Annoncer
Annoncer

Charlotte Green (C), Gruppeformand Den konservative byrådsgruppe i Favrskov.

I de seneste uger har flere indlæg fra byrådskandidater stillet spørgsmålstegn ved indretningen af demokratiske processer i Favrskov. Set fra min stol er det ærgerligt at det kommer til at fylde debatten. Særligt fordi Favrskov faktisk har en langt mere inddragende og demokratisk budgetproces end så mange andre kommuner. Favrskov starter budgetprocessen for byrådet før sommerferien med gennemgang af de forslag forvaltningen ønsker at stille, samtidig kan partierne frit sende forslag til budgetsager ind til vurdering i forvaltningen. I Det konservative Folkeparti bruger vi den mulighed til at drøfte forslag med vores vælgerforening, herunder om vælgerforeningen har forslag til undersøgelse.

Efter sommerferie kommer budgetkataloget fra forvaltningen og her benytter vi igen muligheden for at vende evt forslag til budgettet med vores vælgerforening. Der afholdes også møde med kommunens med-udvalg, så de ansattes synspunkter inddrages undervejs. Midt i august kommer budgetforhandlingerne, der foregår med deltagelse af hele byrådet i et todages seminar. Alle deltager i forhandlingerne, og når der ligger en skitse til budgettet skilles byrådet og herefter afsluttes forhandlingerne i gruppen af gruppeformænd. Ofte vil der ved disse forhandlinger kun være mindre justeringer ift det hele byrådet sammen har aftalt, fx ting, som politikerne har ønsket lidt anderledes og som forvaltningen derfor skal undersøge og beskrive i løbet af nogle dage, så der kort efter kan udgives en aftale. Når gruppeformændene har holdt deres forhandlingsmøde, mødes de enkelte partigrupper i byrådet og drøfter forslaget inden det underskrives. Det er allerede planlagte møder helt fra januar, så alle har mulighed for at afsætte tiden til det. Det er en meget demokratisk og inddragende proces. Denne model har været brugt i hele Favrskovs tid som kommune, så det er ikke ændret med forskellige politiske flertal, det er blot en tradition.

Ved valget sidste gang blev der lavet en politisk aftale mellem en række partier. Derudover er der lavet en konstitueringsaftale med alle byrådets medlemmer. Den politiske aftale er blevet udmøntet over valgperioden med forslag til budgettet og andre politiske forslag i byrådssalen. Den pågældende aftale er således bragt ud i livet, men den blev ikke offentliggjort, fordi det netop var tanken at bringe den løbende til udførelse frem for at modstanderne kunne bruge den som checkliste på forhånd. Det ser jeg intet odiøst i, og derfor er det trist at den skal beklikkes. Det har været et godt værktøj til at føre synlig borgerlig politik i denne valgperiode.

Jeg håber, at vi i den kommende valgkamp kan drøfte politiske emner og brudflader frem for teknik.

Læserbreve og debatindlæg på Søften Nyt står for afsenderens egen holdning og mening, Søften Nyt deler læserbreve og debatindlæg for at skabe en mangfoldig debatkultur. 

Kommende arrangementer

Previous

Al2bolig inviterer til vælgermøde – syv partier klar til debat

Next

Mandagens Anmeldelse - Film: September 5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også