Filmanmeldelse: Den værste og bedste film, vi har set i lang tid

Pressefoto Zentropa.

Søften Nyt har set ´Dobbeltfejl` i Fotorama i Hammel. Sidse Babett Knudsen og Sofie Gråbøl spiller to barndomsveninder, der går meget langt for deres sønner, og filmen gav både Eva og mig ondt i maven hele vejen hjem fra Hammel.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Allerede da vi så traileren til ´Dobbeltfejl` i Fotorama i Hammel, inden vi skulle se ´Dobbeltspil` i august, fik jeg en dårlig fornemmelse i maven. Jeg var ret sikker på, at det ville blive en grum film, og at den ville tage fat i et emne, som ingen af os havde lyst til at kigge på.

Min kone, Eva, havde det på samme måde, da vi torsdag aften den 24. september, på selve premieredagen, satte os til rette i den gamle sal i Hammel.

“Jeg troede slet ikke, at jeg ville se den film. Jeg troede ikke, at den ville være værd at se,” siger Eva.

Hun tog fejl, og det gjorde jeg heldigvis også.

Tre mødre og en video

´Dobbeltfejl` er instrueret af Amalie Næsby Fick, der tidligere har stået bag Netflix-serien ´Skruk`, og filmen bygger på Anne Mette Kirks roman af samme navn fra 2023. Sidse Babett Knudsen spiller Anne Sofie, en succesfuld ejendomsmægler og tidligere elitetennisspiller, der presser sin søn Frederik frem på tennisbanen. Sofie Gråbøl spiller hendes barndomsveninde Sara, der driver en delikatesseforretning og er alene med sin søn. Asta Kamma August er den tredje mor, Ulrikke.

Ingen af os har læst bogen, så vi gik ind i salen uden at kende historien. Romanen ligger nu på mit natbord og venter.

Et påstået seksuelt overgreb på en teenagedreng ryster det lille lokalsamfund, og to af hans skolekammerater bliver mistænkt. Derfra kæmper de tre mødre for hver deres søn. Titlen er hentet fra tennis, hvor to fejlserver i træk giver point til modstanderen, og tennisbanen går igen gennem hele filmen.

Mere skriver jeg ikke om handlingen, for den skal du have lov til at opleve selv.

Filmen rammer tæt på, når du selv er forælder. Eva og jeg har selv en på samme alder derhjemme, og det er netop den alder, drengene i filmen har.

“Den rører ved moderinstinktet alle steder, ved forældreskabet, ved ægteskabet og ved den sårbare alder, hvor børnene er 12, 13 og 14 år,” siger Eva.

Spørgsmålet er, om en film med et så grimt et emne kan holde sig fra at glide over i melodrama.

“Der er ikke noget af det, der er overspillet eller overtegnet. Jeg kan sætte mig ind i alt det, de gør, og jeg kan et stykke hen ad vejen forstå det,” siger Eva.

En fjer bliver til fem høns

Her er Eva og jeg ikke enige. Jeg kan simpelthen ikke sætte mig ind i det, som moderen gør, da hun ser videoen, som hele sagen drejer sig om. Du skal gå meget langt for dine børn, men du skal også vise dem, at der er konsekvenser af det, de gør. Du skjuler ikke noget for politiet, og slet ikke på den måde.

Moderen sætter den ene ting i gang efter den anden uden at tænke over konsekvenserne, og en fjer bliver hurtigt til fem høns. Det tager hende alt for lang tid at opdage, at det største problem i hele sagen er hende selv.

Eva ser det anderledes, og vi blev ikke enige i bilen.

“Jeg tror, at det i sidste ende er et moderinstinkt, der handler om, hvordan hun kan hjælpe sin søn. Hun skal have lov til at nå derhen,” siger Eva.

Hvor vi mødes, er i synet på alle dem, der kommer til at stå i vejen.

“Hun er overbevist om, at hun hjælper sin søn, men hun forstår ikke, at hun pløjer andre ned ved at gøre det,” siger Eva.

Når det ser let ud, er det svært

Skuespilpræstationerne i ´Dobbeltfejl` er helt fantastiske. Sidse Babett Knudsen og Sofie Gråbøl er fremragende, og det har stort set alle de landsdækkende anmeldere også skrevet. Det, der overraskede os mest, var drengene. De er castet helt fantastisk, og især NC, som bliver tegnet som den hårde dreng, har en sårbarhed under overfladen, der går lige ind. Selv storesøsteren ved morgenbordet kunne have været hentet direkte fra vores eget køkken.

“Jeg tror, at jeg for en gang skyld virkelig er imponeret over, hvor dygtige de er. Det gælder dem alle sammen, også børnene,” siger Eva.

I bilen på vej hjem kaldte jeg skuespillet banalt, og det var ment som ros. Eva fandt de bedre ord for det.

“Når det ser så simpelt og let ud, så er det, fordi det er svært. Det er ikke noget, alle kan, og det er et tegn på, at de er fantastisk dygtige,” siger Eva.

Filmen er også en film om klasse. Tre familier fra hver sit lag af samfundet står side om side, og det er tydeligt, hvem der har ressourcerne til at forsvare sig, og hvem der ikke har. Den dreng, der har været i problemer før, er den første, alle kigger på. Så snart du er anklaget, er du også skyldig, og det er svært at vaske af igen.

“Der skal ingenting til, før vandene pludselig vender, og spillebrikkerne vælter. De laveste falder bare først,” siger Eva.

Se en trailer for filmen lige her:

Et par huller i suppen

Helt uden huller er filmen ikke. Jeg har svært ved at tro på, at en skoleleder ville gå med til den måde, forældremødet i filmen bliver holdt på, og netop den scene er også den, hvor skuespillet halter mest.

Eva er mildere i sin dom.

“Det er for at vise, at der sker fejl, og at der er en form for naivitet. Det bliver måske penslet lidt groft ud, men det er en måde at vise den side af sagen på,” siger Eva.

Det er næsten frygteligt at skrive, at ´Dobbeltfejl` er en god film, for den gør ondt i maven, mens du ser den, og den blev ved med at gøre ondt længe efter. Eva synes, at filmen slutter det rigtige sted. Jeg er mindre sikker, uden at jeg vil afsløre hvorfor.

Den får seks ud af seks tommelfingre op herfra, fordi alle i filmen spiller så godt, fra de to store hovedroller til drengene og storesøsteren ved morgenbordet. Filmen mister lidt til sidst, og forældremødet halter, men det koster ikke en tommelfinger. Skal du se den, så gør det i Fotorama i Hammel, og giv dig selv lidt tid, før du starter bilen bagefter.

Det sidste ord får Eva.

“Det er den værste og bedste film, jeg har set i lang tid,” siger Eva.

Søften Nyts vurdering: 👍👍👍👍👍👍 (6 ud af 6 tommelfingre)

Søften Nyt modtager to billetter gratis til hver film vi anmelder i Fotorama i Hammel.