Annoncer
Annoncer

Henrik Schultz-Petersen har lyttet til jazz, siden han var 17 år. Torsdag den 27. august står han på scenen i Sløjfen i Hadsten og skal binde ti årtiers musik sammen med korte fortællinger, når Bigbandet Unoderne spiller premieren på ”A String Of Pearls”.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Han er 74 år i dag, og jazzen har fyldt i 57 af dem. Henrik Schultz-Petersen sidder i bestyrelsen for Jazzselskabet i Aarhus, hvor han også booker koncerter, og han har lavet 80 direkte radioudsendelser om jazzmusikken.

Torsdag den 27. august skal han bruge det hele på ganske kort tid. Når Bigbandet Unoderne spiller premieren på koncertrækken ”A String Of Pearls – Dansk Bigband Jazz i 100 år” i Kulturhuset Sløjfen i Hadsten, er det ham, der binder numrene sammen med historierne om de mennesker og strømninger, der har formet dansk jazz.

Han har to-tre minutter mellem hvert nummer, og han er godt klar over, hvad det kræver:

”Jeg skal passe på, at jeg ikke bliver for nørdet, og det er jeg meget opmærksom på,” siger han.

Musikken skal ikke være for de indviede

Ambitionen med koncerten er at gøre jazzhistorien tilgængelig for andre end dem, der kender den i forvejen. Det er også derfor, Michael Lund-Larsen, formand for Bigbandet Unoderne, spurgte ham.

Henrik Schultz-Petersen var ikke sikker på, at han var den rigtige til det, fordi han ikke er musikuddannet, men Michael Lund-Larsen sagde til ham, at han havde hørt ham introducere koncerter for Jazzselskabet, og at det var præcis dén afslappede formidling, han ville have.

Selv lægger Henrik Schultz-Petersen vægt på, at man ikke skal kende til jazz for at få noget ud af en jazzkoncert.

”Det er ikke nødvendigt at være ekspert, du får det ud af musikken, som du kan lide,” siger han.

Hele jubilæet hviler på et årstal, som ingen rigtigt er sikker på, er rigtigt, men Jazz Danmark har udnævnt 2026 til 100-året for dansk jazz, og Michael Lund-Larsen henviser til, at den første saxofon kom til Danmark i 1923, mens musikken først blev bredt ud tre år senere.

Henrik Schultz-Petersen er mere direkte.

”Det er et skud. Om jazzen kom et år før eller to år efter, ved man ikke med sikkerhed. Det er jo kun 100 år, så det burde ikke være så svært at finde ud af, men der er ingen, der rigtig ved det,” siger han.

Fra militærorkestre til New Orleans

Jazzen selv er ældre end de 100 år, og oprindelsen ligger langt fra Danmark. Henrik Schultz-Petersen fører den tilbage til tiden efter den amerikanske borgerkrig i 1860’erne, hvor der ikke længere var brug for de militære orkestre. Instrumenterne blev tilbage, der opstod brassbands, og langsomt udviklede musikken sig til den tidlige jazz.

New Orleans blev stedet, hvor det skete. Byen var en smeltedigel af musikalske impulser med indflydelse fra både cubansk musik og fransk kultur, fordi Louisiana oprindeligt hørte under Frankrig. Særligt den cubanske kultur bragte rytmen med sig.

Han understreger selv, at fremstillingen er forenklet. Pointen er en anden, for jazzen har fra begyndelsen været en blanding af noget, der kom andre steder fra.

Dét forklarer også, hvorfor så mange af de helt store amerikanske navne endte i Danmark. Louis Armstrong var på besøg, Thad Jones dirigerede i en periode Radioens Big Band, og Dexter Gordon og Ben Webster slog sig ned herhjemme.

Ifølge Henrik Schultz-Petersen oplevede flere amerikanske musikere en udbredt racediskrimination i 1960’erne, og København tilbød noget andet: en friere livsstil og et jazzmiljø, der tog imod dem. Jazzhuset Montmartre blev kendt som et godt sted at spille, og rygtet gik fra musiker til musiker.

”København og Montmartre var ligesom jazzens mekka i Europa,” siger han.

Han peger samtidig på en forskel til nabolandet. Sverige havde i højere grad sin egen folkemusiktradition at læne sig op ad, mens Danmark ikke havde det på samme måde.

