Carsten Normann, Liberal Alliances nye spidskandidat i Favrskov, tager sin mangeårige erfaring som topchef i dansk detailhandel med ind i lokalpolitikken. Han vil gøre op med lag på lag af administration og flytte ressourcerne ud til dem, der skaber værdi i hverdagen: børn, ældre og de ansatte tæt på mennesker. Med studier i idéhistorie, en hverdag i skolebestyrelsen og et blik for både drift og kultur går han til politik med én klar ambition: at gøre Favrskov både klogere og mere menneskelig.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Carsten Normann smiler skævt, når han kaldes ny i lokalpolitik.
“Det er jeg også, men Favrskov har brug for nogle, der ikke er rundet af det kommunale system. Nogen, der tør spørge: Hvorfor gør vi det egentlig sådan her?” siger han.
Han er Liberal Alliances spidskandidat ved kommunalvalget i 2025. 62 år. Erhvervsmand. Far til fire. Cykelrytter. Hjælpetræner i HOG. Læser statskundskab og idéhistorie på Aarhus Universitet, fordi nysgerrigheden stadig trækker i ham., og, som han selv formulerer det, Aula-chef hjemme hos børnene på 7 og 11.
Bag det uformelle ydre gemmer der sig et erfarent blik for, hvordan en stor organisation bevæger sig, og nogle gange står fuldstændigt stille. Carsten har stået i spidsen for store detailkæder, blandt andet, som direktør for Netto i Polen og otte år som øverste ansvarlige for Rema 1000 Danmark. Og det var her, han lærte, hvad kultur, ledelse og ansvar kan gøre for mennesker.
“Jeg har set, hvad der sker, når man giver folk tillid, ansvar og frihed. Når vi har små, effektive hovedkontorer, og masser af handlekraft ude i virkeligheden. Det skaber trivsel, loyalitet og stolthed. Jeg tror stadig på, at det er den mest menneskelige og mest effektive måde at drive organisationer på,” siger han Carsten ved spisebordet i huset mellem Hinnerup og Haldum, hvor han har inviteret til en snak om sig selv, politik og hvorfor han gerne ser, at der bliver tænkt mere effektivitet ind i administrationen i Favrskov kommune.
Han vender tilbage til sine første år i REMA 1000, hvor han mødte den norske købmandskultur, der byggede på frihed under ansvar:
“Det var en åbenbaring. Det var første gang jeg så, hvad der sker, dår du ikke styrer alting fra toppen. Når du siger til dine medarbejdere, ledere og REMA 1000 købmændene, at vi stoler på dig. Det er dig, der bestemmer. Du skal gøre det, det giver mening i din by, og så bakker vi dig op,” forklarer Carsten.
Den filosofi blev grund- og tankestoffet, der senere skulle forme hans politiske tilgang.
Når erfaring bliver til politik
Det er ikke økonomi eller skat, der får Carsten til at stille op i Favrskov. Det er mennesker, og helt konkret taler han om børnene i skolen og de ældre på plejehjemmene.
“Mine to yngste børn i Folkeskolen i dag, de er meget mere pressede, end mine to ældste var i nullerne. Der er mindre tid, mere dokumentation, mere støj og færre voksne. Da min far lå på plejehjem, der så jeg, hvordan ældreplejen fungerede, og det var ikke værdigt nok. Derfor har jeg det også sådan, at hvis jeg nogensinde skal bruge min erhvervserfaring på noet, der reeelt ændrer menneskers hverdag, så skal det være nu,” siger han.
Han fortæller, hvordan kommunalpolitik ikke rigtigt var hans første prioritet:
“Jeg ville egentlig hellere i Folketinget. Jeg er tiltrukket af de store linjer, men efter at være blevet hjælpetræner i fodbold, sidde i skolebestyrelsen og følge mine børns hverdag tæt, så kan jeg se, at det er her, at det gør ondt, og det er her, at det kan gøres bedre.”
Mere velfærd for pengene
Carsten er helt klar i mælet, Liberal Alliance i Favrskov går ikke efter at skære velfærden ned. Tværtimod.
