Vi KA´OS i Søften – når revyen bliver et spejl af byen

Søften Revyen 2025. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Det lokale forsamlingshus i Søften danner igen rammen om årets revy VI KA´OS. Det eren kærlig, musikalsk og til tider vanvittig gennemgang af alt det, der rører sig i både Søften og verden omkring os. Fra Trump og klimakaos til affaldssortering, byrådskandidater og flodhesten Dolph – alt får et kærligt grin med på vejen. Der er generalprøve og premiere den 1. november 2025.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Torsdag den 30. oktober var jeg forbi den næstsidste gennemspilning inden generalprøven på årets Søften Revy – VI KA´OS, og jeg må indrømme, det er ikke helt let at anmelde en lokal revy, når jeg både kender aktørerne, arrangørerne og halvdelen af dem, der bliver gjort grin med fra scenen, på en helt sublim måde.

Som journalist skal jeg være objektiv, men som borger i Søften er jeg en del af det fællesskab, der gør revyen mulig.

Måske er det netop derfor, at Søften Revyen er noget helt særligt. Den er ikke bare underholdning, den er et spejl af os selv, med et kæmpe blink i øjet.

Alt det vi griner af, fordi vi kender det

Fra starten er alle skuespillerne på scenen, og der er høj energi fra første færd. Vi møder et ægtepar, hvor fruen vil have noget nyt til huset, for sidste gang fik manden jo en ny kap/geringssav.  

Det varer ikke længe før turen går til IKEA, og som publikum genkender vi øjeblikkeligt den klassiske diskussionskomedie derhjemme.

Derefter står fire lokale skuespillere klar i rollen som fire lokale byrådskandidater, Steen Thomasen, Lone Glarbo, Morten Wind Lübker og Thomas Storm. Der bliver sunget om lokalpolitik og lover med et grin:

“Husk at sætte kryds hos os…selvom I bliver narret”.

Og sådan fortsætter det. Fra lokal satire til ren hverdagshumor, hvor vi vender tilbage til ægteparret, som nu er i færd med affaldssortering i næsten videnskabelig skala. WD-40, kogende vand. Limrester og etiketter bliver nærmet en venne- og ægteskabstest uden at jeg afslører alt for meget.

Journalistens egne forældre, Dora og Aksel, bliver også nævnt i deres helt eget skraldeunivers, som du skal være lokalkendt for at vide.

Fra Trump til Grønland og lidt fynsk ´danglish`

Arne træder ind på scenen og synger om verdensfreden lige indtil Donald Trump træder ind og taler i en blanding af engelsk og fynsk, som kun revyens verden kan rumme. Vi kommer forbi både Grønland og NATO, en sut og selv de mere alvorlige temaer for et grin med på vejen.

I en anden sketch bliver to ældre damer overfaldet af en tyv, men uden kontanter ender alt på MobilePay, og inden politiet når frem, der det hele gledet over i en sketch om teknologiens magt over hverdagens almindeligheder.

Vi kommer ind i dansktoppens verden, hvor et par drømmer om at blive de nye Keld og Hilda, og senere er det hjemmeværnets tur, hvor en Margretheskål for en helt ny betydning.

Publikum lærer, hvordan Søften skal forsvares, blandt andet via Magnus Heunickes ´støjvold ved det nye idrætsanlæg, der i revyens verden bliver til en skyttegrav, og så er der en lokal keramiker, hvis værker kan bruges som kasteskyts, mens oversergenten har svært ved at sige S. Jeg er ret sikker på, at dette nummer bliver årets store publikumsfavorit.

Søften Deler, Dolph og curlingforældre

Lokalreporteren Mark Hansen kommer på scenen flere gange i løbet af revyen, og i den ene af numrene, der forsøger han at interviewe en af Søftens sidste nye tilflyttere, flodhesten Dolph. Der både er blevet fodboldtræner og aktiv i Facebookgruppen Søften Deler.

Det bliver selvfølgelig et kaos af curlingforældre, boldbaner og lokale meninger, og Dolph mener også, at han skal have en helt ny post i byen, hvis den lokale fodboldformand kommer i byrådet. 

Efter pausen er det tid til at møde handlende i de lokale forretninger, der skændes og lidt af hvert. Vi er til møde i Søften Aftenskole, hvor der er besøg af en selvudnævnt terapeut, hvor ord som kommunalvalg og bar priser er forbudte.

Et klimanummer beskriver tørke, mens det regner, og derefter møder vi ´den halvsure dame med de lange patter`, som kæmper med udtalen, og får publikum til at grine, da hun spørger:

“hvis man skal til gynækolog på sin fødselsdag – må man så selv vælge instrumenterne?”

Senere vendes kønsrollerne om i en skar #MeToo-sang, hvor mændene pludselig er dem, der ikke må røres. Vi ler, men der er virkeligt også noget genkendelig og tankevækkende over sketchen og teksten

“Selvom jeg går med puder, så gør det mig ikke til en mandeluder”.

Til sidst møder vi den svamp, som en af kvinderne har fået fra Torben, og vi ender ud i en omgang forvekslings komedie, som ender i en kop.

grin og kærlighed til Søften

Vi KA´OS er ikke bare sketchs og sange. Revyen er et bevis på, at humor virkelig kan samle os alle sammen, og hvor vi kan gå hjem med latterkrampe, ømme hænder og en varm fornemmelse af, at vi bor i en by, hvor folk tør grine af os selv og hinanden.

Jeg kan ikke give stjerner, ikke på en aften, hvor der stadig var plads til små forbedringer og der også blev øvet, men også fordi jeg selv bor her. Men jeg giver et kæmpe, kæmpestort skulderklap til alle på og bag scenen. Søften Revyen anno 2025 er KA´OS, kærlighed og klogskab på den helt rigtige måde.