Budgetforslaget for 2027-30 i Favrskov Kommune er sendt i offentlig høring frem til 15. september. Ni partier og samtlige 25 byrådsmedlemmer står allerede bag det. Jeg har svært ved at få øje på, hvem et høringssvar så skal overbevise.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Tirsdag den 1. september sad jeg i byrådssalen sammen med to andre journalister. Vi var tre til at dække fremlæggelsen af et budget med driftsudgifter på omkring 3,5 milliarder kroner næste år. Foran os stod gruppeformændene, bag dem lyste en slide med overskriften “Kommentarer til budgetforslaget”, og der blev sagt pæne ting om processen. Den havde været svær. Den havde også været konstruktiv. Den havde frem for alt været fælles, var der flere af de fremmødte politikere, der sagde til os journalister.
Ni partier står bag forslaget. Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Det er hele byrådet. Alle 25 medlemmer.
Dagen efter, onsdag den 2. september, gik forslaget i offentlig høring. Institutioner, råd, nævn, foreninger og helt almindelige borgere har nu frem til 15. september til at skrive til budget@favrskov.dk og fortælle byrådet, hvad de mener.
I den her klumme stiller jeg ikke spørgsmål ved, om budgettet er godt eller skidt, men mere om, hvem et høringssvar skal overbevise, når alle byrådsmedlemmer allerede står bag det forslag, der er sendt i høring?
Sidste år stod én udenfor
Sidste år var billedet et andet. Der stod 24 ud af 25 bag budgetaftalen for 2026-29, og den ene, der ikke gjorde, var Thake Fogh Cordt fra Enhedslisten. Jeg skrev dengang, at det ville blive interessant at se, om han også var med denne gang, når nu alle partier er med i konstitueringsaftalen. Det er han.
Han lagde dog ikke skjul på, at der ligger besparelser i aftalen, som Enhedslisten ikke selv ville have valgt, og han nævnte specialundervisningen og de intensive indsatser for børn med faglige udfordringer. Han er altså med i en aftale, hvor han samtidig peger på to konkrete steder, hvor han mener, at regningen bliver skubbet videre til nogle af de børn, der har mindst at stå imod med.
Det er en helt legitim politisk vurdering. Nogle gange er det bedre at sidde med ved bordet og trække aftalen i den rigtige retning end at stå udenfor og have ret. Det ændrer bare ikke ved, at der nu ikke findes ét parti i Favrskov Byråd, som står uden for aftalen og derfor har en oplagt politisk interesse i at bruge høringssvarene til at udfordre den.
Hvad kunne en høring handle om?
Lad mig være konkret, for det er ikke svært at finde noget at være uenig om.
Budgettet til specialundervisning reduceres med fire millioner kroner om året i alle fire år. Puljen til særligt intensive forløb for elever med behov inden for læring og trivsel nedlægges fra skoleåret 2027-28, hvilket sparer 750.000 kroner i 2027 og 1,8 millioner kroner om året derefter. Begrundelsen er blandt andet, at skoleområdet samtidig får tilført penge via folkeskolens nationale kvalitetsprogram. Budgettet til kollektiv trafik reduceres med 900.000 kroner i 2027. Personalerummet på Hvedevænget nedlægges, og det giver 90.000 kroner.
Ingen af delene er skandaler. Hver enkelt beslutning kan forsvares, og forvaltningen har lagt et grundigt arbejde i at forklare hvorfor. Det er den slags beslutninger, en høring findes for. For en skolebestyrelse kan skrive, at de fire millioner rammer et sted, byrådet ikke havde regnet med. En medarbejder kan skrive, hvad det betyder i praksis, at personalerummet forsvinder.
Til budgetseminaret havde administrationen lagt reduktionsforslag på bordet for cirka 26 millioner kroner, svarende til en procent af serviceudgifterne. Byrådet endte med reduktioner på 18,2 millioner kroner i 2027. Et af partierne bag aftalen efterlyste under fremlæggelsen flere reduktionsforslag at vælge imellem, end dem forvaltningen var kommet med, netop for at have noget mere at prioritere med.
Enigheden er ikke problemet
Jeg synes ikke, enighed er et problem i sig selv. Et byråd, der kan tale sig til rette hen over midten i en periode, hvor økonomien bliver strammere år for år, gør noget rigtigt. Thomas Storm fra Venstre sagde det selv i byrådssalen med et grin, at Favrskov Byråd er kedelig set fra pressens side, fordi de er så enige om tingene. Han sagde det som en ros til sine kolleger, og han har ret i, at det er bedre end at de skændes og ikke kan blive enige om noget som helst.
Prisen kan være, at høringen mister noget af sin politiske kraft. En høring virker bedst, når nogen stadig mangler at blive overbevist. Når hele salen står bag forslaget, inden høringen går i gang, bliver spørgsmålet derfor, hvor meget der reelt skal til for at flytte noget.
Så lad mig sige det, jeg egentlig gerne vil sige: Du skal skrive ind alligevel, hvis du har noget på hjerte, for fristen for politiske ændringsforslag er den 23. september, altså otte dage efter at høringsfristen udløber.
De otte dage er ikke bare til pynt. De er der, fordi der skal være tid til at læse det, der kommer ind, og de er det eneste sted i kalenderen, hvor et høringssvar kan nå at blive til noget.
Den 8. september er der desuden et virtuelt borgermøde, hvor gruppeformændene svarer på spørgsmål om budgetforslaget via Kommune-TV. Budgettet vedtages endeligt den 6. oktober.
Kommunaldirektør Jan Kallestrup sagde noget til os journalister, som jeg tænkte over bagefter. Han fortalte, at han har sagt til kommunens egne ledere og medarbejdere, at de skal spørge i stedet for at gætte, og at det samme gælder os journalister. Det er en god sætning, og den gælder også den anden vej. Et budget med driftsudgifter på omkring 3,5 milliarder kroner bliver ikke bedre af, at kun tre journalister og en håndfuld høringsberettigede kigger med.
Så her er mit spørgsmål denne onsdag.
Hvis ingen skriver et høringssvar, fordi alle regner med, at det måske alligevel ikke ændrer noget, hvordan skulle byrådet så nogensinde opdage, hvis et høringssvar var så godt, at det kunne ændre noget?
Hvad tænker du? Har du skrevet et høringssvar, der rent faktisk blev til noget, eller et der forsvandt? Skriv til mig på redaktion@softennyt.dk. Jeg lytter gerne, også når jeg tager fejl.
Onsdagens Ord er Søften Nyts ugentlige klumme. Den er skrevet af journalist og ansvarshavende redaktør Anders Godtfred-Rasmussen og er udtryk for hans egen holdning.
