Annoncer
Annoncer

Af Lars Storgaard, Borgmester i Favrskov kommune for Det Konservative Folkeparti

I den seneste tid har flere socialdemokratiske byrådsmedlemmer skrevet læserbreve med spørgsmål til kommunens prioriteringer.

Det er naturligt, at der op til et valg bliver debat. Men det er også vigtigt, at borgerne får et retvisende billede af, hvad der faktisk er besluttet, og hvad der ikke er.

Jeg vil gerne slå fast

Det ene udelukker ikke det andet.

Nogle har skrevet om en mulig administrationsbygning i det vestlige Favrskov. Andre har sat det op som et valg mellem kontorer og velfærd, mellem mursten og mennesker.

Sådan et valg eksisterer ikke.

Der er ikke truffet nogen beslutning om at bygge en administrationsbygning. Det vi arbejder med er en analyse af hvordan vi i fremtiden kan bruge kommunens bygninger klogt. Målet er at skabe moderne arbejdspladser, der understøtter god borgerbetjening, og samtidig bevare nærheden til borgerne. Det handler om ansvarlig drift og bedre service, ikke prestige.

Favrskov investerer samtidig markant i børn og unge.

Budgettet for 2025 indeholder udvidelse af det specialiserede skoletilbud på Lilleåskolen i Laurbjerg, forbedring af faglokaler på skoleområdet og nye initiativer for trivsel og læring. Det er konkrete investeringer som styrker vores skoler og skaber værdi for familierne.

Foreningslivet prioriteres også højt.

Vi er i dialog om nye halprojekter flere steder i kommunen, herunder i Foldby Norring området, hvor der er stærkt lokalt engagement. Her handler det om at finde løsninger der kan løftes både økonomisk og i samarbejde med foreningerne.

Administration og nærhed

Favrskov Byråd har besluttet at vi skal bevare de fire hovedbyer med kommunale arbejdspladser. Den beslutning har Socialdemokratiet selv været en del af i årevis.

Derfor kan det undre, at de nu stiller spørgsmålstegn ved en struktur de tidligere har bakket fuldt op om. Hvis ønsket havde været at ændre modellen, kunne de have gjort det dengang de havde flertallet.

Når vi taler om at samle funktioner smartere, handler det ikke om at lukke bygninger, men om at bruge dem klogt. Det er udvikling, ikke centralisering.

Favrskov skal ikke være en kommune hvor byer stilles op mod hinanden.

Vi skal udvikle både øst og vest, by og land. Vi skal holde fast i ordentlighed, ansvarlig økonomi og helhedstænkning.

Det er sådan vi bygger Favrskov. Sammen.

Læserbreve og debatindlæg på Søften Nyt står for afsenderens egen holdning og mening, Søften Nyt deler læserbreve og debatindlæg for at skabe en mangfoldig debatkultur.

Kommende arrangementer

Previous

Læserbrev: Hvad er vigtigst: En hal til Foldby-Norring eller en ny flot administrationsbygning i Ulstrup?

Next

Kvottrup-borgere i oprør over solcelleanlæg: “Vi vil ikke bo i en industripark”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også