For ottende år i træk står Thomas Bak i spidsen for fodboldskolen i Søften GF. Det begyndte med 48 deltagere og fire hold, og i år er de 254. Til den seneste generalforsamling blev han også formand for fodboldafdelingen i Søften, han er med til at forberede et nyt idrætsanlæg til 50 millioner kroner i Søften, og for femte gang siger han, at nu er det hans sidste fodboldskole.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Da jeg går over parkeringspladsen ved fodboldanlægget i Søften onsdag morgen, er der mange forældre, der er på vej væk i deres biler. Der er fyldt på parkeringspladsen, for med 254 deltagere er der rigtigt mange unge mennesker, der skal sættes af til seks timers fodbold og leg hver dag i en hel uge i sommerferien.
På den anden side af klubhuset står de mange trænere og trænerassistenter, der hjælper til i ugens løb, og foran dem står Thomas Bak og taler til de mange spillere. Han har en grå DGI-trøje på og en mørkeblå kasket på hovedet. Da han er færdig med at snakke, får han øje på mig, men det er næsten umuligt for ham at komme igennem menneskemængden foran ham, for han bliver hele tiden stoppet. Enten af en assistent, der mangler kegler, en forælder, der lige har en besked til ham eller skal spørge om noget, eller en dreng, der ikke lige kan finde sin drikkedunk.
Thomas er tålmodig, og han tager sig god tid til alle, der har brug for hans hjælp, og det har han gjort i alle otte år, han har stået for fodboldskolen i fodboldafdelingen i Søften Gymnastik Forening (SGF).
Sidste år sagde han, at det var sidste gang. Det sagde han også året før og året før det, og jeg kan næsten blive ved, men…
“I år er det sidste gang,” siger Thomas med et smil, da han endelig når frem til mig, og vi går ned på banerne for at snakke sammen.
Fra 48 til 254 deltagere
Fodboldskolen begyndte i det små for otte år siden. De var 48 deltagere og fire hold, og Thomas var stolt af det allerede dengang:
“Jeg startede den faktisk sammen med vores daværende ungdomstræner, Jan Blach, hvor vi den gang tænkte, at hvorfor skal alle andre klubber tilbyde det, og at det kunne vi da også gøre i sommerferien. Lysten var der, og allerede første år var en succes med næsten 50 spillere,” siger Thomas.
Siden den gang er det gået støt opad. I 2021 var der omkring 175 deltagere, i 2023 blev det til 221, og fodboldskolen var allerede dengang den største i Jylland og den fjerdestørste i DGI-regi i Danmark. I 2024 ville klubben stoppe ved 180 deltagere, men det endte med 250.
I år står tælleren på 253 onsdag morgen:
“Jeg ved, at der kommer en til i morgen, så jeg tror, at vi ender med at være 254,” siger Thomas, men for første gang har klubben måttet sige nej til enkelte deltagere.
“Der er nogle, vi ikke har lukket ind fra ventelisten. Fordi vi går også ind og vurderer, hvor mange der kan være på et hold. Det er max 20, vi kan ikke være flere. Men enkelte årgange, hvor vi ikke er 20, der har det været muligt, for på holdet for de niårige er de kun 12,” siger han.
Deltagerne kommer ikke kun fra Søften. Der er børn fra Hinnerup, Hadsten, Voldum, Tilst og Trige, og sørme også tre fra Skagen, der er på ferie i Søften i denne uge.
Jeg kan ikke lade være med at spørge Thomas, om det nu er sikkert, at det er det sidste år, han står i front for fodboldskolen, for det har han sagt til mig mange gange før.
“Ja, det er sidste gang, nu er der en anden, der skal tage over, men det er da svært, for der er ikke nogen, der er kommet og sagt, at de gerne vil have ansvaret, men i 2027 er jeg ikke med til at arrangere fodboldskolen længere,” siger Thomas.
Formand og et nyt idrætsanlæg
Der er flere grunde til, at Thomas ikke vil være med længere, for til den seneste generalforsamling blev han formand for fodboldafdelingen i byen, og så er kommunen gået i gang med at bygge det nye idrætsanlæg, som skal ligge lige syd for byen ved Engdalsvej, og hvor det første spadestik blev taget den 1. juli – læs artiklen om det lige her.
“Som du ved, Anders, så er det nye anlæg på vej, og det skal der bruges mange kræfter på. Vi starter ud med at kunne spille på kunstgræs allerede i uge 43, og så skal vi bruge kræfter på alle de ting, vi skal have derned. Et nyt klubhus skal bygges, og hvordan får vi lavet en god overgang fra den gamle plads til den nye. Der er meget, vi ikke har på plads endnu, men det får vi,” siger Thomas.
Oven i det er han i januar 2027 også tovholder for det årlige bankospil i Søften Kultur- og Idrætscenter, han er holdleder for et seriehold i klubben, og så trækker formandskasketten også.
