Mod alle odds: Kan man regne et barns fremtid ud?

Forestillingen `Mod Alle Odds` på Aarhus Teater sætter tal på børns liv og fremtid, og giver statistikken stemme gennem 22 børn på scenen. Søften Nyt har set forestillingen, og denne anmeldelse er skrevet som en samtale mellem far og datter. Med i salen var min 17-årige datter Sarah, som netop har haft om ulighed i samfundsfag, og hendes perspektiv blev en vigtig del af oplevelsen.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Kan du regne et barns fremtid ud?

Det spørgsmål stillede forestillingen Mod Alle Odds, og det spørgsmål tog jeg med hjem i bilen sammen med min datter Sarah på 17.

Forestillingen er bygget op omkring 22 børn i alderen 10 til 13 år. De står på en scene og repræsenterer et statistisk udsnit af danske børn. De bliver opdelt i sociale klasser ud fra forældrenes indkomst, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.

I løbet af forestillingen bliver der både regnet på dem, de bliver målt og deres liv bliver fremskrevet. Hvem af dem får en lang uddannelse? Hvem bliver ramt af stress og får misbrugsproblemer? Hvem bliver 98 år? Hvem dør som 63-årig?

Statistikken taler gennem børnene i på skift hele forestillingen.

“Jeg synes virkelig, det var godt,” sagde Sarah uden tøven, da vi satte os i bilen. Hun har netop haft om ulighed i samfundsfag på gymnasiet:

“Nogle af de statistikker, de snakkede om, har vi haft om i timerne. Men her fik det bare et ansigt.”

Tallene bliver sagt af børnene selv. De forklarer gennemsnit og sandsynligheder. De taler om sociale klasser og om, hvor mange procent der statistisk set bliver i den klasse, de er født ind i.

Og så midt i alt det kommer deres drømme også: 

“Jeg drømmer om at blive dyrlæge, “Jeg drømmer om at blive astronaut, “Jeg drømmer om at åbne en konditori.” Bliver der sagt på skift på scenen.

“Der var rigtigt mange tal i den time og 15 minutter, som forestillingen varede, og jeg kunne ikke følge med i det hele, men det var en god måde at vise det på visuelt,” sagde Sarah.

Forestillingen bruger plancher, opstillinger og bevægelse. Der bliver forklaret, hvem der fx er gode til matematik, om de oplever ensomhed i hverdagen, om forældrene er bleget skilt eller om de har svært ved at sove. Statistikken bliver på den måde kropslig, men det, der for alvor rammer publikum, det er historierne.

Hende pigen, der altid står tilbage, når der skal vælges grupper, eller barnet som aldrig har haft en far, fordi han døde, da hun var fire måneder gammel. Et andet barn har mistet en forældre til selvmord, og et trejde er blevet mobbet.

Som publikum ser vi, hvor tidligt livets vilkår sætter sine spor, ikke kun ved dødsfald og skilsmisser, men også ved alkoholproblemer i familien, vold, stress og ensomhed.

Samtidig leger forestillingen med fremtiden. Børnene får fortalt, hvordan deres liv kan komme til at se ud. Nogle får lange uddannelser og villaer med udsigt, andre udvikler misbrug, og dør tidligt, mens andre lever længe. AI, klimaforandringer og nye familieformer bliver også en del af deres statistiske fremtid.

Alvoren brydes også op af humor, da en 44-årig mand hentes op fra salen og interviewes om sit liv.

På vej hjem i bilen talte vi om publikum:

“Dem, der går i teater, det er jo ikke alle. Forestillingen handler om social arv, men den spilles for et publikum, der har en stor kulturel kapital, men det er måske også pointen med det hele,” sagde Sarah.

For forestillingen slutter ikke med at låse børnene fast i statistikken, de siger selv på scenen, at det er dem selv, der kan ændre statistikken.

Da vi kom hjem fik Sarah det sidste ord: “Der er ingen, der kender ens fremtid, den skal vi selv skabe, for ingen kan forudsige et menneskes liv,” sagde hun.

Forestillingen `Mod Alle Odds` er ambitiøs og tankevækkende. Det er en forestilling, der bliver siddende i hovedet længe efter, at vi gik ud fra teatret.