“Mellemøsten er andet end konflikt og kaos”: Journalist Steffen Jensen gæster Sløjfen i Hadsten

Pressefoto.

Steffen Jensen kom til Mellemøsten på grund af historien, traditionerne og religionerne. Torsdag den 17. september tager han publikum på Sløjfen i Hadsten med ind bag overskrifterne fra 35 år som TV 2’s korrespondent i regionen.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Der er ikke lang tid til, at Steffen Jensen skal stå i Hadsten. Torsdag den 17. september gæster han Sløjfen med et foredrag om livet som korrespondent i Mellemøsten, og da Søften Nyt fanger ham på telefonen, er han selv på vej ud ad døren til et arrangement i Svendborg.

I 35 år boede han i regionen og dækkede den for TV 2. Borgerkrigen i Libanon, de palæstinensiske opstande, Det Arabiske Forår og krigen mod Islamisk Stat. Det første, han bringer på bane, da samtalen falder på, hvad danskerne grundlæggende misforstår ved Mellemøsten, er alligevel ikke en krig.

“Min egen indgang til Mellemøsten var en fascination af historien og traditionerne og religionerne. Det er noget, som vores sensations- og konfliktsøgende journalistik har en tendens til totalt at overse,” siger Steffen Jensen.

Han bliver ved emnet et øjeblik.

“Jeg kunne godt tænke mig, at folk faktisk vidste, at Mellemøsten er andet end konflikt, kaos, fanatikere, terrorister og bosættere,” siger han.

Fra Hormuzstrædet til huslånet

Foredraget torsdag kommer alligevel til at handle en hel del om konflikt. Det lægger han ikke skjul på.

“Det er ret meget det, der sker i Mellemøsten, som påvirker os heroppe i Nordeuropa. Det er resultaterne og de chokbølger, der kommer på grund af de konflikter, der er i øjeblikket,” siger han.

Fra Hadsten er der 4.000 kilometer til Den Persiske Golf. Steffen Jensen mener ikke, at afstanden betyder ret meget længere.

“Nu kan vi se, at et skib bliver beskudt nede i Hormuzstrædet. Så sender det straks benzin- og dieselpriserne og brændselsoliepriserne i vejret i vores område af verden. Det ender også med at påvirke rentesatsen, så folks huslån pludselig bliver dyrere,” siger han.

Sådan har det ikke altid været. Han fortæller om en af de allerførste udenrigskorrespondenter, Roger Fenton, en britisk fotograf og journalist, der dækkede Krimkrigen i 1850’erne fra en hestevogn, der samtidig fungerede som hans mørkekammer. Der gik 29 dage, fra reportagen blev sendt afsted fra slagmarken, til den stod på forsiden af The Times of London.

“Folk havde det dengang ganske udmærket med at læse, hvad der var sket for 29 dage siden ovre i krigen. Det tog lang, lang tid, før det, der skete i krigen, betød noget for andre mennesker rundt om i verden,” siger han.

“Hundredvis af konflikter”

En af de misforståelser, han oftest støder på, handler om, hvor Mellemøstens konflikt egentlig ligger.

“Der er mange mennesker, der tror, at det bare er Israel og Palæstina. De ved slet ikke, at hele Mellemøsten er splittet på kryds og tværs af hundredvis af konflikter. Der er folk, der tror, at hvis bare Israel-Palæstina-konflikten bliver løst, så er der fred i Mellemøsten,” siger han.

Han henter to eksempler frem fra begyndelsen af 1990’erne. Da Yasser Arafat efter Saddam Husseins erobring af Kuwait i 1990 rejste til Bagdad og omfavnede den irakiske leder, lukkede Golfstaterne pengekassen til PLO og udviste ifølge Steffen Jensen omkring flere hundredetusinde palæstinensere i løbet af få uger. Kort efter deporterede Israel under premierminister Yitzhak Rabin 415 ledende medlemmer af Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad fra Gazastriben til Libanon.

“Verden gik i selvsving. CNN oprettede et fast kontor i den flygtningelejr, som Hizbollah byggede til de her 415 personer, og der var hastemøder i FN’s Sikkerhedsråd. Det var der ikke, da de mange palæstinensere blev sparket ud,” siger han.

Han bruger eksemplet til at forklare en oplevelse, han møder hos mange mennesker:

“Nogle gange handler det mere om, hvem det er, der gør det, end om det, der bliver gjort, og hvem det bliver gjort imod,” siger han.

Da han kom hjem til udkanten

I september 2017 vendte Steffen Jensen tilbage til Danmark. TV 2 satte ham til at køre rundt med sit fotoudstyr og lave historier fra det, som nogle kalder udkants Danmark op til kommunalvalget. Inden han satte sig ind i bilen, bad han TV 2’s arkiv om alt, hvad de kunne grave frem om udkantsdebatten fra de foregående tre år. Han læste det hele.

“Jeg kom til Danmark med nogle klare forestillinger om, hvad det var for nogle historier, jeg skulle lave. Unge mennesker rejser og kommer ikke tilbage. Husene bliver sat til salg og kan ikke sælges. Brugsen lukker, og der åbner ikke nogen ny dagligvarebutik. Skolen lukker, og så kommer der ikke længere unge familier med børn,” siger han.

Så kørte han ud til de steder, som han havde på researchet på:

“Jeg fandt ud af, at der alle steder også er en anderledes historie om ildsjæle, der kæmper for at holde samfundet i gang, og smukke, smukke historier om folk, der slider og slæber for at fylde de huller ud, som et omgivende samfund efterlader. Der er et hav af historier, som aldrig bliver fortalt,” siger han.

Erfaringen fik ham til at kigge kritisk på de nyhedskriterier, han selv fik ind med skeen på Journalisthøjskolen.

“Vi har sådan en tendens til at tro, at det er journalistikkens Moses, der kommer ned fra Sinai Bjerg med nyhedskriterierne hugget i stentavler efter at have taget imod et diktat fra Gud selv,” siger han.

Prisen for den vinkling betaler læserne, mener han.

“Vores journalistik fokuserer i den grad på konflikt, på sensation, på drama. Unge mennesker sidder tilbage med et mismod og en depression om, at der ikke er nogen fremtid, fordi vi har en tendens til kun at fortælle om det, der går galt, og ikke om alle de ting, der peger fremad og også har noget håb i sig,” siger han.

Konsekvensen rækker efter hans mening længere end til den enkelte historie.

“Vi påstår, at vi skaber velinformerede mediebrugere, der kan træffe kvalificerede valg, når de står i stemmeboksen. Hvis vi i virkeligheden misinformerer, så folk ikke helt præcist forstår, hvad der foregår, så undergraver vi det fundament, vi som medier står på,” siger han.

Han peger på en udvikling, der efter hans opfattelse gør det hele værre.

“Vi er i en situation i verden og i medieverdenen, hvor synsninger og meninger vejer tungere end fakta. Folks holdning til en ting påvirker deres måde at formidle den ting på, fordi det bliver vigtigere at mene noget om tingene end at vide noget om dem. Det er en dårlig udvikling,” siger han.

De, der møder op torsdag i forventning om en bombe, skal skrue forventningerne ned.

“Der er simpelthen ikke nogen store dramatiske afsløringer i mit foredrag,” siger han.

Til gengæld er der en mand, der har stået midt i Mellemøsten i en menneskealder, og som stadig har mest lyst til at tale om alt det, der ikke kommer med i et halvandet minuts indslag på TV. Denne gang er der ingen 29 dages forsinkelse på beretningen.

FAKTA: Steffen Jensen i Hadsten