I mere end 20 år klatrede Jesper Rønne op ad karrierestigen i Nordea, men det bedste han prøvede i sit arbejdsliv, var de år han havde i den røde Nordea bygning på torvet i Storegade i Hinnerup. I dag skal bygningen snart huse noget andet, men Jesper er alligevel kommet hjem, for nu sidder han i Djurslands Bank, et stenkast fra sin gamle arbejdsplads.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Jesper Rønne startede i december 2002 i Nordea-filialen i Hinnerup. Han var dengang 33 år og nybagt leder i afdelingen i Hinnerup. To år senere byggede han hus i byen, og siden har Hinnerup været hjem for ham og familien. Hurtigt blev han en del af foreningslivet, først med fodbold i HOG og siden i Grundfør, og han lærte hurtigt mennesker at kende i nabolaget, både gennem foreningslivet og sit arbejde i banken.
I 2010 lokkede karrieren ham til Aarhus. Hans daværende arbejdsplads ville have ham ind på Clemens Torv. Lønstigningen og togforbindelsen til Aarhus talte sit tydelige sprog, og derefter gik det stærkt. Fra Clemens Torv, Åbyhøj og Frederiks Plads, og til 34 år hos den største bank i Skandinavien i alt…men tilsidst passede det ikke Jesper længere.
Han fortæller sin historie til mig, mens vi sidder i et mødelokale hos Djurslands Bank i Hinnerup, hvor han har været ansat i nogle måneder. Jeg behøver faktisk ikke stille ham ret mange spørgsmål, fordi Jesper har selv en fortællerglæde, der gør at jeg næsten kun skriver noter ned, og et af de første spørgsmål stiller han faktisk selv:
“Hvornår jeg var med glad i mit arbejdsliv? Det var faktisk dengang jeg arbejdede i den røde bygning i Storegade. Jeg var vild med det lokale aspekt i arbejdet. Kunderne, nærværet og at der var tid til tingene og kundekontakten. Alt det, som jeg har oplevet igen efter jeg er startet i Djurslands Bank,” siger Jesper.
Et forkert match og manglende stabilitet
Da Jesper forlod Nordea fik han et job hos Middelfart Sparekasse, men for ham var det ikke det rigtige sted at arbejde. Han passede ikke ind i kulturen hos sparekassen efter 34 år hos den samme arbejdsgiver.
“Jeg har en dyb respekt for Middelfart Sparekasse. De har landets højeste medarbejdertilfredshed, men jeg var vant til at have noget at styre efter, og det var en af grundene til, at jeg havde svært ved at finde mig til rette der,” siger Jesper.
Han fortæller, at han manglede det helt lokale og nære, og fra sidelinjen fulgte han med i, hvad der skete og sker i Hinnerup gennem Jan Labich, der på 10´ende år er filialdirektør i Djurslands Banks Hinnerup afdeling.
Jan og Jesper kender hinanden fra Nordea, hvor Jesper var i Hinnerup og Jan var i Hammel, men de har aldrig arbejdet sammen, selvom de har været til mange af de samme bankrådsmøder og lederarrangementer. De har alligevel holdt kontakt gennem årene, også selvom de har været forskellige steder og i forskellige banker, og det var Jesper der kontaktede Jan, for at høre om mulighederne for et job i Hinnerup.
“Jeg sagde til Jan, at filialen manglede noget stabilitet, for jeg havde lagt mærke til, at der var en ret stor omsætning i medarbejderne. Stabiliteten kan jeg give, for jeg har fagligheden, og jeg skal nok lære systemerne at kende, og så bor jeg i Hinnerup,” siger Jesper.
Jan smiler, for han kunne godt se, at det gav mening med det samme:
“Vi mangler altid gode og kundevendte medarbejdere. Det gør branchen faktisk generelt, og da Jesper havde et ønske om at komme tættere på kunderne igen, og han samtidigt bor i Hinnerup, jamen så lå det bare til højrebenet,” siger Jan med et smil.
´Vi lever i mødet`- og det gør Jesper også
Jan forklarer, at det har været en udfordring for Djurslands Bank at skaffe medarbejdere til Hinnerup, fordi unge bankfolk på 25 – 27 år hellere vil være i Aarhus, også selvom filialen i Hinnerup kan tilbyde mange kunder og en faglig dybde, så bider det sjældent på de yngste ansøgere.
“Det er nemmere at rekruttere folk, der er lidt oppe i årene og allerede er etableret med familie. De kan se, hvad det giver dem at arbejde lokalt, og være en del af det lokale samfund, det kan en 25-årig have sværere ved. Det er præcis der, hvor en mand som Jesper gør en forskel. Han kender håndværket fra dag et, og så kender han lokalsamfundet bedre end jeg gør,” siger Jan.
Siden den 5. januar har Jesper ringet rundt til sine nye kunder, og der har ikke været nogen, der har lagt røret på eller klaget over, at de har fået et opkald.
“Jeg har aldrig mødt en kunde, der er blevet sur over, at jeg ringer og siger hej og tilbyder et servicetjek af deres økonomi. Dem jeg taler med, kan rigtigt godt lide det, og mange af dem siger, at de ellers ikke hører noget som helst fra deres bank, og derfor er de glade for, at jeg ringer,” siger Jesper.
Fra Nordea er han vant til at give kunden to valg, et fysisk eller online møde, og han fortæller at hos sin gamle arbejdsgiver var logikken vendt om. Kunderne skulle aktivt fravælge det digitale møde.
“Her i Djurslands Bank er det omvendt, og de fleste kunder, der søger til os, er netop fordi de gerne vil have det fysiske møde. Jeg skal huske at give kunden to valg igen, bare med modsat fortegn,” siger han grinende.
Nordea filialen lukkede for nogle år siden, og nu sidder Jesper et stenkast derfra, og er glad for at arbejde i en lokalbank, hvor der er en fysisk afdeling, og hvor han stadig kender mindst halvdelen af de mennesker, der kommer ind i banken.
“Jeg er kommet hjem igen, og det synes jeg er rigtigt fedt,” siger Jesper Rønne bag hans skrivebord i Djurslands Bank i Hinnerup.
