25 fodboldskoler i træk: I Hadsten har de ikke sprunget en eneste sommer over siden 2002

Glade fodboldpiger til Fodboldskole i Hadsten. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.

HSK Fodbold har holdt fodboldskole hver eneste sommer i 25 år. I år er de omkring 200 børn og 30 trænere, og skolelederen lægger ikke skjul på, hvad der er allersværest at skaffe.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Der er ikke en eneste bold i luften, da jeg onsdag formiddag kommer op på anlægget på Skovvangsvej i Hadsten. Alle børnene og alle trænerne står oppe på bakken, hvor det årlige holdbillede skal tages.

De mindste står forrest i de røde trøjer med Føtex på maven. Bag dem står årgang efter årgang, og øverst på skrænten lukker de ældste og trænerne i grå jakker billedet af.

Foran flokken holder fire mænd et rødt skilt op. Der står “Jubilæum – 25 fodboldskoler”, og nedenunder står årstallene fra 2002 til 2026 uden et eneste hul.

Jeg stiller mig ved siden af fotografen og tager mine egne billeder. Det tager sin tid at få omkring 200 børn til at kigge samme vej på samme tid, og da det endelig lykkes, går der ikke mange sekunder, før flokken opløser sig og forsvinder ned mod banerne igen.

Femogtyve år uden en eneste pause

En af de fire mænd med skiltet er Henrik Hagemann. Han er skoleleder på fodboldskolen og formand for fodboldafdelingen i HSK, og ingen af delene ser ud til at være noget, han slipper lige med det samme.

“Vi startede i 2002, og siden har vi kørt uden pauser,” siger han.

Selv har han været med i 13-14 år og skoleleder i cirka ti af dem. Frivillig i klubben har han været i omkring 20 år, og det begyndte, som det så ofte begynder.

“Jeg havde børn, der spillede her til at starte med. Nu har jeg ikke nogen børn hernede mere. Jeg gør det, fordi jeg har et godt kammeratskab i klubben,” siger Henrik Hagemann.

Han fortæller om pensionistgruppen, der møder op hver tirsdag eftermiddag og vedligeholder anlægget, og om de frivillige, der er kommet til udefra.

“Vi har nogle, der er kommet ind i klubben som frivillige, som aldrig havde prøvet et foreningsliv før. De synes, det er fantastisk, og de hænger fast nu,” siger han med et smil.

Fodboldskolen i Hadsten er vokset støt. I år er der 12 hold, 75 piger og 125 drenge, og 180 af børnene spiser med i madordningen midt på dagen. 30 trænere og assistenter er tilknyttet ugen.

“Vi har ligget mange år omkring 150. For fire år siden voksede det pludselig til 190, og de sidste to år har vi ligget over 200,” siger Henrik Hagemann.

HSK Fodbold har omkring 700 medlemmer, og klubben er dermed en af de store i Favrskov Kommune. Fodboldskolen er ugen, hvor klubhuset for alvor bliver sat på prøve. I trænerbrevet, der blev sendt ud før sommerferien, står det ligeud: skolen er igen i år ved at sprænge rammerne for, hvad der er muligt i klubhuset.

Fodboldskolen ligger i uge 32, den sidste uge af skolernes sommerferie. Det er samtidig den uge, hvor en del af de unge, der ellers kunne være trænere og assistenter, er på Smukfest i Skanderborg.

Jeg spørger, om det er svært at skaffe frivillige i netop den uge.

“Ja, det kan jeg kun sige ja til. Det er meget, meget bestemt ja,” siger Henrik Hagemann.

Klubben har overvejet at flytte ugen. Det er bare ikke så ligetil, for i uge 31 holder Søften GF sin fodboldskole få kilometer længere sydpå, og de to klubber trækker på nogle af de samme frivillige.

“Jeg tror ikke, vi flytter den. Det handler om folks ferie, men det lykkes så alligevel til sidst at finde trænere,” siger han.

“Vi er blæksprutter”

Nede ved klubhuset står Morten Ringmose. Han er skoleleder for træningsdelen sammen med en kollega, og til daglig er han børneudviklingstræner i klubben og medlem af det sportslige udvalg.

Hver morgen samler han trænere og assistenter til morgenmad og et check-ind, inden børnene ankommer.

“Vi hører, om der er noget, vi skal tage fat i. Der er altid et eller andet i løbet af sådan en uge, og jeg synes, vi er gode til at justere, hvis det er nødvendigt,” siger han.

Resten af dagen går med alt det, der ikke er fodbold. Maden bliver serveret i tre hold, og der kommer omkring 65 børn ind ad gangen.

“Vi er blæksprutter for at få det her til at fungere,” siger Morten.

Han bruger ikke ferie på ugen. Til daglig er han socialpædagog på en døgninstitution på Djursland for doms- og kriminalitetstruede unge, og han har lagt vagterne, så de kan hænge sammen med fodboldskolen. Hans egen datter og søn er blandt deltagerne.

Den pædagogiske baggrund er ikke tilfældig. Blandt lederne er der flere med pædagoguddannelse, og det bruger klubben, hvis der opstår problemer, og nogle har brug for hjælp.

De yngste assistenter i år er 13, og de er sat på de mindste hold med 6- og 7-årige.

“De er lidt yngre, end vi plejer at tage dem, men det behøver ikke at være dårligt. Der skal man ikke sætte en på 40 ind. Det handler også om leg,” siger Morten.

