Et nyt gavlmaleri på mere end 200 kvadratmeter bliver indviet ved rutebilstationen i Hammel fredag den 28. august. Motivet er et lokalt sagn, som de færreste kender, og rundt om kæmpen kravler og flyver de arter, der stadig findes i Favrskovs natur, helt ned til en mosskorpion på 2,5 millimeter.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
På gavlen ved rutebilstationen i Hammel ligger der en gammel kvinde på mere end 200 kvadratmeter. Hun har blåt hår og grøn kjole, og hun er næsten vokset sammen med bakkerne omkring sig. Den ene hånd er løftet op i den blå himmel, hvor to røde glenter flyver om hendes fingre.
Hun er en kæmpe fra et lokalt sagn, og kvinden er malet af illustrator Lone Lyngkjær Wolf Kirkegaard. Fredag den 28. august klokken 18 bliver hun officielt indviet, mens Høstfesten i Hammel er igang. Bag projektet står Hammel Handel & Erhverv sammen med Hammel Kunstforening. Det er byens andet store gavlmaleri på to år.
Jeg er kørt til Hammel for at se det, inden det står færdigt. Det første, jeg lægger mærke til, er fødderne. De er enorme, de stikker ud i det blå vand nederst på muren, og de er tydeligvis malet af et menneske, der har tænkt over det.
”Jeg kunne egentlig godt have tænkt mig, at foden ikke lå bag ved træet. Så skulle jeg bare have skrumpet hele hende eller lavet mindre fødder. Jeg kunne godt lide, at der var de der store fødder. At der var noget kraft bag hende,” siger Lone.
Det er dag 33 på muren. Hun begyndte i starten af juni, har haft tre ugers sommerferie undervejs og har altså brugt lang tids fuldtidsarbejde på gavlen ved rutebilstationen. Skitserne lavede hun allerede i sommerferien i 2025.
Ikke kunstner, men illustrator
Jeg spørger hende, hvad hun kalder sig selv:
”Jeg er illustrator. Der er mange, der har mange holdninger til, hvad kunst er, men jeg har det fint med at kalde alle mulige andres arbejde kunst, men jeg foretrækker ikke selv at bruge ordet omkring mit eget,” siger hun.
Hun uddyber, at værket ikke er tænkt som den klassiske eller moderne fortolkning, hvor man skal stå og gruble over, hvad man får ud af det. Det er en illustration af et sagn, inspireret af tegninger i eventyrbøger.
Ved siden af sit tegnearbejde er hun uddannet natur- og kulturformidler på en treårig professionsuddannelse, og det er ikke tilfældigt, at netop hun endte med opgaven.
Sagnet handler om en meget gammel kæmpe ved navn Kappel. Han var så dygtig til at kæmpe, at han nåede at blive gammel, og det var lige præcis problemet. Han ville ikke dø strådøden. (Strådøden er at dø i sin seng af sygdom eller alderdom i stedet for at falde i kamp. Ordet kommer af, at man lå på et leje af strå, når man døde hjemme, red.)
Derfor overtalte han sin søn til at lære at forsvare sig mod kølleslag i hovedet. De kæmpede, faren parerede, og til sidst lod han et slag gå igennem. Han nåede at sige, at det var med vilje, så sønnen ikke skulle bære skylden.
Her stopper de fleste genfortællinger, men der er mere til historien.
Sønnen kæmpede videre og faldt selv i kamp. Han blev begravet i den anden gravhøj, og hans hustru døde af sorg. Hun blev lagt ved foden af højen, og ifølge sagnet var det kærlighedens gudinde Freja, der lod en helbredende kilde springe frem. Folk valfartede til Hammel for at blive helbredt ved den.
Det er hende, der er malet på gavlen. Ikke Kappel selv.
”Hvorfor skulle en kærlighedsgudinde lade en kilde springe, fordi han døde i kamp? Freja var faktisk også en slags krigsgudinde. Hun fik halvdelen af de faldne, og hun valgte altid først,” siger Lone Lyngkjær Wolf Kirkegaard.
