Annoncer
Annoncer

Af Lone Glarbo, Kandidat til Regionsrådet, Danmarksdemokraterne (Æ), Spidskandidat til KV 25, 8382 Hinnerup

Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind.

I Favrskov kan man stå i Søften eller Hinnerup og nærmest se Skejby Sygehus – men alligevel skal man køre 40 km til Randers i stedet for 9 km til Skejby.

Hvis jeg er så heldig at blive valgt ind i Region Midtjylland den 18. november, så vil jeg arbejde for, at borgere i Favrskov – f.eks. i Søften, Hinnerup, Foldby og Grundfør – også kan få lov til at bruge Skejby Sygehus, når de bliver syge. I dag SKAL vi bruge Randers, og hvis vi alligevel møder op i Skejby, får vi besked på at tage til Randers. 

Det blev besluttet af Region Midtjylland i 2007, men når man kunne beslutte det dengang, så kan regionsrådet selvfølgelig også lave det om igen.

For det giver ganske enkelt ingen mening, at man i Søften eller Hinnerup kan stå og se Skejby – kun 9 km væk – men alligevel skal tvinges til at køre 40 km til Randers. Det er hverken logisk eller rimeligt.

Som Danmarksdemokrat vil jeg kæmpe for mere sund fornuft i sygehusvalget. Borgerne forstår det ikke – og jeg giver dem ret.

Læserbreve og debatindlæg på Søften Nyt står for afsenderens egen holdning og mening, Søften Nyt deler læserbreve og debatindlæg for at skabe en mangfoldig debatkultur. 

Kommende arrangementer

Previous

Fra gråt metal til farverigt fællesskab - tunnelen har fået farve

Next

Nærvær i Uhresalen: Jette Torp fletter musik, litteratur og strikketøjet sammen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også