Unge, skole, klima og sikkerhedspolitik var blandt emnerne, da Hadsten Højskole havde inviteret alle interesserede til vælgermøde mandag den 9. marts klokken 19:30, og kandidaterne fra SF, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet var klar til en god debat, hvor bølgerne også gik højt.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Mandag aften den 9. marts var der politisk debat på Hadsten Højskole, hvor fire folketingskandidater mødte elever, undervisere og lokale borgere til en debat on nogle af tidens store spørgsmål. Stemningen var både nysgerrig og engageret, da elever og gæster havde taget plads i foredragssalen på højskolen.
Foran de fremmødte stod kandidaterne klar, Søren Lahn Sloth fra SF, Charlotte Green fra Det Konservative Folkeparti, Gert Bjerregaard fra Venstre og Erik Særkjær fra Socialdemokratiet.
Debatten kom hurtigt til at handle om emner, der fylder meget for de unge på højskolen, men også for os andre, og der blev, blandt andet, debatterer trivsel, uddannelse og fremtiden for klima og miljø.
Unge skal have lyst til at stemme
Initiativet til vælgermødet kom fra højskolen selv. Her ønskede de at give eleverne mulighed for at møde kandidaterne ansigt til ansigt.
“Vi har omkring 100 unge mennesker her på skolen, og for nogle af dem er det første gang, de skal stemme til et folketingsvalg. Derfor vil vi gerne gøre dem interesserede i politik og motivere dem til at stemme, sagde en af højskolens undervisere,” sagde Lasse Spangenberg, der underviser i politik på Hadsten Højskole.
Han forklarede, at politik er vigtigt for eleverne, og at de også hjælper til at de kan komme til at brevstemme på borgerservice inden valget, men tilbage til vælgermødet.
Det første tema handlede om unges trivsel og uddannelsessystemet generelt. Her var der bred enighed blandt kandidaterne, at der er problemer i folkeskolen, men løsningerne var de langt fra enige om.
Søren Lahn Sloth (SF) pegede på, at presset på de unge begynder tidligt, og fortsætter hele vejen gennem uddannelsessystemet:
“Vi mangler flere lærere i klasser, der bør være mindre, og generelt skal der tilføres flere ressourcer til folkeskolen. Det bliver ikke bedre af, at der kun bliver talt om små klasser i de første år. Det er altså heller ikke sjovt at sidde 28 elever i en klasse i 8. eller 9,” sagde han.
Erik Særkjær fra Socialdemokratiet mente, at noget af problemet ligger i den måde, skolen styres på:
“Vi har fjernet tilliden til lærerne og i stedet indført en masse målinger og tests. Der er kommet for meget fokus på karakterer og for lidt på forståelse,” sagde han.
Gert Bjerregaard fra Venstre var enig i, at folkeskolen skal styrkes, men han pegede på andre årsager til problemerne.
“Noget af det handler også om samfundet omkring skolen. Vi ser flere børn, der mistrives og ikke vil i skole. Derfor foreslår vi blandt andet to-lærerordninger og flere ressourcer direkte til skolerne,” sagde han.
Charlotte Green fra Det Konservative Folkeparti pegede på, at mistrivslen blandt børn begynder tidligere, end mange tror.
“Det starter faktisk allerede i børnehaven. Vi skal have flere voksne omkring de små børn og bedre rammer i skolen,” sagde hun.
Klima og landbrug skabte uenighed
Debatten blev mere skarp, da snakken faldt på klima, landbrug og beskyttelsen af grundvandet.
Her gik især Erik Særkjær fra Socialdemokratiet og Gert Bjerregaard fra Venstre i direkte diskussion om, hvor hurtigt der skal gribes ind over for forurening fra landbruget.
”Vi har altid været stolte af, at vi i Danmark kan drikke vand direkte fra hanen. Nu står vi i en situation, hvor det ikke længere er en selvfølge. Det er helt vanvittigt,” sagde Erik Særkjær.
Han argumenterede for, at Danmark i nogle områder må være klar til at tage landbrugsjord ud af drift for at beskytte grundvandet.
”Der er steder, hvor vi simpelthen bliver nødt til at sige, at her skal der ikke sprøjtes. Vores drikkevand er for vigtigt til, at vi gambler med det.”
Gert Bjerregaard fra Venstre var dog kritisk over for den tilgang:
”Landmændene har brugt de midler, der har været godkendt af Folketinget. Hvis vi vil ændre det, så skal vi også være ærlige om, at det får konsekvenser, og at landmændene skal kompenseres,” sagde han.