“Mine børn er også blevet 20 nu, og jeg tænker også, at jeg måske skal til at lave nogle andre ting i livet,” siger Thomas.
Onsdag morgen var Thomas oppe klokken halv syv. Først skulle han ud og hente materialer, derefter hente frugt til alle deltagerne, og han er først færdig en time senere, end børnene er gået hjem onsdag eftermiddag, og så er der også lige morgendagen, der skal klares, inden han kan slappe af derhjemme.
“Det er virkelig ikke for pengenes skyld, at jeg er ansvarlig for fodboldskolen. Vi får et symbolsk beløb for at være fodboldskoleledere, men det er ikke derfor, at jeg og de andre er her, det er timelønnen for lav til,” siger Thomas.
Til dagligt arbejder han for PostNord, og tidligere har han været sælger i 25 år, og selv om han ikke skal sælge noget i klubben, så sammenligner han lidt jobbet med sit frivillige arbejde i fodboldafdelingen.
“Jeg siger ikke, at jeg sælger glæde, det er mere det, at jeg ikke kan lade være med at gøre noget for andre. Jeg får selv en personlig tilfredsstillelse af det, når jeg ser, at andre er glade. Det kan måske lyde lidt mærkeligt, og indimellem kan jeg da godt tænke, at nu kan jeg ikke mere, fordi batterierne er flade. Men jeg kan virkeligt godt lide at være her på banerne, og specielt en dag som i dag, hvor jeg kan se, at der er liv på anlægget, og vi lykkes med det, vi laver. Folk kommer hen til mig og siger tak. Det kan jeg leve længe på,” siger Thomas.
Familien er også med. Hans kone hjælper til hele ugen, og tvillingerne er også trænere.
“Det er måske også en af de grunde til, at jeg er blevet ved. Fordi jeg har familien med i det, så giver det en mening for os alle sammen at bruge en uges ferie på det,” siger han.
De 238 glade forældre
Jeg spørger, om forældrene er svære at håndtere på fodboldskolen:
“De er ikke svære at takle, men det kan være svært at stille alle tilfredse, uden at det skal lyde negativt. Fordi der er mange forældre, der stiller store krav, men jeg glemmer også i processen, at der også er 238 glade forældre, som vi ikke hører noget fra. I det lys må du jo også være tilfreds med det fodboldskoleprodukt, som vi leverer,” siger han.
Thomas påpeger, at selve trænerjobbet er blevet sværere, og det er ikke på grund af forældrene, men en samfundsudvikling.
“Jeg vil vove den påstand, og det siger jeg til mange af trænerne, at de har fået en lille pædagoguddannelse uden at få papir på det, når de er færdige på fodboldskolen, for listen over, hvad de forskellige børn har af udfordringer, den er bare blevet større. Der er måske 25-30 børn, vi skal tage særlige hensyn til. Du skal også bruge tid på at have viden, informere dine trænere og assistenter, og tid på at huske det, og det kræver dermed også mere af den enkelte træner og assistent, der står på banen,” siger Thomas.
Derfor har fodboldskolen i Søften heller aldrig haft så mange hjælpere som i år, for på de fleste hold er der fire trænere og assistenter. Beslutningen har en pris, men den har klubben taget helt bevidst.
“Normalt laver vi et fint overskud på måske 40.000,- kroner for at holde fodboldskole, men vi har kigget hinanden i øjnene og fundet ud af, at vi hellere vil tage nogle flere unge mennesker ind som hjælpere, og så lave 30.000,- kroner i stedet for. Pengene er ikke så vigtige, det er bedre, at vi får aktiveret nogle flere,” siger han.
Han har en styregruppe omkring sig, som Mark Laigaard og Casper Andreasen også er en del af, og som han tager de svære opkald sammen med. Den ene er super skarp på det praktiske, og den anden er uddannet pædagog og er børnehaveklasseleder til daglig, så Thomas mener, at de er et ret godt miks.
Men der er to andre, som Thomas gerne vil have med, når snakken falder på dem, der får fodboldskolen til at hænge sammen. De hedder begge Anne.
“Ud over det tætte parløb med Casper og Mark, så har jeg de sidste par år haft en stor glæde af at arbejde sammen med Anne Porsgaard og Anne Knudsen. De kan bare en masse ting, de har fingre og kroge inde alle steder, og de kommer og er de ekstra hænder på alle de ting, vi ikke selv har fokus på og kan nå,” siger Thomas.
En uge uden mobiltelefon
En af årets nyheder på fodboldskolen er, at mobiltelefonen er blevet lagt væk.
“Unge mennesker i dag, og det gælder også mig selv og vores trænere, de tager telefonen frem, så snart de kan se sit snit til det. Det gælder i lægehuset, i bussen eller i toget, eller andre steder. Derfor er det sådan på fodboldskolen i år, at der ikke er en telefon på fodboldskolen. Hverken blandt deltagerne eller hos trænere og assistenter. De kan kun bruge den, hvis det er til øvelser og noget, der har med træningen at gøre,” siger Thomas.
