Annoncer
Annoncer

I det lille bageri i Søften Dalen, Emma Emma, er fastelavnsbollesæsonen virkeligt gået i gang, og derfor har Søften Nyt været forbi efter fem fastelavnsboller. Vi skal finde ud af, om de nu er så gode, som Emma Emma skriver om og viser på sociale medier. Læs med og find ud af, hvad dommen blev over det gode håndværk.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Da familien hørte, at jeg skulle anmelde fastelavnsboller fra Emma Emma i Søften, så ville de rigtigt gerne være med til at smage og lave anmeldelsen. De havde hørt og set meget godt om fastelavnsbollerne, og glædede sig til at smage dem.

Jeg havde også taget en af børnene med op til bageriet for at hente dem fem fastelavnsboller, som vi skulle smage, for lige at se og danne et indtryk af stedet (det ligger oppe ad grusvejen mod Søften Dalen).

Vi fik fem udleveret, men ´kun` med tre forskellige smage, for de sidste to som Emma Emma har, bliver ikke produceret hele tiden, til gengæld var der to af hver af den ene type og en med flødeskum.

På vej hjem i bilen talte vi om fastelavnsboller generelt, for der er selvfølgelig flere typer af dem og i alle prisklasser. Der er dem du køber i et supermarked, discountforretning eller selv varmer op i ovnen. De er til hurtig hygge og er hurtigt glemt igen, men de koster heller ikke alverden.

Det er anderledes, hvis du køber dem ved en håndværksbager, som hos Bagergården i Hinnerup (vi har ikke prøvet dem i år endnu, så det må lige vente lidt endnu, eller hos Emma Emma.

Her forventer du også en højere kvalitet, at det du skal smage, for prisen er også en anden, end hvad du giver i supermarkedet.

Smage og dufte der tør noget

Der finde faktisk to måder at spise fastelavnsboller på, som skrevet, kan du købe dem i forbifarten, spise dem hurtigt og glemme dem igen, eller du kan sætte dig ned, skære dem over, dufe, diskutere og langsomt finde ud af, hvad det er for smage og bagværk, du sidder overfor.

Vi valgte den sidste løsning.

Derhjemme stillede vi dem fem fastelavnsboller i de to kasser, vi havde fået dem udleveret i. Vi åbnede kasserne og fik et førstehåndsindtryk af de fire flotte boller og den ene flødeskumsfastelavnsbolle, og du kan selv se lige her, hvad vi så:

Fem fastelavnsboller, som virkelig skulle skæres i, smages på og nydes til sidste krumme. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Vi tog dem med hen til spisebordet, kiggede på dem og duftede til dem. Slog op på nettet, hvilke smage vi havde fået med hjem (to med vaniljecreme, passionsfrugt og karamelchokolade, to med marcipan, rosencreme og solbær, og en med wienerdej, karamel, karamelflødeskum og flagesalt), og skar to af dem over, så vi også kunne vurdere, hvad vi så indvendig, inden vi skulle smage på dem.

Bollen var godt bagværk og fyldet smagte lige som det skulle. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Bollen var bagt ligesom den skulle, men også pynt og glasuren var flot, og det smagte også godt fandt vi ret hurtigt ud af, da vi tog den første bid.

Fastelavnsbollerne legede lidt med kontraster, fordi nogle af smagene var anderledes, end hvad vi var vant til. Passion og karamelchokolade havde vi ikke prøvet før, men gjorde stadig indtryk. Der var en frisk syrlighed fra passionen, der skar gennem sødmen og gav noget godt til fastelavnsbollen.

Bollen med rosencreme og solbær var også speciel, som også blev nævnt blandt familiemedlemmerne:

“Men den smager virkeligt godt”.

Vinderen

Da turen kom til gærbollen med flødeskum, karamel og flageslat, der fandt familiemedlemmerne ret hurtigt vinderen af testen.

Flødeskummet på toppen var let og smagfuldt. Karamellen var fantastisk og flagesaltet var lige præcis doseret, som det skulle. Ikke som en effekt, men som modspil til smagene.

“Det her er klart den bedste”, var der en der sagde, og en anden “Ja, det er den bedste”, og efterfølgende fik passion og karamelchokolade plads nummer to og rosencreme og solbær nummer tre.

Det var selvfølgelig ærgeligt, at vi ikke kunne prøve de andre to, som Emma Emma også laver, men så må vi jo lave en ny bestilling en anden gang inden den 28. februar, hvor fastelavnsbolle sæsonen slutter i det lille bageri.

Vinderen fra Emma Emma – med wienerdej, karamel, karamelflødeskum og flagesalt. Mums det var lækkert. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Mæthed og pris

Til slut i testen kom vi til at tale om det med supermarkeds fastelavnsboller og fastelavnsboller fra bageren, og vi var alle enige om, at de vi køber og spiser fra bageren, har en helt anden kvalitet, end det hurtige produkt fra supermarkedet.

Vi brugte også meget længere tid på at spise dem, og ikke kun fordi vi skulle lave en anmeldelse.

Prisen er selvfølgelig også en helt anden, end i supermarkedet. Fastelavnsboller fra Emma Emma varierer i pris fra 42,- kroner til 49,- kroner. Det er selvfølgelig mange penge for et stykke bagværk, men pris og kvalitet hænger også sammen.

Alle tre forskellige fastelavnsboller, er nogen som vi helt klart vil købe og nyde igen. Emma Emma skal have ros for de smagssammensætninger, som de laver, så hvis du endnu ikke har smagt dem, så er det bare at sige det som det er, det burde du. Hvis du bor i Søften/Hinnerup området, så kan du bestille dem via hjemmesiden, og selv afhente dem ved bageriet i Søften Dalen.

Faktaboks

Vi havde bestilt fem fastelavnsboller hos Emma Emma, med tre forskellige smage. Vi var tre testpersoner, journalisten, journalisten kone og den yngste datter, der duftede, skar og smagte os igennem de tre typer, og talte og fandt frem til vinderen.

Du kan selv se fastelavnsbollerne på Emma Emmas hjemmeside, hvor du også kan bestille dem og selv afhente dem i bageriet, eller Emma Emma cafeen i Aarhus.

Kommende arrangementer

Previous

Løbetræneren, der vil lære løbere at løbe langsommere, og komme længere

Next

Hvor skal du fejre fastelavn i år?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også