Birgit Marie Christensen: Erfaring, omsorg og et sundhedsvæsen i opbrud

Birgit Marie Christensen hjemme i udestuen. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.

Birgit Marie Christensen har tilbragt et helt liv i sundhedsvæsenet, og hendes politiske arbejde udspringer af den virkelighed, hun kender indefra. Med 40 års erfaring som sygeplejerske og 15 år som afdelingssygeplejerske på Hammel Neurocenter taler hun med en faglig tyngde, der præger hendes blik på regionens udfordringer. Hun er optaget af lighed i sundhed, psykiatriens vilkår og den kommende sundhedsreform, som hun kalder et historisk opbrud. For hende handler politik ikke om prestige, men om at sikre, at mennesker ikke tabes mellem systemerne.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Jeg er inviteret til kaffe hjemme i køkkenalrummet ved regionspolitikeren Birgit Marie Christensen i Søften. Jeg har kendt Birgit i det meste af mit liv, da vi har færdes i de samme foreningscirkler i byen, og vi har siddet i menighedsrådet sammen i en fireårig periode, men vi har aldrig sat os sammen for at tale om hendes politiske virke i regionsrådet, og hvorfor hun egentlig stiller op igen.

Birgit har selv været sygeplejerske i 40 år af sit liv, heraf 15 som afdelingssygeplejerske på Hammel Neurocenter, så der er en vis tyngde bag hendes politiske liv, og specielt hvis hun bliver valgt til det kommende regionsråd, der næsten kun skal behandle sundhed i regionen.

“Sygehusene er komplekse steder, hvor patientforløb, specialiserede behandlingsmetoder og den tværfaglige behandling er i en konstant udvikling. Det kræver præcision, nærvær og blik for helheden. Det er ikke kun hos det faglige personale, men også hos politikerne,” siger Birgit.

Hun fortæller, at hun altid har interesseret sig for samfundet, og fundet glæde i det frivillige arbejde lokalt, men politik var der først tid til, da hun gik på efterløn.

“Jeg havde faktisk ikke tænkt tanken selv, men jeg blev opfordret til at stille op til regionsrådsvalget, fordi jeg har en lang baggrund i sundhedsvæsenet. ´Birgit, du skal stille op, du ved jo, hvad der sker i maskinrummet`, og som sagt, så gjort, og så kom jeg ind første gang,” siger Birgit med et smil.

Hun blev valgt i 2017, stik imod den velkendte idé om, at du ´aldrig` bliver valgt første gang. Siden har hun siddet centralt i regionsrådet og beskæftiget sig med hospitalsdrift, psykiatri, nære sundhedstilbud, teknologi og anlæg.  

“Vi sidder lige under sunhedsministeren, det er der faktisk ikke ret mange, der ved. Alle regionerne er helt centrale i at sundhedsvæsenet hænger sammen og fungerer,” forklarer hun.

Lighed i sundhed

I mens Birgit taler om hendes mærkesager i regionen, så vender hun flere gange tilbage til lighed i sundhedsvæsenet.

“For at skabe lighed, så er det faktisk nødvendigt at lave ulighed. Det lyder måske modsætningsfyldt, men for alle de borgere, der ikke kan selv, de skal have mere hjælp. De stærke kan jo godt klare det selv, de er de andre, vi skal have løftet,” siger hun.

Hun taler om borgere, der mister en tid, og skal vente måneder på at få en ny. Om ældre, der skal klare det hele selv, og om unge med psykiske udfordringer, der ikke bliver fanget tidligt nok i forløbet.

“Det er altid sådan, at de der selv kan finde rundt i systemet, de får altid hurtigt hjælp, det er de mennesker, der har svært ved det, vi som sundhedsvæsen skal hjælpe bedre,” forklarer hun.

Psykiatrien har fyldt meget i hendes politiske arbejde, hvor hun godt er klar over, at der er tilført flere ressourcer på det seneste:

“Det er rigtigt godt med flere ressourcer, men når der mangler flere psykiatere, så har vi problemet. Psykiaterne er kernen, men der er ikke nok af dem i Danmark,” siger hun.

Hun forklarer, at det betyder at det tager længere tid for nye initiativer at blive til virkelighed, også selvom der er nye sengepladser i Randers og Horsens på vej. At der er en udbygning på vej i Viborg, og at de ambulante tilbud bliver styrket.