Hun har brugt lang tid på at finde sagnets ældste form frem. Lokalarkivet i Hammel havde den ikke, og sporet førte til bladet Almuevennen fra 1842, som lå i et arkiv i Nordjylland. Til sidst fandt hun den digitaliseret på Det Kongelige Bibliotek, sat med gotiske bogstaver over godt to sider.
På muren løber hendes hår ned og bliver til vand.
”Hun er nærmest blevet et med kilden, efter hun har ligget der så længe. Derfor har jeg også givet hende samme farver som bakkerne,” siger hun.
En mosskorpion på 2,5 millimeter
Rundt om hende kravler, flyver og gror Favrskov. Den røde glente, engblommen og smerlingen, som kommunen selv fremhæver som særlige for området. Den langørede flagermus, sortspætten, den gule vipstjert, stor og lille vandsalamander, guldsmede og vandnymfer, og der er også en engsnarre med en flok sorte kyllinger, som hun peger på, da jeg spørger.
”Den er god til at gemme sig, så den kan være svær at finde i naturen, men det er muligt at høre dens kald halvanden kilometer væk,” siger Lone.
Den mest yderliggående detalje er en mosskorpion. Den er 2,5 millimeter lang og lever i gamle, halvformuldne egetræer, hvor den går på jagt efter noget, der er endnu mindre. Den er umulig at male i naturlig størrelse på en husmur, så hun har snydt en anelse og malet den ti gange forstørret inde i en vanddråbe.
Pointen med arterne er ikke kun pynt.
”Nogle af arterne er ikke blevet registreret i mange år. Når du går tur i skoven, tænker du måske bare på, at der er en sommerfugl. Du overvejer måske ikke, hvilken art sommerfugl det er. Hvis du ved det, kan du gå ind og registrerer den på arter.dk, og på den måde kan kommunen gøre en bedre indsats for at bevare den,” siger Lone.
Der kommer en infotavle op ved gavlen med danske og latinske artsnavne og et kort over områdets naturlokaliteter ved gavlmaleriet på Hammel rutebilstation
Se og lyt til Lone, der fortæller om mosskorpionen og de mange Favrskovarter (Video: Søften Nyt:
Kravet om det lokale kom fra Bøstrup
At gavlen overhovedet handler om Hammel og ikke om noget andet, skyldes en beslutning, der blev truffet længe før Lone Lyngkjær Wolf Kirkegaard fik opgaven.
Mette Andersen fra Bøstrup sidder i initiativgruppen under Hammel Handel & Erhverv. Til daglig er hun museumsinspektør, og da gruppen skulle skrive udbuddet til kunstnerne, foreslog hun, at motivet skulle tage udgangspunkt i den lokale natur, kultur og historie.
”Jeg synes, det var vigtigt, at det havde en lokal forankring, og heldigvis var de andre i gruppen enige,” siger Mette.
Hun stod også for hovedparten af fundraisingen med Birgit Bach-Valeur som sparringspartner, og hun har været med til at lave aktiviteterne i sagn- og aktivitetshæftet. Ved siden af er hun frivillig operatør og kiosksalg i Fotorama sammen med sin mor, frivillig i lokalarkivet og formand for Bøstrup Forsamlingshus, men bor ikke selv i Hammel.
”Jeg synes, de gør et fantastisk arbejde i Hammel Handel, og når man aktivt forsøger at opdyrke det lokale liv, så vil jeg gerne bidrage til det, også selvom jeg bor i Bøstrup lidt fra Hammel,” siger hun.
Den anden gavl på to år
Byens første gavlmaleri kom op i SIKA-passagen og viser cykelrytteren Chris Anker Sørensen og Frijsenborg Slot. Det blev indviet ved Høstfesten i 2025. Torben Bihrmann fra Gods og Guld sidder i byforskønnelsesgruppen og har sin forretning skråt overfor.