“Der er en gammel fortælling om, at vi vil fyre pædagoger, skolelærere og sosu’er. Det er simpelthen ikke sandt. Jeg vil have flere ansatte tæt på mennesker, men jeg vil også være ærlig. Det kræver, at vi gør op med administration, lag på lag af ledelse og opgaver, ingen efterspørger,” siger han, mens han trækker en flyer frem.
“Her står det helt enkelt, pengene i kommunen skal bruges klogere. Ikke på papirarbejde, regler, møder og ekstra lag af ledelse, men på det, der betyder noget for mennesker i hverdagen.”
Han forklarer, at han i valgkampen har foreslået et fireårigt ´slip for dit bøvl` udvalg, hvor medarbejdere i hele kommunen og forvaltningen får lov at beskrive al det meningsløse bøvl og unødvendig bureaukrati de møder i hverdagen. Når bøvlet fjernes skal den frigjorte tid bruges på mere borgernære opgaver langt fra PCere og exelark.
“Jeg vil i byrådet arbejde på først og fremmest at være borgernes repræsentant, dernæst forvaltningens,” siger han.
Carsten taler åbent og ærligt om forvaltningen. Ikke for at skabe konflikt, men for at beskrive det, han oplever som et grundproblem.
“Hvis du beder om en analyse af noget nyt, får du typisk en indstilling, der fraråder ændringer. Ikke fordi nogen er onde. Men fordi systemet er bygget sådan. Det bliver automatisk en konserverende kraft,” siger han.
I budgetforhandlingerne prøvede Liberal Alliance at få ideen med et udvalg med i budgettet, men der var ikke lydhørhed overfor forslaget fra de andre partier, så forslaget faldt, men det betyder ikke, at han ikke vil arbejde for det, hvis han bliver valgt ind i byrådet, og han har talt med andre om det, også LA borgmestre
Han fortæller om andre Liberal Alliance byrådsmedlemmer, han har talt med andre steder i Danmark.
“De siger alle sammen det samme, at du kan have alle byrådsmedlemmerne med dig, men hvis administrationen ikke er med på forandringer, så sker der ingenting.”
Han peger på, at forandring kræver mod, tid og politisk vilje.
“Man skal turde tænke længere end fire år frem. Vi gør det desværre ikke i Favrskov endnu. Men vi kan , hvis vi vil”.
Mellem cykelture, forældremøder og idéhistorie
Privat er Carsten overraskende jordnær. Han cykler flere gange om ugen, både lokalt og på ture til udlandet. Han har cyklet til Paris seks gange med Team Rynkeby og kørt bjergrige løb i Frankrig i over et årti, og han cykler også frem og tilbage mellem universitetet i Aarhus og hjemmet.
“Det er der, jeg tænker bedst. Det er der, jeg lægger planer, og det er der, jeg bliver mindet om, hvor vigtig vilje og fællesskab er.”
Han fortæller også med humor om, hvordan han som yngre ikke havde tålmodighed til alle de møder og så videre som forældreskabet også krævede.
“Jeg hader at indrømme det, men da mine store børn var små, kunne jeg ikke holde ud at sidde til forældrekaffe. Jeg kunne ikke se mig selv i det. Og nu? Nu løber jeg rundt og finder plastikkopper og skærer frugt. Livet kan virkelig ændre sig,” siger han smilende, mens han forklarer, at studierne i idéhistorie og statskundskab har også påvirket hans politiske blik:
“Hvis du forstår, hvor idéerne kommer fra, omkring demokrati, lighed og frihed, så bliver du bedre til at se, hvordan vi bruger dem forkert eller rigtigt i dag. Det gør mig både ydmyg og stædig.”
Carsten lægger ikke skjul på, at han har ambitioner, det havde han også, da han var erhvervschef, men nu er det noget andet, der gælder:
“Jeg har før sagt, at jeg gerne vil i Folketinget, men jeg vil også gøre en forskel her. Jeg tror, Favrskov kan meget mere, end vi gør i dag, men det kræver at jeg først bliver valgt. Jeg vil vælges på, jeg gør. Jeg spørger, analyserer, udfordrer og lytter, og jeg tror oprigtigt, at Favrskov kan blive bedre, hvis vi tør gøre op med alt det, der bare kører, fordi sådan har det altid gjort. Det er tid til at gøre tingene anderledes og det er tid til at gøre dem klogere,” siger Carsten.