“Men vi skal være realistiske. Vi kan bygge os til rigtigt meget, men vi kan ikke bygge os til flere psykiatere, for det kræver flere uddannede læger,” siger Birgit.

Den kommende sundhedsreform

Fremover består størstedelen af regionernes arbejde af styring af sundhedsvæsenet, fordi der er lavet en ny sundhedsreform, der betyder meget store forandringer i alle regioner.

“Der kommer til at ske mange forandringer i sundhedsvæsenet, men de kommer til at blive indført lidt efter lidt. Der bliver indført fem nye sundhedsråd i Region Midtjylland, som bliver sammensat af kommunale politikere og regionspolitikere, også fordi regionerne skal overtage opgaver, som kommunerne har i dag,” siger Birgit.

Hun fortæller, at politikernes antal i Region Midtjylland bliver skåret ned fra 41 til 31 politikere, og at det betyder, at der bliver meget færre politikere til at klare arbejdet.

“Det betyder også, at den faglige erfaring bliver afgørende. Hvis der ikke er nogen med faglig erfaring, der sidder med ved borde, så kan det nemt gå galt. Der kan ikke laves sundhedspolitik uden at forstå, hvordan det faktisk fungerer i praksis,” siger Birgit.

Hun taler også om et presset samarbejde mellem kommuner og hospitaler, når borgerne bliver udskrevet for tidligt, om ambulancer, der skal køre hurtigere og om praktiserende læger, der mangler i yderområderne, fordi det er svært at få dem til at flytte derud.

“Det bliver regionens opgave, at det hele hænger sammen, der er kerneopgaven fremover,” siger hun. 

Birgit nævner et nyt pilotprojekt, der skal laves i Norddjurs kommune, hvor læger skal kunne henvise til sociale aktiviteter, som eksempel.

“Det er sociale indsatser som en del af sundhedspakken. At vi ikke bare uddeler medicin, fordi nogle mennesker har brug for noget andet. De kan have brug for fællesskaber, som en kortklub, en løbeklub eller andet frivilligt arbejde. Det kan være lige så vigtigt som en behandling. Sådan noget flytter mennesker, og det skal vi lave meget mere af,” siger hun med et smil, og forklarer, at det er Norddjurs kommune og Region Midtjylland, der har fået penge til projektet af Den Sociale Investeringsfond og Ø-stifterne (se mere om projektet i denne pressemeddelelse fra Den Sociale Investeringsfond).

Sundhedsvæsenet er ikke mursten, det er mennesker

“Vi glemmer nogle gange, at sundhedsvæsenet ikke er mursten og budgetter, det er mennesker.”

Hun siger det uden dramatik, bare som en konstatering. For hende er det et grundvilkår: bygninger kan renoveres, systemer kan ændres, men hverdagen bæres af relationer mellem mennesker.

Hun fortæller mig, at det handler om, hvordan vi møder systemet. 

“Strukturer er rigtigt vigtigt, men det er i mødet mellem borger og medarbejder, at kvaliteten skal kunne mærkes. Det er dér, borgerne skal føle sig trygge,” siger hun. 

Hun nævner det at blive lyttet til, få en forklaring, og blive mødt med respekt. Det er Ikke store ting, men de ting, der betyder noget, når du er syg eller har bekymringer for din pårørende.

“Det handler om værdighed, og det er helt almindelige situationer, hvor du ikke skal kæmpe unødigt for at få hjælp. Det at du ikke føler dig til besvær, at du bliver taget alvorligt, også når du har svært ved at overskue det hele,” siger Birgit.

Hun fortæller, at det også er det, der driver hende politisk. Hun har stået i situationer, hvor små beslutninger gjorde en stor forskel for et menneske. Det perspektiv tager hun med sig ind i regionsrådet. 

“Jeg gør det her, fordi jeg kender hverdagen, og fordi jeg ved, hvor vigtigt det er, at mennesker ikke bliver væk i systemet. Hvis vi mister blikket for menneskene, mister vi alt. Det er så enkelt, og det er derfor, jeg gør det her. Ikke for systemet. Men for de mennesker, der står midt i det,” siger Birgit Marie Christensen, der håber på at blive genvalgt til Region Midtjylland for de kommende fire år.