Af Torben Christensen, byrådsmedlem og -kandidat for Det Radikale Venstre i Favrskov kommune
Solcelleparker på land deler vandene. Det er forståeligt. Når store arealer ændrer karakter, påvirker det både landskabet, naboer og følelser. Men i den grønne omstilling er vi nødt til at tage stilling til, hvor og hvordan vi vil producere den strøm, vi alle skal bruge. Jeg har fulgt projektet tæt gennem processen, og det har givet mig anledning til mange overvejelser. For mig handler det ikke om at være for eller imod solceller på marker, men om at vurdere, hvor fordelene overstiger ulemperne. Her deler jeg mine vigtigste overvejelser.
Tæt på forbrug og infrastruktur
En af de store styrker ved projektet er placeringen. I modsætning til mange andre projekter ligger området tæt på både et stort forbrug i Østjylland og på transmissionsnettet. Transformerstationen i Trige ligger lige i nærheden. Det betyder, at strømmen kan kobles direkte på det net, der allerede forsyner de østjyske byer. Jo kortere afstand mellem produktion og forbrug, jo mindre tab og jo bedre udnyttelse af energien. Det er helt grundlæggende for, at solenergi kan fungere som en stabil del af vores elforsyning.
Hybrid virkning og hensyn til grundvand
Der er også en miljømæssig gevinst, som ofte overses. Projektområdet ligger oven på et af kommunens grundvandsmagasiner, et sted hvor man ideelt set skal begrænse brugen af pesticider og gødning. Ved at tage arealet ud af konventionel drift og bruge det til solenergi, reduceres presset på grundvandet betydeligt. Samtidig etableres skov og natur, der binder CO₂ og styrker biodiversiteten. På den måde får projektet en dobbelt virkning: grøn strøm og bedre beskyttelse af vores drikkevand.
Hvad er natur, og hvad kan vi skabe?
Når der tales om, at solcellerne ødelægger naturen, er det værd at huske, at området i dag består af intensivt dyrkede marker med f.eks. korn, hvor jorden gødskes og bearbejdes år efter år. Det er et produktionslandskab, som mange alligevel forbinder med det kendte og trygge. Den følelse skal man have respekt for, for den handler også om tilhørsforhold og historie. Men et solcelleanlæg med skovbryn, blomsterstriber, stier og fokus på biodiversitet kan skabe nye levesteder og et mere tilgængeligt landskab, hvor man kan opleve naturen på nært hold.
Et stort, men ikke gigantisk anlæg
I debatten er anlægget flere gange blevet kaldt gigantisk. Det er en karakteristik, der ikke helt holder. Ja, området er stort, men der fjernes kun ganske få huse, og tilbage står blot et par boliger inden for projektgrænsen, hvor ejerne har valgt at blive boende, også med solcellerne. Så stort er anlægget altså heller ikke, når man ser på, hvor få der reelt berøres inde i området.
Flere små anlæg giver flere naboer og dyrere strøm
Nogle foreslår, at man i stedet laver flere mindre anlæg. Men det ville reelt betyde, at langt flere får solceller som nabo. Flere mindre anlæg har en langt større samlet omkreds end ét sammenhængende projekt, og dermed mange flere ejendomme tæt på hegn og paneler. Samtidig bliver den samlede påvirkning af landskabet mere urolig, og muligheden for at skabe sammenhængende beplantning og rekreative områder begrænses. Der er også en teknisk og økonomisk forskel. Mindre anlæg skal kobles på distributionsnettet, hvor kapaciteten er mere begrænset og tilslutningen dyrere. Det betyder, at strømmen herfra bliver markant dyrere end fra et anlæg, der kan kobles direkte på transmissionsnettet ved Trige. Det gør flere små anlæg mindre attraktive, både økonomisk og energimæssigt.
Lokal forankring og naboernes rolle
Ejerskabet af energien samles i dag på stadig færre hænder, så det er vigtigt, at nye projekter også skaber værdi lokalt. I dette projekt er der lagt op til, at lokalsamfundet får del i overskuddet efter en eller anden model, og der arbejdes med beplantning og adgang til naturen omkring anlægget. Det er positivt, selvom det for nogle ikke ændrer ved oplevelsen af uønsket forandring. Mange har været inddraget og har påvirket processen, men ikke alle har fået det, de ønskede. Det er naturligt i en sag som denne. Når man ikke kan give alle ret, må man sørge for, at projektet også efterlader noget positivt lokalt.
Alternativerne har også omkostninger
Solceller på tage og mindre anlæg kan være gode supplementer, men de kan ikke erstatte større anlæg. De producerer for nuværende dyrere strøm og kan ikke kobles direkte på de stærke netforbindelser, som sikrer effektiv udnyttelse. Hvis vi skal kunne elektrificere varme, transport og industri uden at gøre strømmen dyrere, skal en del af produktionen lige nu ske i solcelleparker, dér hvor placering og hensyn går hånd i hånd.
Et ja, der bygger på helhed
For mig handler sagen ikke om at sige ja til solceller som princip, men om at sige ja dér, hvor det giver mening. Projektet nord for Hadsten gør netop det. Det ligger tæt på forbruget, beskytter grundvandet, kan afskærmes rimeligt effektivt og kan give lokal værdi, hvis en del af overskuddet bliver i området. Jeg bakker op om projektet, fordi fordelene vejer tungere end ulemperne, og fordi det bidrager til den grønne omstilling på en fornuftig måde. Min støtte forudsætter dog, at alle nødvendige godkendelser er på plads, og at vi kan blive enige med ejer og udvikler om en rimelig lokal andel af overskuddet samt om skovrejsning, stier og natur omkring området.
Læserbreve og debatindlæg på Søften Nyt står for afsenderens egen holdning og mening, Søften Nyt deler læserbreve og debatindlæg for at skabe en mangfoldig debatkultur.