Tre danske numre ud af ti

Kun tre af de ti årtinumre er danske. Det lyder mærkeligt for en koncert, der markerer 100 år med dansk jazz, men forklaringen er ligetil.

”Der er ikke rigtig jazz fra andre lande. Det er udpræget amerikansk jazz med de store som Louis Armstrong og Duke Ellington,” siger Henrik Schultz-Petersen.

Han tilføjer, at musikken siden har bredt sig til mange andre lande, hvor den ofte optræder som en blanding af lokal folkemusik med tydeligt jazzpræg. Det er den udgave, han selv holder allermest af, når jazzen møder musikkulturen fra eksempelvis Libanon, Australien eller Italien.

At spille dansk jazzhistorie har krævet mere end at finde numrene frem. Et af numrene stammer fra Thad Jones’ tid som dirigent for Radioens Big Band, og det har orkestret måttet genskabe og tilpasse.

”Vi har også et par andre numre, som vores dirigent har måttet skrive arrangementer til, fordi der faktisk ikke fandtes bigbandarrangementer til dem,” siger Michael Lund-Larsen.

Et af de danske numre er skrevet af en kvindelig komponist, hvis arrangement manglede blæsere i forhold til Unodernes besætning, og det har dirigenten derfor også måttet tilpasse. 

Svært at gøre alle årtier lige gode

Ti årtier betyder også ti stilarter, og de tiltaler ikke fortælleren lige meget. Henrik Schultz-Petersen lægger ikke skjul på, hvor hans hjerte banker.

”Jeg elsker 30’er-jazz, fordi jeg rigtig godt kan lide swingmusikken, men opgaven bliver sjov for mig, fordi jeg kan lide jazznumre fra alle årtier,” siger han og fremhæver desuden de seneste 20-30 års jazz.

Sværest er jazzrockperioden i 1970’erne, som ifølge ham selv siger ham mindre. Et af numrene i koncerten er til gengæld helt nyt og mere elektronisk, og dét har han det fint med, så længe elektronikken bruges som en effekt, der understøtter musikken.

Da vi talte sammen, var Henrik Schultz-Petersen på vej til sin første prøve med orkestret i Rønde. Han skulle dog ikke øve sin egen del.

”Jeg skal bare lytte og finde ud af at blive inspireret undervejs,” siger han.

Han overvejer allerede, om der skal siges noget mellem alle numre.

”Hvis jeg hele tiden siger noget, og så bliver der spillet et nummer, og så siger jeg noget igen, bliver det for stift,” siger han.

Spørger du Henrik Schultz-Petersen, hvor dansk jazz står i dag, kalder han selv spørgsmålet bredt, mens hans svar alligevel er klart.

”Der er utrolig mange unge, der spiller jazzmusik. Den er sprudlende, og den er meget præget af diversitet,” siger han og peger på aktiviteten på konservatorierne.

Publikumstallene kan ikke måle sig med rock og rap, det medgiver han gerne. Alligevel mener han, at dansk jazz står et godt sted.

Hvad han håber, publikum tager med hjem fra Sløjfen, er til gengæld ikke til diskussion.

”Jeg håber, at folk har fået smag for jazz og har fundet ud af, at jazz ikke er én enkelt ting,” siger han.

Hvilke ti numre der bliver spillet, får publikum først at vide på selve aftenen. Både orkestret og fortælleren holder programmet for sig selv indtil premieren.

Faktaboks
Hvad: Koncerten ”A String Of Pearls – Dansk Bigband Jazz i 100 år” med Bigbandet Unoderne og jazzformidler Henrik Schultz-Petersen.
Hvor: Hadsten Kulturhus Sløjfen, Evald Tangs Allé 45, 8370 Hadsten.
Hvornår: Torsdag den 27. august 2026 klokken 19.30 – 21.00.
Billetter: 65 kroner via Sløjfens hjemmeside eller ved døren.
Fællesspisning: Klokken 17.30, tilkøbes via skafferiet.dk.
Program: Tolv numre. ”Opus One” som indledning, ti numre fra ti årtier og ”A String Of Pearls” til sidst.
Videre: Koncerten gentages i Jazzværket i Brabrand den 12. november og på Hotel Marina i Grenaa den 5. december.
Previous

Hun har ligget stille i tusind år. Nu rejser hun sig på en gavl i Hammel

Next

Onsdagens Ord: Hensigten står ikke nederst i kommentaren 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også