Henrik Kornum Pilgaard og Julemanden John Ohlenschlager skabte et tiltrængt pusterum på Børn og Unge afsnit 2 på Aarhus Universitetshospital, hvor børn, forældre og personale fik et øjebliks magi midt i decemberdagene. For personalet betyder besøget, at børnene får en anden historie med hjem end sygdom, og giver dem et lille lys i en svær tid.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Et lille juletræ står i den ene ende af gangen, og i loftet er der gran og pynt. På gangen er der en hel del mennesker i blå og hvidt tøj, som går frem og tilbage mellem hinanden og ind og ud på stuerne.
Inde på stuerene ligger børn, unge og deres forældre og venter på at blive raske, venter på at blive opereret eller venter på at måtte komme hjem igen. Dagene ligner hinanden, men onsdag formiddag den 10. december 2025 kom Julemanden og Henrik Pilgaard med overraskelser og lys til afdelingen i en ellers svær december tid, når børnene er indlagt.
På afdelingen arbejder Charlotte Stæhr Nielsen og Lotte Damborg, og de er begge super glade for, at Henrik og Julemanden har tid til at kigge forbi i december måned:
“Vi har mange børn og unge, der er indlagt. De ligger her i december, i juletiden, hvor de burde være derhjemme og i skole og mærke juletiden. Derfor er vi rigtigt glade for, at Henrik og Julemanden kommer, det er en kæmpe gave til afdelingen,” siger Lotte, mens vi begynder gåturen rundt på afdelingen.

Drilleri på stuen
Henrik Pilgaard er ansigtet på den gruppe af mennesker, der hvert andet år indsamler penge til, blandt andet Børne og Unge afsnit to på Aarhus Universitetshospital. Det andet projekt er Skyggebørn i Aarhus, som sidste gang indsamlingen var i gang fik halvdelen af det indsamlede beløb på 206.000,- kroner.
“Kan vi bare gøre en lille forskel for børn og unge mennesker, der har brug for hjælp, så er vi alle sammen glade. Vi glæder os til at holde det næste arrangement i september 2026, men datoen er ikke helt fastlagt endnu, men det bliver en lørdag i september,” siger han, inden vi stikker hovedet ind til tre børn, der ligger og faster.
Her går Julemanden rundt til hvert enkelt barn. Her ligger en teenager, en tre-årig og en midt i mellem, og de er, sammen med deres forældre, alle glade for, at Julemanden og Henrik kigger forbi.
Julemanden driller endda børnene lidt, fordi de faster, så må de ikke spise slikposerne endnu, men det hele foregår i en rigtig godmodig tone, og alle forældre skal have deres mobiler frem for at forevige besøget.

35 år som julemand
Bagefter taler jeg med Julemanden, eller John Ohlenschläger, som manden inde i Julemanden hedder. Han har 35 års erfaring som julemand, og var førhen i en årrække også med på Aarhus Universitetshospital hvert år op til jul.
“Jeg har mødt tusindvis af børn gennem årene, og lige nu arbejder jeg mest i Randers Storcenter, hvor jeg har været i 24 år, men dagen her på hospitalet er noget helt særligt for mig. De her børn, de har brug for lyspunkter, mens de er indlagt, og hvis jeg kan være med til at give dem det, så er jeg glad,” siger John.
Han har mødt børn i alle aldre i dag. Den store dreng i kørestol, der virkelig strålede, da han fik en snak med Julemanden. Den lille pige, der næsten glemte at trække vejret i begejstring. Pigen, der ikke måtte komme tæt på, men sad fem meter væk fra julemanden og alligevel fik en god snak med ham, og så var der også smil på læberne fra alle forældrene. De var glade for, at der skete noget andet, og dem talte Julemanden også med:
“Jeg kan se glæden i øjnene, både hos børnene med også hos deres forældre. Det er det hele værd,” siger John.
Jeg forstår ham godt, når jeg ser ham være sammen med børnene. Han ved lige præcis, hvad han skal sige og hvornår han skal sige det, og lige meget hvilken alder barnet eller den unge har, så var de alle glade for hans besøg.
Selv de børn, der kan have svært ved at forstå det med julemanden, de mærker hans tilstedeværelse. Deres reaktion på ham er glæde, og flere rækker ud efter ham, mens en anden forældre hvisker tak til ham.

Slik til de indlagte og kage til medarbejderne
Efter stuegang for Julemanden og Henrik, der sætter vi os ind på et af de små kontorer, og taler det hele igennem.
Sygeplejerskerne på afdelingen lægger ikke skjul på, hvad besøget betyder, både for børnene og for dem selv. Selvom nogle kunne tro, at julemandens ankomst forstyrrer arbejdet, afviser de det med det samme.
“I skal ikke tro, at I forstyrrer os, slet ikke. Tværtimod, I er en kærkommen pause her i december. Det er en særlig tid for alle og det er mega hyggeligt, at I er her. For det handler om, at vi kan give børnene en anden historie, at tage med hjem, andet end sygdom, nåle og procedurer, så vi er super glade for, at I er her,” siger Charlotte.
Både Henrik og Julemanden er også glade, og går med til at stille op, så jeg kan få det helt rigtige billede af dem alle fire.
På vej ned ad gange spørger jeg Henrik, om de har noget nyt i ærmet frem til næste års indsamling i september.
“Nej, ikke endnu, eller vi har noget på vej, men det kan jeg ikke afsløre endnu, men vi arbejder på det. Vi glæder os til at kunne præsentere det, men jeg kan løfte sløre så meget og sige, at en af tingene er, at vi arbejder på at kunne få flere projektpartnere med ind over, men det vender vi tilbage med i starten af det nye år,” siger en glad Henrik, der selv har kunnet se, hvad en time og en slik pose har gjort ved en hel afdeling med børn og unge på Aarhus Universitetshospital en dag i december 2025.

Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.









