Annoncer
Annoncer

Søndag den 15. er det Fastelavn, og det bliver fejret flere steder i Favrskov kommune. Læs med her, og find et sted tæt på dig, hvor du og familien kan være med til at slå katten af tønden og spise fastelavnsboller.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Lige om lidt er det den 15. februar, og det betyder Fastelavns søndag, og det bliver traditionen tro fejret i by og på land, også her i Favrskov kommune, hvor du har mulighed for at slå katten af tønden, spise fastelavnsboller og samtidigt også have en hyggelig stund med venner, familie og andre der deltager.

Søften

I Søften fejrer SGF Venner fastelavn i Søften Kultur og Idrætscenter, det foregår søndag den 15. februar fra 14 – 16. For at være med, så skal du kåbe en billet på det her link, så de ved, hvor mange der kommer – klik på billedet for mere information.

Grundfør

I Grundfør er Grundfør Medborgerforening og Kirken i Hinnerup gået sammen om et fastelavnsarrangement. Hvor du søndag den 15. februar klokken 13:00 kan komme til fastelavns gudstjeneste i Grundfør kirke og klokken 13:30 er der tøndeslagning uden for ved medborgerhuset og kirken. Her er alle, store som små, velkommen til at komme udklædte, og der vil være fastelavnsboller, te, saft og kaffe inden for i medborgerhuset – klik på billedet for mere information.

Hinnerup

Hinnerup Handel arrangerer Fastelavnsfest på torvet foran SuperBrugsen lørdag den 14. februar klokken 11, hvor du senest fredag den 13. februar, skal hente en billet til arrangementet i SuperBrugsen. Billetten er gratis, men så ved de, hvor mange der kommer, og skal have fastelavnsbolle og slikpose – klik på billedet for mere information.

Hadsten

I Hadsten inviterer Hadsten Idrætskreds til fastelavn i Hadsten kultur og idrætscenter, men det er først søndag den 22. februar klokken 09:30. Det kræver tilmelding, og det skal du gøre senest den 15. februar på www.hadsten-ik.dk – eller klik på billedet for mere information.

Hadbjerg

I Hadbjerg inviterer de lokale foreninger til fastelavnsfest søndag den 15. februar mellem 10 og 12. Festen holdes i HØST Hallen, og her var tilmelding senest den 10. februar.

Lyngå

Hvis du bor i Lyngå, så er der mulighed for at fejre fastelavn søndag den 15. februar fra 14 – 16 i konfirmandstuen. Her kræver det også tilmelding og betaling via Mobilepay inden du dukker op – klik på billede for mere information.

Hammel

I Hammel arrangerer kirken og Inside fastelavnsfest sammen søndag den 15. februar klokken 11:00. Det starter i kirken med fastelavnsgudstjeneste, hvorefter der er tøndeslagning, kroneuddeling, boller og saftevand i InSide. Alle er velkomne også udklædte.

Laurbjerg

I Laurbjerg holder kirken fastelavn, hvor der søndag den 15. februar klokken 14 først er børnegudstjeneste, hvor alle opfordres til at møde op udklædte. Efter gudstjenesten er der tøndeslagning og kåring af bedste udklædning i præstegårdshaven og kaffe, kage og fastelavnsboller i konfirmandstuen. Se mere her.

Thorsø

I Thorsø er der fastelavnsfest i DUI huset søndag den 15. februar fra 13 – 16. Tilmeldingsfristen er overskredet, det var den 10. februar.

Ulstrup

I Ulstrup kan du komme til fastelavnsfest søndag den 15. februar klokken 10. Det foregår i Ulstruphallerne, og alle er velkomne. Det koster 30,- for børn at være med, mens det er gratis for voksne. Der er præmier til de bedst udklædte, tøndeslagning og kåring af kattekonge, kattedronning i hver aldersgruppe.

Houlbjerg/Kongstrup/Laurbjerg

I Houlbjerg er traditionen med fastelavnssoldater stadig i gang, og her vil de gå rundt søndag den 22. februar. Selve festen bliver holdt fredag den 27. februar i Hallen, hvor alle er velkomne.

Hvis vi ikke har fået alle arrangementer med på, så send gerne en mail til anders@softennyt.dk, så får vi det med hurtigst muligt.

Previous

Anmeldelse: Fem fastelavnsboller på køkkenbordet og en klar vinder

Next

Skolekomedien genopsættes på Aarhus Teater: en prisvindende lussing til systemet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også