Annoncer
Annoncer

Arbejdet med at udvide Aarhusvej fra XL-krydset i Søften og ud til motorvej E-45 går ind i en ny fase, og det kommer til at kunne mærkes for de mange bilister, der hver dag kører på vejen. Fra uge 17 og cirka 10 uger frem bliver lyskrydset ved Aarhusvej og Engdalsvej/Alfa slukket, og det vil ændre på, hvordan bilister må køre i krydset.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Fra mandag den 20. april og frem til den 3. juni 2026 vil lyskrydset ved Aarhusvej og Engdalsvej/Alfa i Søften blive slukket, og det betyder samtidigt nye regler for bilisterne i perioden.

Hvis du kommer kørende på Aarhusvej i begge retninger, så vil du stadig have forkørselsret i krydset, men kommer du fra Engdalsvej, så er situationen en anden. Herfra vil du i de 10 uger kun have mulighed for at dreje til højre, mens venstresving mod Søften og Hinnerup bliver lukket.

Samtidigt bliver Alfa spærret for ind- og udkørsel i periode, og for de bilister, der skal ind til erhvervsområdet, de skal i stedet køre derind via krydset ved Beta.

Det gule er de steder på vejen, der er lukket for trafik frem til den 10. juni 2026. Grafik: Favrskov kommune.

Løsningen er valgt af Favrskov kommunes Teknik og Miljø afdelingen, fordi det ganske enkelt ikke er muligt at holde signalanlægget i drift, mens arbejdet står på:

“Vejarbejde i krydset ændrer sig løbende, og vi skal undervejs i forløbet både flytte rundt på master, helleanlæg og vejbaner. Derfor er det ikke muligt at holde det eksisterende signalanlæg i drift under vejarbejdet,” siger Claus Vind Andersen, der er chef for Trafik og Ejendomme i Favrskov kommune.

Kø og omveje er svære at undgå

Når et lyskryds forsvinder fra den ene dag til den anden, så sætter det også sit præg på trafikken, og det kommer også til at ske i det her tilfælde, specielt i myldretidstrafikken, her vil der ske kø fra Engdalsvejs, når alle skal ud på Aarhusvej uden hjælp fra signalanlægget:

“Det kan ikke undgås, at der vil opstå kø på Engdalsvej, når krydset ikke er lysreguleret, men vi har valgt at prioritere, at trafikken på Aarhusvej kan glide så god som muligt,” siger Claus, og peger samtidigt på, at mange bilister vil begynde at finde andre veje rundt om Søften i takt med, at de oplever, hvad der fungerer bedst.

Det er ikke kun i lyskrydset, at bilisterne vil mærke ændringen, for Favrskov Kommune forventer, at trafikanterne generelt må indstille sig på længere rejsetid, mens arbejdet står på de kommende 10 uger.

“Det er svært præcist at sige, hvor mange minutters ekstra rejsetid det kommer til at give for bilisterne, men de skal forvente, at det kommer til at tage længere tid at komme frem i perioden. Det er rigtigt træls for alle lige nu, men det er desværre nødvendigt for, at vi kan sikre bedre fremkommelighed og kortere rejsetid på Aarhusvej på sigt,” siger Claus.

Fra den 20, april til den 3. juni må du kun dreje tl højre i lyskdyrdset.

Når Alfa lukkes samtidigt, og trafikken bliver flyttes, så lander en stor del af presset på Beta-Krydset:

“I forbindelsen med udvidelsen af Aarhusvej opdimensionerer vi både Beta- og Alfa-krydset, så de bedre kan håndtere trafikken frem mod 2035. Lige nu arbejder vi på at få åbnet alle fire spor i Beta-krydset, så det kan tage den ekstra trafik, som vil komme i de kommende uger,” siger Claus.

Der er en plan, hvis det går galt

Selvom der er lagt en plan, så ved kommunen godt, at virkeligheden indimellem kan se anderledes ud end en tegning på et stykke papir. Hvis trafikken bryder sammen, så ligger der en nødløsning klar:

“Skulle der opstå uforudsete problemer, så har vi mulighed for at opstille et midlertidigt signalanlæg i krydset. Det vil dog ikke være optimalt for den samlede trafik,” siger Claus.

Det er ikke kun bilisterne, der skal vænne sig til at køre en ny vej, for cykeltrafikken bliver omlagt, så de fremover skal via Beta, Sigma og Omega afhængig af den retning, som de cykler. Samtidigt bliver et busstoppested ved Alfa midlertidigt nedlagt, mens arbejdet står på.

Det er med andre ord ikke de nemmeste uger, der venter trafikanterne i og omkring Søften i den kommende tid, men arbejdet er en del af den større udvidelse af Aarhusvej, hvor vejen bliver udvidet fra to til fire spor, så fremkommeligheden gerne skulle blive bedre når vejarbejdet er ovre.

Men indtil den 3. juni, der skal bilisterne have mere tålmodighed, når de kører gennem området.

Her er ændringerne kort

  • Lyskrydset ved Engdalsvej/Alfa slukkes
  • Kun højresving fra Engdalsvej
  • Alfa spærres helt
  • Trafik ledes via Beta
  • Forvent længere rejsetid
Previous

Læserbrev: Forargelse er ingen undskyldning for at sælge demokratiet

Next

Mandagens Anmeldelse: Pirater er ikke dem, du tror, de er

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også