På fodboldskolen i Søften var der 254 deltagere, men bag banerne står en grill, en pølsevogn, en hel del appelsiner og et hold frivillige, der næsten ikke kan komme til for hinanden. Søften Nyt tog en tur rundt på anlægget for at stille dem det samme spørgsmål: hvorfor gør I det her?
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Når du tænker på en fodboldskole, så er det masser af spillere, der laver øvelser og sparker til en bold, mens flere trænere fløjter og øver med spillerne, men der sker også en hel del bag kulisserne, og det er ikke kun fodbold, som deltagerne får af oplevelser, mens de er på fodboldskole i Søften i uge 31 i 2026.
Ude på den store bane er 254 børn og unge stillet sig op i en cirkel, og midt i står en mand i mørkeblå poloshirt med et hvidt R på brystet og kaster en appelsin op i luften. Det er Christian Møller fra REMA 1000 i Søften, og de næste 20 minutter kommer til at handle om opvarmning, høje knæløft og en appelsin, der ikke må røre jorden.
Christian er både sponsor for SGF og fast gæst på fodboldskolen, og fast indslag til flere af de andre aktiviteter, der sker i byen. Han smiler, da jeg spørger ham om, hvorfor han møder op?
“At støtte den her by betyder rigtigt meget for mig, og specielt når der er børn og unge involveret, så har jeg altid tid til at komme og være med,” siger Christian Møller, der også selv har mange unge mennesker fra byen ansat i REMA 1000.
Sponsoratet og det med at møde frem til aktiviteterne er to forskellige ting for ham:
“Økonomisk gør jeg det for, at jeg kan give noget tilbage til Søften og alle de frivillige, og så der kan blive holdt fodboldskole her. Det med, at jeg selv dukker op, det er bare fordi, at jeg er glad for at være med. At få børn og unge til at jonglere og lege med en appelsin, det er fantastisk,” siger han med et smil.
Han kan også mærke det, når de samme børn og unge kommer ind i butikken:
“Så kender de mig som enten REMA100-manden eller appelsinmanden, og det er bare fedt. Dejligt at de kan komme og give mig en high five og snakke med mig i butikken. Selvom jeg er chef, så er det vigtigt, at jeg kan snakke med alle, det betyder meget for mig, ligesom det gør at være her i dag,” siger Christian, inden han storsvedende skal tilbage til butikken.
Pølsesponsoren
Dagen efter er det fredag, og den sidste dag på fodboldskolen. Her er frokosten anderledes end de andre dage, for her er SGF Venners pølsevogn stillet op, og så kan deltagerne, trænere og assistenter og forældrene få sig en pølse og et brød.
Ude på græsplænen ved siden af pølsevognen står en mand i en turkis T-shirt med Djurslands Banks logo på brystet og vender pølser på en gasgrill.
Det er Jan Labich, der er filialdirektør i Djurslands Bank, og han er ikke kommet for at kigge på, men for at hjælpe, selvom det regner her midt på dagen omkring frokosttid.
“Jeg er her, fordi vi er sponsor i fodboldafdelingen, og så fordi de har spurgt om vi ville give pølser til frokost i dag. Så jeg er pølsesponser og pølsevender i dag, fordi jeg synes, at det er sjovt at stå her selv,” siger Jan med et smil og lukker låget på grillen.
Det er ikke første gang, han fortæller det til Søften Nyt, for til tidligere arrangementer har han forklaret, at bankens personale næsten altid prøver at være fysisk til stede, der hvor sponsoraterne bliver givet til. Ved grillen i Søften bliver forklaringen lidt kortere:
“Det er Djurslands Banks DNA at støtte lokalt kultur- og sportsliv, så det er helt oplagt, at vi også er med i dag, og så er det givende at komme ud og se de mange børn, unge og de mange frivillige være i gang hele ugen,” siger Jan, der selv har børn, der har været igennem fodboldskole, først som spillere og siden som trænere, der hvor han bor.
Posen du ser i hele byen
Ved klubhuset står Gert Nielsen fra ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen, han står og taler med fodboldformand og manden bag fodboldskolen, Thomas Bak. Mellem sig holder de til ære for Søften Nyt en hvid pose med klubbens logo og mæglerens navn på. Det er den pose, deltagerne har fået udleveret, og som resten af året kommer til at hænge på ryggen af børn og unge i hele byen.
Thomas Bak havde oprindeligt lavet en anden sponsoraftale med ejendomsmæglerfirmaet, end sponsoratet med poserne, men det sponsorat blev givet videre til den lokale støtteforening, SGF Venner, som støtter alle foreninger under Søften Gymnastik Forening.
“Vennerne fik den aftale, for der kan være nogen i byen, der ikke syntes, at fodbold er den sport, der er noget for dem, så var det bedre at støtte blev givet til alle byens foreninger,” siger Thomas Bak.
Derfor blev der lavet en ny aftale omkring fodboldskolen, hvor John Frandsen giver penge til de poser, som deltagerne får.
“Det er vel også det bedste brand, som overhovedet kan fås, en pose til fodboldstøvlerne til og fra fodbold, eller til at fra turen i hallen, og hvor vi ser den gennem byen hver dag,” siger Thomas.
Gert Nielsen skjuler ikke, at der er mindst to grunde til, at han ofte siger ja, når telefonen ringer fra SGF.