Han har set, at det virker:
“Det er måske lidt som en kold tyrker for nogen, også for trænerne, derfor må de også godt tage den frem i en af de længere pauser.”
FOTO: Frugtpause på banerne. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.
Det er ikke kun på banerne, at der er mange frivillige. Bag kulisserne er der faktisk ventetid på at få lov til at være frivillig, og det er nok en detalje, som de fleste foreningsfolk i Favrskov måske vil misunde fodboldskolen lidt.
“Vi har en venteliste på at komme til at hjælpe i boderne. Det er helt usædvanligt, at jeg har måttet sige nej til flere, fordi vi simpelthen er nok,” siger Thomas.
Betalingen for at hjælpe i fire timer er en t-shirt og et måltid mad.
“Der må jo være et eller andet ved vores koncept, der er rigtigt. Bare i søndags, da vi skulle have teltene op, så stillede der 13 mænd og kvinder i halvanden time, og så var det sat op, og jeg er bare taknemmelig for, at byen og de frivillige bakker op,” siger han.
Konceptet på fodboldskolen bliver også udviklet hvert år, hvor trænerne og assistenterne skal hjælpe med mere og mere, så de også bliver aktiveret i nogle af de opgaver, der foregår uden for banen. De skal hjælpe med rengøring af toiletter, Morgen SFO fra klokken 07 og banegennemgang, efter træningen er overstået.
Torsdag aften er der trænerhygge, hvor fodboldafdelingen er vært for pizza og øl og sodavand, og dagen blev fastlagt ved afstemning blandt trænerne selv.
“Det giver måske også de unge mennesker noget medindflydelse, så de hænger ved med at være frivillige,” siger Thomas.
Se Thomas bak forklare om, hvorfor børnene og de fleste voksne ikke skal bruge deres telefon på fodboldskolen i 2026.
Er seks år for tidligt?
Der er også nogle ting, der måske ikke helt fungerer, som de skal. Aldersgrænsen på seks år er et af de områder, som styregruppen har evalueret på i år.
“De seksårige spiller tremands fodbold en gang om ugen, og så skal de være på fodboldskole i seks timer om dagen i fem dage, og det må jeg sige, har givet os nogle udfordringer, så det kan godt være, at vi rykker aldersgrænsen til syv år næste år. Det er noget, vi har overvejet,” siger Thomas.
Mandagen er også den sværeste dag for både spillere og trænere:
“Den første dag i ugen, der prøver vi lige at lade spillerne lande. De har måske siddet på bagsædet af en bil hele vejen hjem fra Italien, og de har ikke set deres bedste kammerater i et stykke tid, så alle var meget trætte, da vi nåede slutningen af dagen, og jeg måtte også selv lige have en morfar på sofaen, da jeg kom hjem mandag,” siger Thomas med et smil.
Jeg spørger til sidst, om det er fodbolden eller fællesskabet, der driver Thomas, og han er slet ikke i tvivl:
“Det er fællesskabet. Jeg har aldrig selv været nogen kæmpe stjerne på fodboldbanen, så det er ikke det, der driver mig, men jeg kan se, at det måske er den største fællesskabssport, hvor du har flest muligt involveret på samme tid på ét hold. Der løber 22 spillere plus en dommer rundt, og der er tilskuere hele vejen rundt. Det integrerer en hel masse mennesker på én gang,” siger han.
Hvorfor lige i Søften?
“Fordi her er der så mange andre frivillige. Jeg har aldrig været i en så lille by, hvor der er så stor en palette af ting at tage sig til for indbyggerne, og det meste af det er drevet af frivillige. Det er fantastisk, og det er jeg stolt af at være en del af,” siger Thomas.
Hvem tager over?
Fodboldskolen i 2027 ligger allerede fast, det bliver i uge 30, ugen inden Skanderborgfestivalen, ligesom det plejer, men hvem der skal stå i front, det ligger ikke fast.
“Det håber jeg, at nogen fra vores ungdomsudvalg vil gøre. Der er fem personer i det, så måske en derfra,” siger Thomas.
Han er godt klar over, hvor problemet ligger, for han arbejder med det hele tiden.
“Der ligger rigtigt mange små aftaler her og der, og det meste af det foregår i hovedet, så jeg skal nok også selv være bedre til at få det skrevet ned og få det uddelegeret, men i den næste tid skal vi finde en afløser, når denne uges fodboldskole er overstået. Jeg kommer helt sikkert til at savne det, men som formand er jeg jo ikke væk fra klubben, jeg skal bare tage mig af noget andet fremover, og så har jeg jo stadig bankoarrangementet i januar, som jeg jo også står for,” siger Thomas med et kæmpe smil.
