Annoncer
Annoncer

Lørdag den 7. februar fra 12 til 15 har du mulighed for at få frokost og deltage i en jazzkoncert i Uhresalen i Hinnerup. Her inviterer foreningen Musik i Favrskov for tredje gang til jazz, frokost og fællesskab for alle interesserede. Læs med om, hvorfor foreningen er startet og hvordan du kommer med.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Jeg har før talt med Kjeld Knudsen fra Musik i Favrskov om at skulle høre lidt mere om foreningens arrangementer i Uhresalen i Hinnerup, men jeg har heller ikke selv haft mulighed for at deltage i det endnu, og derfor har jeg ikke kunnet lave en reportage fra det, men nu er det endelig lykkedes at få et interview med Kjeld Knudsen om, hvad foreningen er for en størrelse og hvorfor de arrangerer koncerter:

“Vi er nogle venner, der synes, at der manglede noget levende musik i Hinnerup. Vi manglede et fællesskab omkring musikken, og hvor vi ikke altid skal tage til andre byer for at høre det, og så ville vi også gerne lave det til et frokost arrangement,” fortæller Kjeld Knudsen mig, da jeg får fat i ham i telefonen.

Det er også derfor, at de har startet foreningen Musik i Favrskov, hvor bestyrelsen står bag arrangementerne. 

Lørdag den 7. februar klokken 12 er det igen muligt at opleve Jazz, frokost og fællesskab i Uhresalen, hvor et af Danmarks mest energiske jazzorkestre kommer på scenen, nemlig Big Butter.

Meget mere end musik

For medlemmerne af Musik i Favrskov handler om meget mere end musik. Det sociale fylder mindst lige så meget:

“For medlemmerne og alle de mennesker, der kommer til koncerterne, der handler det lige så meget om den sociale oplevelse, som selve musikoplevelsen. Musikken skal være god, men det er også fællesskabet, vi samles om,” siger Kjeld.

Ideen til koncerterne opstod, fordi de havde hørt om lignende arrangementer i Hadsten, men de ville gerne arrangere noget lokalt i Hinnerup. 

I Hinnerup foregår et arrangement på den måde, at alle mødes klokken 12, hvor der bliver spist frokost sammen, og så tager musikken langsomt over. Der kommer en pause og der er kaffe og kage og så slutter arrangementet omkring klokken 15.

Hvorfor Jazz?

At det netop er Jazz, som tilhørerne skal høre, det er ingen tilfældighed:

“Indtil videre har det været jazz, fordi det er den musik, vi selv har lyst til at høre, men vi er åben for andet, hvis du eller andre har en god idé eller brænder for andre genrer, fx visesang eller lokale bands. Hvis du også har lyst til at arrangere det, så stiller vi gerne foreningen til rådighed,” siger Kjeld.

Han forklarer, at foreningen på sigt håber, at også lokale musikere vil tage kontakt til Musik i Favrskov og blive en del af programmet.

Til februars matiné er det jazzorkestret Big Butter, der står på scenen. Med crooner og showmand Rasmus Bøgelund i front, der leverer orkestret en energisk blanding af traditionel jazz, swing og funky grooves med rødder i New Orleans.

De fire musikere har mange års erfaring fra både den danske og internationale jazzscene, og de har spillet i sammenhænge, som Bourbon Street Jazz Band, The Dixieland Gipsy Band og Ib Glindemanns Orkester.

En forening på alle

Bestyrelse i Musik i Favrskov består i dag af tre personer, alle over 60 år, men de arrangementer, som der bliver arrangeret er åben for alle. Et medlemskab af foreningen koster 50,- om året, og for de beskedne beløb for du, blandt andet, besked når nye arrangementer er på vej.

Til arrangementet den 7. februar er der plads til 90 personer, og mere end halvdelen af billetterne er allerede solgt.

Økonomien er stram i foreningen, og den bæres af tilskud og underskudsdækning fra Kulturelt Samvirke i Favrskov kommune, men engagementet fra foreningens medlemmer er heldigvis stort.

“Vi gør det her, fordi vi synes, det er vigtigt. At du også lokalt kan gå ned på biblioteket og opleve levende musik, uden altid at skulle til Aarhus,” siger Kjeld.

Praktisk information

Jazz Lørdagsmatiné i Uhresalen

📍 Uhresalen, Hinnerup Bibliotek & Kulturhus

📅 Lørdag den 7. februar

🕛 Kl. 12 – 15

🎷 Musik: Big Butter

🍽️ Frokost inkluderet

💰 Pris: 250 kr.

🎟️ Billetter købes via Favrskov Bibliotekers hjemmeside

ℹ️ Læs mere og bliv medlem på musikifavrskov.dk eller foreningens Facebook-side

Kommende arrangementer

Previous

Nu kan du komme med tog til og fra Aarhus igen

Next

Åben idræt i Hammel: En lørdag aften med bevægelse, leg og fællesskab

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også