“Det er jo med til at støtte lokalsamfundet og foreningslivet, som er vigtigt for byen. Jeg bor selv i Søften, og både mine børn og jeg selv benytter os af fodboldklubben og mange af de andre afdelinger under SGF. Så det er også en personlig interesse, men også en interesse i, at jo bedre foreningsliv Søften kan tilbyde, jo mere attraktiv bliver byen for tilflytterne,” siger Gert.
DGI er også med
Fodboldskolen i Søften holdes i samarbejde med DGI, og i år er det Rasmus Præstekær Koch, der er klubbens kontakt. Han er fodboldkonsulent i DGI Østjylland, bor selv i Hinnerup og har været ansat i DGI siden 1. september sidste år. Det er derfor hans første fodboldskole i Søften.
“Det er for børnene, at vi holder fodboldskole, så vi kan give dem en rigtig fed oplevelse. Både for de børn, der bor og spiller i Søften, men også for de børn, der kommer fra andre byer tæt og langt fra Søften,” siger Rasmus.
Børnene kommer mange steder fra, ud over Søften er der deltagere fra Hinnerup, Hasle, Tilst og i år kommer der også tre fra Skagen, fordi en af de frivillige har en veninde i Skagen, hvis børn gerne ville være med.
“Søften er virkelig god til at engagere frivillige mange steder fra, men de er også gode til, at få deltagerne til at komme og føle sig godt tilpas for dem, som ikke er her til daglig,” siger Rasmus.
Med 254 deltagere er fodboldskolen i Søften den største i Østjylland, og det undrer ikke Rasmus, at det sker i en by, hvor faciliteterne måske ikke er de bedste:
“Faciliteterne er ikke altid det, der betyder noget. Det er engagementet fra de frivillige, og det liv og hjerte, der bliver lagt i fodboldklubben, hvor du kan se, at der en kæmpe glæde ved det. Det kan mærkes,” siger han.
Hvad giver det dig selv, at stå på en bane midt i Søften i sommerferien?
“Det giver mig livsglæde, og beviser bare, at foreningslivet stadigvæk har sin rette plads i samfundet. En uge med fodboldglade børn,” siger Rasmus.
Thomas Bak har oplevet samarbejdet med DGI siden klubben skiftede fra DBU som samarbejdspartner:
“Vores samarbejde er lidt som en god flaske rødvin, der bare bliver bedre og bedre med årene,” siger han med et smil, og fortæller at DGI ledelsen har været forbi med deres fodboldsponsorer for et par år siden, for at se, hvordan fodboldskolen fungerer på Østjyllands største fodboldskole.
De frivillige i klubhuset
Inde i klubhuset står fire kvinder i grå DGI-trøjer og griner over noget, jeg ikke fik med fra starten af. De hedder Jonna, Louise, Malene og Annett, og de har brugt formiddagen på at få mad, drikkevarer og frugt ud til 254 sultne spillere, og de mange trænere og assistenter.
Hvorfor bruger I jeres tid på at hjælpe til på fodboldskolen?
“Fordi vores børn er her, men også for at se, hvor meget fællesskab, det skaber, også med de mange forskellige årgange, der er her samtidigt,” siger Jonna.
For Malene er det også stemningen, og det at være fælles om noget og hjælpe andre:
“Det er hyggeligt at være på banerne og hjælpe til, og der er en rigtig god stemning her. Vi lærer også andre børn at kende, som vores børn går rundt sammen med, og så er vi opdraget med, at vi hjælper hinanden, og hvis der ingen frivillige er, så er der heller ingen fodboldklub,” siger hun.
De er ikke de eneste, der hjælper til, der er en strøm af frivillige hele ugen, som har hjulpet til med alle de opgaver, der er på fodboldskolen, og søndagen inden og fredag eftermiddag efter fodboldskolen er slut, så er der også 10 – 15 frivillige, der har sat telte op og piller dem ned igen bagefter.
For Thomas Bak, er der også en helt ny situation omkring de frivillige i år:
“Vi har venteliste på at få lov til at hjælpe til, det har vi ikke prøvet før, også selvom vi kun kan give de frivillige en t-shirt og et måltid mad, det er ret fantastisk,” siger han.
Ingen af dem taler om at gøre reklame for dem selv
Det er ved at være afslutningen på fodboldskolen. På midten af en af banerne sidder alle spillerne, trænerne og assistenterne i en rundkreds, mens der bliver uddelt medaljer og andet til spillerne. Regnen er stoppet og de fleste er ved at være godt trætte efter en lang uge med fodbold hver dag.
Enkelte af sponsorerne er her endnu, og jeg kom til at tænke over, at ingen af dem talte om, den eksponering, som de egentlig også køber sig til, eller den markedsføringsværdi, som de får, for det de giver til fodboldskolen.
Der blev talt om egne børn, om Søften og om at en by med et godt foreningsliv får folk til at flytte hertil.
Om det er hele forklaringen, det kan jo nok diskuteres, men hvad ville der egentlig ske med en sådan uge på en fodboldskole, hvis pølserne, appelsinerne, poserne og slikboden ikke var der?
Det kan jeg ikke svare på, men i Søften er fodboldskolen nu slut for 2026, men den kommer igen i 2027, det er helt sikkert, og så vil Søften Nyt være der igen og berette derfra.
