Maria Sørensen bor i Laurbjerg, arbejder som socialrådgiver og er mor til tre. Nu stiller hun op til Folketinget for Enhedslisten med et ønske om at give landdistrikter, folkeskole, børn og unges trivsel og rent drikkevand en tydeligere stemme.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Vi mødes på Café Snakbar en torsdag eftermiddag i Hadsten. Maria Sørensen sidder klar, men vi når knap i gang, før vi bliver afbrudt. Der bliver sagt hej, taget små snakke, og interviewet glider lidt ud.
Sådan er det, når politik møder hverdagsliv i Favrskov. Maria er ikke kun der for mig, men for de borgere, der kigger forbi. Derfor tager vi resten af interviewet over telefonen nogle dage senere.
Det passer egentlig meget godt til den kandidat, jeg taler med. For Maria taler ikke om politik som noget, der foregår bag lukkede døre. Hun taler om det som noget, der lever midt i hverdagen.
Maria er Enhedslistens folketingskandidat i Favrskovkredsen. Hun er 40 år, bor i Laurbjerg, arbejder som socialfaglig koordinator i Specialområde Autisme i Region Midtjylland og har tidligere arbejdet som socialrådgiver i Favrskov Kommune.
Når hun forklarer, hvorfor hun stiller op, starter hun ikke med politik, men med hendes livserfaring.
“Jeg stiller op, fordi jeg synes, det kunne være godt med en lokal person som mig fra et af landdistrikterne i Favrskov Kommune til at repræsentere kommunen, men også et menneske, en mor på min alder, der har erfaring som socialrådgiver. Jeg tænker, det kunne være rigtig godt med en socialrådgiver i Folketinget, som også ved noget om, hvad det har at sige, når de ting, der bliver besluttet på Borgen, kommer ud og skal ske ude i kommunerne.”
Det er en anden indgang end den klassiske. Ikke en politiker, der er vokset op i systemet, men en, der kommer fra det kommunale arbejde og fra et familieliv, hvor hverdagen skal hænge sammen.
Bekymret for klimaet og uddannelsesområdet
Vejen ind i politik begyndte med en bekymring, hun ikke kunne slippe:
“Det startede for mig med klima og biodiversitetskrisen. Det var det, der gav mig skubbet. Det er min egen personlige bekymring, især for mine børns fremtid, og så hænger det sammen med min interesse for socialområdet som socialrådgiver,” siger Maria.
Men klima står ikke alene. For Maria hænger det tæt sammen med sociale forhold og især med børn og unge.
“Jeg har rigtig meget på hjerte. Jeg vil gerne handle på nogle af de ting, som jeg både er bekymret over, og som jeg synes bør være anderledes. Jeg har set rigtig meget ulighed og uretfærdighed gennem mit arbejde, og som mor er der også meget, jeg gerne vil ændre for vores børn og unge,” forklarer Maria.
Hun peger især på uddannelsesområdet:
“De unge er enormt pressede. Nu lukker vi 10. klasse, og HF bliver også fjernet. Det er den, jeg selv har gået på, og den har banet vejen for mig til at blive socialrådgiver. Der er mange ting, vi tager fra en generation, som allerede er presset,” siger hun, men stopper ikke der:
“Folkeskolen fungerer ikke godt nok. Der er ikke ressourcer nok. Jeg vil gerne have flere voksne i klasserne og mulighed for at sætte tidligere ind, når vi ser mistrivsel. Det skal ikke afhænge af, om et barn har en diagnose. Vi skal reagere, så snart vi kan se, at noget ikke fungerer.”
Det er tydeligt, at hun taler ud fra erfaring. Ikke nødvendigvis noget alle er enige i, men noget der kommer fra praksis og fra mennesker, hun har mødt.
Landdistrikterne
Et andet emne fylder mindst lige så meget for hende, nemlig livet i landdistrikterne.
Maria bor i Laurbjerg, og offentlig transport er ikke bare noget, der står i et partiprogram. Det er noget, hun mærker i sin egen hverdag.
“Det er især den offentlige transport, hvor jeg synes, vi i landdistrikterne bliver glemt. Toget kører lige igennem byen, men det stopper ikke længere. Det er ikke blevet prioriteret, og det er ikke godt nok.”
Hun peger også på økonomien:
“Det er blevet alt for dyrt at tage offentlig transport. Vi er næsten nødt til at have to biler i hver husstand for at få hverdagen til at hænge sammen. Det hænger ikke sammen, hverken økonomisk eller i forhold til klima.”
Det handler i sidste ende om noget meget konkret, det med at have muligheden for at komme på arbejde med offentlig transport, men også om børnene kan komme til fritidsaktiviteter i andre byer. For hende er det om at få hverdagen til at hænge sammen.
Trinbrættet i Laurbjerg er for hende et konkret eksempel på det:
“I Laurbjerg har vi arbejdet for det i lang tid. Der var opbakning, og pengene var afsat, og så blev det taget ud igen. Det er en kæmpe skuffelse. Laurbjerg er en by, kommunen gerne vil udvikle, og så skal infrastrukturen følge med,” siger Maria.
Hun er bevidst om, at Enhedslisten ofte bliver opfattet som et byparti. Det billede vil hun gerne udfordre:
“Jeg vil repræsentere landdistrikterne anderledes, fordi jeg kommer herfra. Jeg er vokset op i området, og det præger hele den måde, jeg tænker på,” siger hun.
Samtidig peger hun på drikkevand som en af de mest akutte dagsordener.
“Folkeskolen og den offentlige transport er noget af det første, jeg vil arbejde for. Og så er det drikkevand. Det er akut, og der skal ske noget nu. Det kan ikke vente længere, der er blevet talt nok om det, nu skal vi vise handling,” siger hun.
Når snakken falder på livet som politiker, bliver det mere personligt. For det har en pris at gå ind i politik på det niveau.
Hun har tre børn og et familieliv, der allerede kræver sit.
“Jeg vil være mere væk, end jeg er nu, og det vil påvirke familien. Jeg kommer til at pendle meget, og vi har også talt om, om det giver mening at flytte tættere på tog og børnenes hverdag, fordi meget vil komme til at hænge på min partner,” forklarer hun.
Det er måske netop der, hun skiller sig ud. Hun forsøger ikke at gøre politik større, end det er. Hun trækker det ned i øjenhøjde.
Når hun taler om valgkampen, handler det heller ikke om taler, men om møder med mennesker.
“Det har været rigtig spændende at møde folk og høre deres historier. Det gør indtryk. Valgkamp er vigtig, men det er lige så vigtigt at være ude og tale med folk mellem valgene. Politik er ikke kun valgkamp. Det er hele tiden,” siger Maria.
Maria ved godt, at Christiansborg er en anden verden, og at det vil kræve tid at finde sin plads. Men hun ser det også som en styrke, at hun ikke kommer derfra.
Hun er vokset op i Langå, bor nu i Laurbjerg, og har et arbejde og et familieliv. Hun kommer fra et sted, hvor politik ikke er en teori, som kan følges i et regneark, men en dagligdag, der skal fungere, og som hun gerne vil være med til at gøre bedre for andre. Hvis hun selv skal sige det enkelt, så håber hun, at det kan mærkes:
“Jeg håber, at folk vil kunne se, at jeg repræsenterer kommuner som Favrskov. At vi bliver hørt, når vi taler om transport, sundhed og hverdagen herude på landet, og at vi samtidigt får handlet på drikkevandet. Det er det vigtigste lige nu,” siger Maria.