Hvad handler en fodboldskole i virkeligheden om?

“Den handler om at have det sjovt, om at blive styrket i relationerne med sine venner og om at få nye venner. Spillerne skal ikke forvente, at de lærer en masse på en fodboldskole. Det handler om at have en god uge med sine venner, og samtidigt få nye,” siger han.

Deltagerne kommer ikke kun fra Hadsten. Der er 10-12 børn fra Lisbjerg, som har været med flere år i træk, og der kommer også børn fra Lystrup, Hinnerup og Søften.

Hjem fra Aarhus for at give tilbage

Ude på græsbanen står Rasmus Hald Bæk Jensen med årgangen på 7-8 år. Han er 25 år, født og opvokset i Hadsten og bor i dag i Aarhus, hvor han læser Value Chain Management på VIA.

Det er første gang, han er træner på fodboldskolen. Som barn gik han her selv.

“Det her med at kunne komme herud og give tilbage til dem, der også selv er fra Hadsten, det synes jeg er mega fedt,” siger han.

Han så et opslag i klubbens gamle seniorgruppe på Facebook om, at der manglede trænere.

“Jeg kunne godt fornemme på opslaget, at de måske var lidt pressede, fordi det er i Smukfest ugen, men jeg skal ikke på Smukfest, og så kunne jeg også flytte hjem til mine forældre i en uges tid,” siger Rasmus med et stort smil.

Hans hold kører øvelser den første times tid, og derefter må børnene selv vælge, så længe det har med fodbold at gøre. Alle skal blive i gruppen og være med til øvelserne.

“Den her gruppe er sindssygt gode til at bakke hinanden op. Når der er nogen, der er kede af det, så kommer de over og siger undskyld, og de er gode til at passe på hinanden” siger han.

Ved siden af ham står Oliver Kjellegaard Knudsen, en af de unge assistenter.

“De er helt perfekte. De er gode til at byde ind der, hvor de kan,” siger Rasmus Hald Bæk Jensen.

På kunstgræsbanen får jeg fat i en flok piger på ni år, nogle går på Hadsten Skole, andre på Baunehøjskolen, de står i de røde trøjer med sved i panden efter nogle øvelser i varmen.

“Vi får nye venner og spiller fodbold med nogle, vi måske ikke plejer at spille med,” siger en af dem.

En anden mener, at det hårdeste på fodboldskolen er kampene mod de forskellige hold

“I går spillede vi mod nogle, der var større end os. Så fik vi næsten alle trænerne med på vores hold, men det var hårdt og svært,” siger en tredje.

Om de lærer noget af øvelserne, eller om det bare er sjovt, er de ikke helt enige om. “Vi lærer selvfølgelig og spille fodbold, men det er også sjovt at være med,” lyder det fra en helt fjerde.

DBU kigger forbi

Op ad hegnet ved multibanen står Torben Bach med en mappe under armen og et navneskilt om halsen. Han er frivillig i DBU Jylland og formand for repræsentantskabet i sin region, og han kører rundt til fodboldskoler i området og deler medaljer og pokaler ud, og hjælper nyere fodboldskoler.

En fodboldskole, der har kørt i 25 år, er ikke den type, han normalt besøger.

“Vi besøger ikke ret mange af de gamle mere. Vi tager gerne de nye, dem der holder fodboldskole for anden, tredje eller fjerde gang, hvor vi måske kan komme med et godt råd og høre, hvor de har udfordringer, og så hjælper med dem,” siger han.

Han kigger ud over banerne, hvor der bliver spillet på fire felter på én gang.

“Der er ingen udfordringer herude,” siger han.

Han er selv frivillig, og får kun kørepenge for at hjælpe til, men han vil ikke være det foruden.

“Jeg brænder for fodbold, og ikke kun hos DBU, og derfor vil jeg også gerne give noget videre til andre,” siger han.

HSK har holdt fast i DBU’s koncept i alle 25 år, mens flere klubber i området, blandt andre Søften GF, er skiftet til DGI.

“Dem har vi altid kørt med. Vi har egentlig ikke kigget mod DGI i fodboldskole regi, men bruger dem på andre områder,” siger Henrik Hagemann.

Fordelen er ifølge ham, at en stor del af arbejdet kører af sig selv gennem DBU. Tilmeldinger, tøjpakker og godkendelse af trænere håndteres af forbundet, og klubben sender selv en velkomstmail ud.

Prisen er, at der er færre penge i det. Klubben kunne tjene 25.000 til 30.000 kroner ekstra ved selv at stå for det hele, vurderer han.

“For os er det ikke vigtigt, om vi tjener 20 eller 40.000. For os er det vigtigt at give børn og unge en god oplevelse,” siger Henrik.

Efter 25 år er der også noget, der er blevet sværere. Antallet af klager er faldet, fordi klubben er blevet bedre til at håndtere dem, men de voksne uden for hegnet fylder mere end tidligere, forklarer Henrik 

“Forældrene er ikke blevet nemmere. Det er sværere end for 20 år siden,” siger han.

Til næste år overvejer lederne at skrue ned for de yngste årgange og lade dem slutte klokken 14 i stedet for 15.

“Bare det at være i gang til klokken 14, kan være for meget for flere af dem, så derfor overvejer vi at lade de yngre årgange få fri lidt før,” siger Henrik.

Fredag er det slut. Mandag ringer klokken på skolerne i Favrskov, og de omkring 200 børn går fra en uge på græs til første skoledag.