Erik Særkjær er lærer, naturformidler og frivillig ildsjæl i Favrskov kommune, og han går til valg på fællesskab, en folkeskole der fungerer i virkeligheden og en grønnere retning, og han vil tage det lokale med hele vejen ind på Christiansborg
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Jeg har talt med Erik Særkjær flere gange i denne folketingsvalgkamp, både i interview og til vælgermøder, og hver gang sidder jeg tilbage med den samme fornemmelse: Han passer ikke rigtigt ind i den klassiske politikerkasse.
Det er ikke one-liners, han taler i, hverken når du møder ham, eller når han lægger videoer op på sociale medier. Han taler sig ind i tingene, og nogle gange også lidt udenom, men altid med en oplevelse af, at det kommer et sted fra, der er levet og ikke bare tænkt.
“Jeg kan ikke lade være, når jeg taler med andre, fordi jeg har simpelthen for meget på hjerte politisk. Det fylder, fordi jeg går rundt og ser ting i hverdagen, som jeg har lyst til at ændre på, og så bliver det ved med at køre i hovedet på mig, indtil jeg enten gør noget ved det eller får sagt det højt,” siger han.
Den 44-årige lærer, familiefar og tidligere byrådsmedlem stiller den 24. marts op til Folketinget for Socialdemokratiet i Favrskovkredsen. Han lægger ikke skjul på, at valget kom tæt på kommunal- og regionalvalget, men han har alligevel valgt at gå ind i det med fuld kraft.
Et liv forankret i Favrskov
Erik Særkjær er født og opvokset i Hadsten og bor i dag i Svenstrup uden for Hammel med sin kone og tre børn, hvor af to er flyttet hjemmefra.
“Mit hjerte ligger her i området, det er hvor jeg er vokset op, hvor mine børn vokser op og hvor mit liv er. Det er også her, jeg er frivillig, og det betyder noget for mig, fordi det er der, man møder folk i øjenhøjde og er sammen om noget, der ikke handler om en selv,” siger han.
Han har været spejder det meste af sit liv, træner volleyball hver onsdag, er operatør i biografen i Hammel og deltager i aktiviteter på bibliotekerne i Favrskov. Det er ikke noget, han gør for at fremhæve sig selv, men fordi det er sådan, hans hverdag er bygget op.
Jeg sidder i Fotorama i Hammel og laver interviewet, hvor han og hans kone i sin tid meldte sig som frivillige til et projekt for unge mennesker fredag aften. Projektet blev ikke det, biografen havde håbet, men de blev hængende som frivillige.
“Projektet løb ud i sandet, men vi blev, fordi vi godt kunne lide at være her. Stemningen, fællesskabet og det med at være en del af noget, hvor man ikke er i centrum, men bare bidrager. Jeg tror, jeg var fem eller seks år, første gang jeg hjalp min mor med hendes gymnastikhold, og siden har frivilligheden været en fast del af mig,” siger han.
Erik Særkjær har siddet i byrådet i Favrskov og været med til at træffe beslutninger tæt på borgerne, men han er også nået til en erkendelse:
“Der er nogle ting, vi ikke kan løse kommunalt, selvom vi virkelig prøver, og selvom vi tager ansvar for det. Men de store linjer bliver lagt et andet sted, og det betyder, at man nogle gange står og ved, hvad der burde gøres, uden at have muligheden for faktisk at gøre det,” siger han.
Det gælder blandt andet klima, natur og vilkårene for børn og unge, hvor han oplever, at beslutningerne i sidste ende bliver taget langt fra den hverdag, de påvirker.
“Jeg arbejder med unge mennesker til daglig, jeg er frivillig, og jeg er far, så jeg står midt i det, som mange taler om. Derfor giver det også mening for mig at prøve at tage det med ind der, hvor rammerne bliver sat,” siger han.
Jeg har før mødt Erik til forskellige arrangementer, blandt på biblioteket i Hinnerup, og her får du en video fra 2023, hvor han forklarer, hvordan du bruger et tændstål:
En folkeskole, der ikke hænger sammen
Når talen falder på folkeskolen, bliver han mere direkte, og det er også her, han selv har taget et valg.
“Jeg var folkeskolelærer i et år, og jeg valgte at forlade det igen, fordi der er ting i systemet, som simpelthen ikke fungerer, som de bør. Det handler ikke om viljen hos lærerne, for den er der, men om rammerne, som ikke hænger sammen med de krav og forventninger, der bliver stillet,” siger han.
Han beskriver en skole, hvor ambitionerne er høje, men hvor virkeligheden ikke følger med.
“Vi uddanner hammer dygtige lærere med gode idéer, men når de kommer ud i virkeligheden, så har de hverken tiden til at forberede sig ordentligt eller ressourcerne til at føre det ud i livet. Det betyder, at det, vi siger, vi vil med folkeskolen, ikke bliver til det, vi faktisk gør,” siger han.
Han peger også på, at presset i skolen er vokset markant, og at det rammer bredt.
“Det er ikke kun lærerne, der mærker det, det er også eleverne og fællesskabet i klassen. Der er flere børn i dag, som har svært ved at være i de rammer, vi tilbyder, og det er vi nødt til at tage alvorligt,” siger Erik.
Naturen er noget, vi skal passe på
Det grønne er ikke noget, han har taget på i forbindelse med valgkampen. Det er noget, der har været en del af hans liv længe.
“Jeg har beskæftiget mig med natur og miljø det meste af mit liv, både gennem spejderlivet, min uddannelse og mit arbejde. Derfor er det heller ikke bare en politisk mærkesag for mig, men noget jeg faktisk ved noget om og har arbejdet med i praksis,” siger han.
Når han taler om grundvand, bliver det konkret.
“Vi har noget af det bedste drikkevand i verden, og det er ikke noget, vi bare kan tage for givet. Hvis vi vil blive ved med at have det, så kræver det, at vi ændrer noget i den måde, vi bruger jorden på, og det skal vi gøre nu og ikke om ti eller tyve år,” siger han.
Han peger blandt andet på behovet for at beskytte de områder, hvor grundvandet dannes, også selvom det kan få konsekvenser for landbruget.
Når Erik Særkjær taler om ulighed, så tager han udgangspunkt i det, han selv møder i hverdagen.
“Der er nogle mennesker, der bliver rigere og rigere, og så er der andre, der har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, og det er ikke kun et spørgsmål om penge, men om muligheder. Hvis man ikke har råd til at sende sine børn til sport eller fritidsaktiviteter, så mister man også noget af det fællesskab, som vi ellers siger, er så vigtigt i Danmark,” siger han.
Det er noget, han ser i de miljøer, han selv er en del af, og det er også derfor, han vender tilbage til fællesskabet som noget helt konkret.
Jeg spørger ham, hvad vælgerne får, hvis de sender ham til Christiansborg.
“De får en spejder, en sergent og en lærer, der holder sit ord og ikke lover mere, end hvad jeg kan holde, og samtidigt bliver stående når det er og bliver svært. Jeg kommer aldrig til at løbe væk og gemme mig i en busk, jeg står altid på mål for den jeg er og den politik, jeg står for,” siger Erik med et smil.
Han ved godt, at der er problemer i Danmark, men han vil gerne være med til at løse dem:
“Jeg kan ikke lade være, hverken med at blande mig, eller prøve at gøre vores samfund bedre. Vi er kommet langt, men der er stadig problemer, som vi kan tage fat i, og som vi skal have løst, blandt andet, med klimaet og vores trivsel i skolen og på ungdomsuddannelserne, og dem vil jeg rigtigt gerne være med til at løse på Christiansborg,” siger Erik.
