caféen og de aktiviteter, vi har. Der er måske nogen, der har et par timer i overskud og gerne vil give en hånd,” siger Margit Sandvang Larsen.

I hjørnet sad Svend Schrøder og klippede bonsaitræer, mens holdene kom og så på han klippede og hvad Røde Kors cafeen var for en størerrelse, mens de nød kage, tapas og et glas vin.

To byrådsmedlemmer gik med på ruten

Blandt deltagerne var to af de politikere, der har været med til at bevilge penge til kommunens fem festivaler.

“Det har været mega højt niveau. Det er imponerende at finde de rigtige folk til det her. Lyset har spillet ind, der har været sol, og så har en sky lagt sig foran og givet et helt andet spil. Det har været en stor oplevelse,” siger Kristoffer Merrild (A).

Billetten kostede 50 kroner, og det beløb vendte han selv tilbage til.

“Jeg synes, det er fantastisk, at det her har kunnet lade sig gøre. Jeg fik så meget kvalitet for min billet, og det er ufatteligt, hvor langt de har fået pengene til at række,” siger Kristoffer Merrild.

Rene Schneider (C) havde set frem til at komme ud i krogene af en by, han ellers kun kører igennem.

“Jeg har glædet mig til at se, hvad vi har sat i gang, for vi har fået meldinger om, at det bliver noget helt specielt. Normalt, når jeg kører til Hinnerup, kører jeg direkte til bageren. Nu kommer jeg ud i krogene og ser, hvad der sker,” siger Rene Schneider.

Generalprøve, premiere og sidste forestilling

Bag festivalen står Kulturhuset og biblioteket sammen med en række lokale kræfter, og idéen kommer fra en strategi i Favrskov Kommune.

“Vi laver primært SANS, fordi vi har en festivalstrategi i Favrskov, der går ud på, at alle fire hovedbyer har deres egen festival. Navnet havde vi fundet på, men vi vidste ikke rigtig, hvad indholdet var. Vi gør det for at samle byen, styrke sammenhængskraften og forhåbentlig gøre folk endnu mere stolte af at bo i den by, de bor i,” siger Dorthe Andersen, kulturformidler i Favrskov Kommune.

Kulturhuset og biblioteket har samarbejdet med en lang række lokale aktører og har købt enkelte indslag ind udefra.

“Det er DNA’et i det her, at vi arbejder sammen med en hel masse lokale aktører, tilsat nogle folk udefra. Vi kan en hel masse i Favrskov, og det er en kæmpe fornøjelse at samarbejde med de mange lokale aktører, men også vigtigt at tilsætte retten lidt nye og fremmede smage og dufte, for at blive i SANS sproget”, siger festivalarrangør Dorthe Andersen.

Selv nåede hun kun at opleve brudstykker af sin egen festival, fordi hun løb fra sted til sted hele dagen.

“Det, jeg nåede at suge til mig, viser, at det faktisk virker, sådan som vi troede, det virkede. Det kan vi aldrig vide på forhånd, for vi har ikke engang holdt en generalprøve. I dag var generalprøve, premiere og sidste forestilling,” siger Dorthe Andersen.

Tidsplanen var det eneste, der drillede.

“Det er gået, som vi gerne ville have, at det skulle gå. Det eneste, vi er blevet snydt med, er, at folk går lidt hurtigere, end vi havde regnet med, så der var lige lidt panik på den første tur, men vi fik det hurtigt justeret på plads,” siger Dorthe Andersen.

Her kan du se en video fra dagen, hvor Søften Nyt har prøvet at genskabe det meste af ruten, som de 300 deltagere gik på til SANS festival (Video: Søften Nyt).

Snakken fortsatte hjemme i stuerne

Dagen efter festivalen havde Dorthe Andersen fået en mail fra en samarbejdspartner, hvis familie og svigerfamilie havde gået ruten på tværs af generationer. Turen blev vendt hele aftenen derhjemme.

“Kulturoplevelser kan hjælpe os med at åbne for tanker og indtryk, som vi måske ellers ikke var kommet i kontakt med, og de kan give os nogle snakke, som vi ellers ikke havde kastet os ud i,” skriver Dorthe Andersen i en mail til Søften Nyt.

For hende er det især aldersspredningen, der tæller.

“Jeg er særligt på toppen over, at oplevelsesvandringen ramte både store og små, og at de havde en god oplevelse sammen på tværs af generationer. Det skal helt klart være et indsatsområde fremadrettet,” skriver Dorthe Andersen.

Inden festivalen kaldte Favrskov Kommune dagen en engangsoplevelse.

“SANS er skabt til netop dette øjeblik. Mange af oplevelserne kan kun opleves denne ene dag, og sammensætningen af steder, mennesker og kunstneriske indslag kommer aldrig til at se præcis sådan ud igen. Derfor er det helt bogstaveligt en ‘once in a lifetime’-oplevelse,” siger Trine Valentin, afdelingsleder for kultur i Favrskov Kommune.

Hvad SANS bliver næste år, ligger ikke fast. Det er ikke sikkert, at det bliver en vandring, og skoven, som arrangørerne måtte skære fra i år, har de til gode. De kalder den allerede SANS 2.0, men en ting er sikkert, festivalen vender tilbage i 2027.

FAKTA: Ruten på SANS

Der gik hold af sted hele dagen med op til 25 deltagere hver, en tur tog cirka 2,5 time, billetten kostede 50 kroner, og alle 300 billetter blev solgt.

• Uhresalen: ryste sammen og velkomst
• Tunnelen ved biblioteket: portal gennem et oversvømmet rum
• Stationen: digt og bagning
• Café Rug: Ingefær shot 
• Sognegården: musik ved bålet
• Thorasdal, tagterrassen: ballet
• Bykirken: stomp
• Bytorvet: dans med headset
• Frabygningen/ Tropps kunstkælder: blindtegning
• Vibe Centret, trappen: fællessang
• Røde Kors Caféen: haps og vin

SANS er den femte af Favrskov Kommunes kulturfestivaler. De øvrige er SKAB i Hammel, SKRÅL og KVAS i Hadsten og SYNG i Ulstrup.