Af Kasper Kay, politisk hjemløs
Stemmerne er kun lige talt op. Vi er tilsyneladende et stykke fra overhovedet at ha’ fået en regering, før de første folketingsmedlemmer er ude af deres partier for at blive løsgængere.
Forargelsen er både forventelig og fuldstændig rimelig. Som vælger føler man sig snydt, når man har sat sit kryds ud fra et partiprogram og pludselig tager en enkelt person, som hverken kender, har tillid til endsige stemt på, mandatet med sig.
Det føles som vælgerbedrag, og det giver ridser i tilliden til vores folkestyre.
Reaktionen herpå er lige så forudsigelig: ”Jamen, så må mandatet da tilhøre partiet!” Det lyder jo så logisk. Det lyder som en hurtig og retfærdig reparation af en systemfejl, så vælgerens stemme på partiet bliver respekteret i alle fire år.
Men før vi i ren forargelse kræver denne ændring, skal vi stoppe op. For det, der ligner en simpel løsning, er i virkeligheden en utroligt farlig og dybest set udemokratisk vej at vælge.
Hvis vi lader partierne eje mandaterne, ændrer vi fundamentalt på det danske demokrati. I det øjeblik mandatet tilhører partikontoret, ophører Folketinget med at være en forsamling af 179 selvstændige repræsentanter. Det bliver i stedet en kamp mellem en lille håndfuld partiledere, der kontrollerer hver deres blok af stemmeknapper.
Det er et spørgsmål om systemdesign til det værst tænkelige scenarie. Vil vi virkelig have et system, hvor en partileder reelt kan ”fyre” en besværlig politiker, der tør følge sin samvittighed eller kæmpe for sin lokale valgkreds?
At lade partiet eje mandatet er reelt udemokratisk, fordi det fjerner politikeren som det uafhængige korrektiv. Det personlige mandat er en sikring mod magtfuldkommenhed. Det er den nødbremse, der sikrer, at en partitop ikke kan køre hen over både medlemmer og bagland uden konsekvenser.
Ja, løsgængere er irriterende. Ja, det føles uretfærdigt. Men vi må acceptere risikoen for det personlige svigt for at undgå det partityranni. Prisen for at slippe for de få løsgængere er nemlig, at vi overlader hele vores parlament til partimaskinerne. Og det synes jeg er ALT for høj en pris.
Vi skal ikke lovgive ud fra øjeblikkets forargelse. Vi skal indrette vores parlament efter, hvad der bedst beskytter os mod den dag, hvor magten lander i de forkerte hænder.
Ja, demokrati er bøvlet, men glæd dig over, at der altid kommer et valg mere.
Læserbreve og debatindlæg på Søften Nyt står for afsenderens egen holdning. Vi bringer dem for at give plads til en åben og mangfoldig lokal debat.