”Jeg kunne se, hvor meget det betød for byen, da Chris Anker kom op. Nu kommer der cykelryttere, som har besøgt mig her i sommer, og de leder efter det. Nogle af dem er helt fra Sjælland,” siger Torben.
Der var to kunstnere inde over udbuddet på den nye gavl ved rutebilstationen. Gruppen valgte Lone Lyngkjær Wolf Kirkegaards forslag, og ifølge både hende og Torben Bihrmann kan den anden kunstner komme i spil til en tredje gavl næste år.
Der har været debat om værket i lokale medier, hvor enkelte har stået frem og sat spørgsmålstegn ved det kunstneriske niveau. Det er Torben godt klar over.
”Det er jo med hvilke øjne, du ser værkerne. Jeg synes bare, at alt, hvad der bliver lavet, er bedre end ingenting,” siger han.
Han vil ikke have, at Hammel kigger for meget mod Aarhus og kopierer, hvad de kan i storbyen.
”Vi skal godt nok kigge derind for at se, hvad de laver af aktiviteter, men det skal bare ikke være en kopi. Vi skal være Hammel, og lave det som passer til os,” siger han.
Folk stopper op
Mens vi står der, kører der biler forbi, og en enkelt sætter farten ned. Det sker en del, fortæller Lone Lyngkjær Wolf Kirkegaard.
”Der er rigtig mange, der kommer og siger, hvor er det dejligt, og at de bliver glade af at se på det. Især nu, hvor arterne er kommet på, synes de, det er sjovt at stå og finde detaljer,” siger hun.
Nogle kender myten. Andre havde ingen anelse om, hvem hun var, da hovedet begyndte at tage form på muren.
”Da jeg begyndte, var der også nogen, der var lidt bange for, hvad det var. Hvor kommer hun fra? De kendte ikke myten. Når de så hører, at det ikke er ret langt fra Hammel, så synes jeg, det er rigtig sjovt,” siger Lone.
Malingen er almindelig silikatfacademaling, og den holder lige så længe som en almindelig udendørs vægmaling. Hun bruger ikke spraymaling til væggen, dels af miljøhensyn, men også fordi hun helst vil bruge pensler.
Fredag den 28. august klokken 18 bliver værket officielt indviet, mens Høstfesten kører i gaderne. Der bliver taler, mulighed for at møde Lone og de andre fra styregruppen og få et glas bobler, mens gavlmaleriet bliver indviet.
FAKTA om gavlmaleriet
• Motiv: Det lokale sagn om kæmpen Kappel. Figuren på gavlen er sønnens hustru, som ifølge sagnet blev begravet ved foden af gravhøjen, hvor gudinden Freja lod en helbredende kilde springe.
• Kunstner: Lone Lyngkjær Wolf Kirkegaard, der kalder sig illustrator og desuden er uddannet natur- og kulturformidler.
• Størrelse: Mere end 200 kvadratmeter.
• Placering: Gavlen ved rutebilstationen i Hammel (se på kort her)
• Arter på værket: Blandt andre rød glente, engblomme, smerling, engsnarre, langøret flagermus, sortspætte, gul vipstjert, stor og lille vandsalamander samt en mosskorpion malet ti gange forstørret.
• Arrangør: Hammel Handel & Erhverv i samarbejde med Hammel Kunstforening.
• Initiativgruppen: Lise Lynge Reese, Torben Bihrmann, Michael Dyrholm Hougaard, Lone Boye, Mette Andersen og Birgit Bach-Valeur.
• Støttet af: Favrskov Kommunes Kunstudvalg, Favrskov Kommunes Kulturinitiativer, Friluftsrådet, Hammel Rotary Klub samt lokale sponsorer, herunder Bjerborg El-Service som har lånt lift mm til kunstneren flere gange
• Indvielse: Fredag den 28. august klokken 18 ved rutebilstationen, som en del af Hammel Høstfest, der kører fra klokken 15 til 20.
• Byens første gavlmaleri: SIKA-passagen med Frijsenborg Slot og Chris Anker Sørensen, indviet ved Høstfesten i 2025.
