Af Kasper Kay Petersen, selvudnævnt politisk hjemløs
Jeg er bekymret, jeg er faktisk demokratisk bekymret. Og jeg er ikke den eneste. Senest lufter Thomas Storm (V) sine bekymringer over sin byrådskollega, Simon Buus Olsens ageren og taler om ”en trussel mod den demokratiske dialog.” Det er alvorligt, og det giver grimme ridser i lakken på Favrskovs selvforståelse som et velfungerende og samarbejdende byråd.
Jeg mener på ingen måde, at Thomas Storm går for langt. Men det vigtige er ikke, hvad JEG synes. Det vigtige er at få belyst, om hans bekymringer deles af resten af byrådet, hvilket alt tyder på, når man følger debatten i kommentarsporene på de sociale medier.
Driver vi mod en handlingslammet politisk kultur?
For hvad er konsekvensen for Favrskov, når vores folkevalgte holder op med at stole på hinanden? Tør man overhovedet tænke højt eller foreslå de nødvendige, men måske upopulære ændringer og forslag, hvis man frygter, at ens ord bliver gemt og brugt som ammunition i et senere personligt hævntogt?
Risikerer vi ikke en handlingslammet politisk kultur, hvor de reelle problemer får lov at sejle, fordi ingen tør stikke næsen frem? Det er i sidste ende en direkte trussel mod kvaliteten af de beslutninger, der træffes på borgernes vegne, og vi må spørge os selv, om borgerne i Favrskov kan være tjent med et byråd, hvor paraderne er vigtigere end de politiske visioner.
Forsikringspolice eller studehandel?
I TV2 Østjyllands dækning læser vi om Simon Buus Olsens (LA) krav, fremsendt i en natlig mail få timer før valget: ”Min anmodning herfra er 1) at de acceptere ALT i en konstituering, og at Lars (Storgaard, red.) er borgmester igen.”
Nu ved vi i dag, at Lars Storgaard fik et fint flertal uden Simon. Men det vidste han jo ikke, da de (måske?) indgik deres aftaler? Det ved nok kun de involverede parter. Dengang var Simons mandat måske den afgørende forsikringspolice for at beholde borgmesterkæden. Og det er her, det lugter grimt af lokumsaftaler. For hvad har Lars Storgaard lovet væk for at sikre sig den forsikring? Hvad er prisen for Simons “loyalitet” og hans mildest talt krasse metoder?
Tavsheden fra borgmesterkontoret
Jeg finder Lars Storgaards tavshed påfaldende. Borgerne har krav på at vide, om byrådets fundament hviler på politiske visioner eller på lyssky byttehandler indgået i frygt for at miste magten.
Lars Storgaard må træde i karakter. Man kan ikke som borgmester sidde passivt, mens ens mandat kædes sammen med trusselsmails, hemmelige optagelser og ”mafia-metoder”. Vi venter på et klart svar: Hvad var aftalen med Simon Buus Olsen? Har den for eksempel direkte sammenhæng med, at Børne- og Skoleudvalget i denne periode er blevet udvidet med to ekstra pladser, hvoraf Simon Buus Olsen belejligt har fået den ene?
En bøn til Simon
Slutteligt en besked til Simon Buus Olsen: Sporene skræmmer, og tillid er svært at opnå, men utroligt nemt at miste. Hvis du ikke kan eller vil bygge tillid med dine byrådskolleger, så er du en hindring for vores kommunes udvikling.
Politik handler om samarbejde for fællesskabets bedste, ikke om personlige ambitioner og skelen til den kommunale lønseddel. Hvis man ikke kan finde ud af at begå sig i det fællesskab, skal man måske finde et andet sted at spise sin madpakke.
Råddenskab har det sværest i mørket. Det er på tide at få tændt lyset i byrådet.
Læserbreve og debatindlæg på Søften Nyt står for afsenderens egen holdning. Vi bringer dem for at give plads til en åben og mangfoldig lokal debat.