Han advarede samtidig mod at gøre landbruget til syndebuk i klimadebatten.
”Dansk landbrug er faktisk blandt de mest effektive i verden. Hvis vi bare flytter produktionen til andre lande, så risikerer vi faktisk at gøre klimaet en bjørnetjeneste.”
Søren Lahn Sloth fra SF mente, at tempoet i den grønne omstilling er for langsomt.
”Problemet er, at vi igen og igen laver aftaler – og så går der mange år, før de bliver gennemført. Hvis vi bare gjorde det, vi allerede har besluttet, så var vi meget længere i den grønne omstilling,” sagde han.
Han pegede samtidig på, at landbruget også skal være en del af løsningen.
”Vi skal hjælpe landbruget med at omstille sig, men vi skal også være ærlige om, at der skal ske ændringer.”
Charlotte Green fra Det Konservative Folkeparti pegede på, at klimadebatten også har økonomiske konsekvenser for danskerne.
”Uanset hvad vi gør, så kommer det til at koste. Spørgsmålet er bare, hvordan regningen bliver fordelt, og hvordan vi sikrer, at Danmark stadig har et stærkt landbrug, men at det er vigtigt, at vi passer på det vand, som vi alle sammen skal kunne drikke hver dag,” sagde hun.
En verden i opbrud
Debatten sluttede med et emne, som også fylder mere og mere i dansk politik: sikkerhed og forsvar i en verden præget af krig i Ukraine og stigende spændinger mellem stormagterne.
Her var kandidaterne enige om, at Danmark skal styrke sit forsvar, men der var forskelle på både tempo og prioriteringer.
Charlotte Green fra Det Konservative Folkeparti lagde ud med at understrege, at situationen i Europa er alvorlig.
“Vi lever i en farlig og urolig verden. Derfor er vi nødt til at tage vores sikkerhed alvorligt og investere mere i forsvaret. Det handler både om vores egen sikkerhed og om vores ansvar over for vores allierede,” sagde hun.
Gert Bjerregaard fra Venstre mente, at Danmark skal være klar til at gå endnu længere.
“Hvis det viser sig, at tre en halv procent af BNP ikke er nok til forsvaret, så må vi også være klar til at bruge mere. Vi skal ikke stå i en situation, hvor vi ikke kan leve op til vores forpligtelser i NATO,” sagde han.
Søren Lahn Sloth fra SF var enig i, at forsvaret skal styrkes, men pegede på, at sikkerhedspolitik også handler om diplomati og internationalt samarbejde.
“Vi skal selvfølgelig have et stærkt forsvar, men sikkerhed handler også om at forebygge konflikter. Derfor skal vi ikke kun tænke militært, men også investere i samarbejde og stabilitet internationalt”, sagde han.
Erik Særkjær fra Socialdemokratiet pegede på, at Danmarks rolle i verden også handler om udviklingspolitik.
“Hvis vi skærer i ulandsbistanden, så overlader vi indflydelsen til andre lande. Sikkerhedspolitik er ikke kun kampfly og kanoner, det er også udvikling, samarbejde og stabilitet i verden,” sagde han.
Her blev der også udvekslet et par stikpiller mellem kandidaterne om, hvor pengene til oprustningen skal findes.
“Man kan ikke både kræve store skattelettelser og samtidig bruge markant flere penge på forsvaret. På et tidspunkt skal regnestykket jo hænge sammen, sagde Erik Særkjær.
Det fik Gert Bjerregaard til at replicere:
“Jeg tror nu godt, danskerne kan se forskel på nødvendige investeringer i sikkerhed og almindeligt offentligt forbrug. Hvis verden ændrer sig, så må vores prioriteringer også gøre det.”
Dialog med de unge
Undervejs i debatten kom der også spørgsmål fra eleverne i salen. Flere var optaget af både klima, uddannelse og fremtiden for Danmark i en mere usikker verden.
Spørgsmålene var direkte, og kandidaterne fik flere gange mulighed for at uddybe deres synspunkter, og også forklare, hvor de var uenige.
For Lasse Spangsberg havde det været en god oplevelse, fordi eleverne bruger meget tid på sig selv og hinanden, mens de er på højskolen:
“Når du går på højskole, bruger du måske ikke så meget tid på nyheder i hverdagen. Derfor giver det rigtig god mening at bringe politikken ind her, så de unge kan møde den ansigt til ansigt,” sagde han.
Og netop det var tanken bag vælgermødet: at give eleverne mulighed for både at stille spørgsmål, udfordre kandidaterne og blive klogere på det valg, de snart skal træffe.
