To dage inden de skal konfirmeres, der øver de sig i Foldby kirkes gamle kirkerum. De kommer i hverdagstøj inden de lørdag kommer i deres fineste tøj. I dag handler det om at lære, at de eneste de selv skal gøre, det er at sige ja, resten sørger præsten for.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Det er tidligt torsdag morgen den 30. april, klokken er endnu ikke otte, og der er lidt fodkoldt i den Foldby kirke, hvor solskinnet forsøger at trænge igennem vinduerne. I kirken står seks elever, der skal konfirmeres lørdag den 2. maj. De er kommet til generalprøven, for lige at gå det hele igennem inden selve konfirmationen.
Sognepræst Jane Vig Fanø tager imod eleverne med et stort smil. Hun er i sit dagligdagstøj, hvid striktrøje, joggingbukser og en jakke, lidt som eleverne også er kommet i. I dag er det arbejdstøjet for hende, fordi det er generalprøven. Hun lægger ud med at sige til eleverne:
“Jeg ved godt, at I er nervøse for konfirmationen på lørdag, men det eneste I skal gøre selv, det er at sige ja én gang. Alt det andet gør jeg.”
Juleaften igen, igen
Efter generalprøven sætter Jane og jeg os over i sognehuset ved Foldby kirke, for jeg vil gerne høre hende om, om det nogen sinde bliver rutine at skulle konfirmere de unge mennesker. Hun har været præst i Søften og Foldby kirker siden 2010, så det er mange hold konfirmander, og mange ´ja´er` hun har hørt siden den første gang hun skulle konfirmere unge mennesker.
“Nej, det er ligesom juleaften, og det bliver aldrig rutine, aldrig,” siger hun med et stort smil.
Hun forklarer, at forberedelsen er minutiøs. Jane skriver det hele ned, ikke kun navnene, men hvad hun skal sige til hvert enkelt navn, hvordan de skal stå op og komme over til hende og hvornår de skal sige ja. Hun ved godt, hvad de vil sige, men alligevel skriver hun det hele ned.
“Jeg er bange for at glemme ting, for jeg bliver også nervøs, ligesom konfirmanderne, og derfor skriver jeg det hele ned, også når de skal sige ´ja`,” siger hun med et grin, men det er tydeligt, at hun mener det, for det bliver ifølge hende aldrig rutine at skulle konfirmere børn.
Det er et lille hold i år. De seks hun har generalprøve med kommer alle fra Foldby og Norring området, og har gået i de første seks år af deres skolegang på Korsholm skole. Nu går de på Præstemarkskolen i Søften, men de skal konfirmeres i Foldby kirke, derfor er holdet mindre end vanligt.
“Det er rigtigt godt for sådan en som mig, der ikke husker særligt godt, at de ikke er så mange, men jeg kan faktisk godt huske de seks navne på de unge mennesker, jeg skal konfirmere på lørdag,” siger Jane.
Vi smiler af det begge to, fordi vi begge kan have svært ved navne, men under humoren ligger der noget ægte. Jane taler om de her unge mennesker med en omsorg, du ikke kan tage fejl af. Det vigtigste for hende under hele konfirmandundervisningen har ikke været bibelhistorien, men at de unge kan mærke, at hun holder af dem alle.
“Jeg vil så gerne have, at de her unge mennesker kan mærke, at jeg virkelig gerne vil dem det bedste, og at de hører til. Det er vigtigt for mig,” siger Jane.
Tilbage til generalprøven
I kirken går det stille og roligt for sig. Jane øver hver enkelt ting trin for trin med de seks unge mennesker. De går også med ud i Våbenhuset og lytter og ser, hvad det er, hvad der skal ske, når kirkeklokkerne er færdige med at slå inden konfirmationen begynder.
“Når det sidste slag er slået på klokken, så bliver døren åbnet, og vi giver et tegn til organisten, der begynder og spille. Vi går ind med mig forrest og jer lige efter, og I sætter jer på jeres pladser ud for hver kirkebænk,” siger Jane.
Hun fortæller også, at der til konfirmationen vil ligge et salmehæfte og et skilt med deres navn på stolen, så de er sikre på, hvor de skal sidde.
De øver deres gang og placering ved knæfaldet foran alteret, og hvordan Jane taler til dem enkeltvis, lægger en hånd på hovedet og stiller dem det afgørende spørgsmål. De øver Fadervor i fællesskab, og selvom ordene falder lidt usikkert til at starte med, så finder de rytmen hele vejen igennem.
Jane er meget tålmodig, og smiler til de kommende konfirmander hele vejen igennem generalprøven:
“Det bliver ikke værre end det vi lige har gennemgået, og på lørdag, der går vi det lynhurtigt igennem igen i Våbenhuset, inden vi går ind, hvis I nu skulle have glemt det,” siger hun.
Konfirmationen er ikke bare noget du gør
I sognehuset taler vi om, hvad konfirmationen betyder i dag, og jeg taler selv med hende om, hvordan jeg selv havde det for 39 år siden, da jeg selv blev konfirmeret i Søften kirke, og hvor jeg ikke engang skulle svare på, om jeg ville konfirmeres. Jane siger også selv, at det dengang var noget, som vi alle sammen gjorde, og alle blev også konfirmeret dengang.
“Min fornemmelse er, at i dag er konfirmationen i langt højere grad et tilvalg. Jeg tror, at de her unge mennesker har snakket med deres forældre om det. De er i hvert fald blevet spurgt, om de vil det eller ej. Jeg kan mærke, at det påvirker dem, og de kommer til undervisningen på en anden måde, når de selv ved, at konfirmationen er noget, som de selv har valgt,” siger hun.
Et af spørgsmålene fra konfirmanderne i kirken under generalprøven var også, hvad nu der blev sagt nej, hvad ville der så ske?
“Hvis en af børnene siger nej, når jeg spørger dem. Så vil jeg i første omgang tro, at det ville være en fejl, og så spørger jeg igen. Hvis det så bliver et nej igen, så går jeg videre til den næste og fortsætter ceremonien, og så må forældrene tage snakken med det unge menneske bagefter,” siger Jane.
Klokken halv elleve i kirken
Til generalprøven samler Jane de unge mennesker omkring sig, og jeg tager et billede af dem, lidt som det kommer til at se ud om lørdagen, når de har deres fineste tøj på. De kommende konfirmander smiler lidt usikkert, men også forventningsfulde.
“Jeg glæder mig simpelthen så meget til at få lov til at konfirmere jer på lørdag. Jeg er fra morgenstunden af, for jeg garanterer jer, at jeg er lige så nervøs som jer, selvom jeg har prøvet det før. Husk at være her klokken 10:30 til at få taget et billede her ved alteret og ellers skal vi mødes i våbenhuset klokken 10:50,” siger Jane.
De er alle sammen klar til konfirmationen lørdag den 2. maj i Foldby kirke, nu hvor generalprøven er overstået, og alle ved, hvad de skal og hvornår de skal sige ja til sognepræst Jane Vig Fanø.
