Den 30. august var Sløjfen i Hadsten fyldt af unge og glade mennesker, der nød fællesskabet, musikken, spillede spil udenfor og bare vare tilstede, og hele festivalen var en stor succes, for de unge…og de lidt ældre.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Som 52-årig journalist, med gråt skæg og manglende hår, der er jeg ikke lige målgruppen for KVAS festivalen i Sløjfen i Hadsten. Festivalen er for unge og lavet af unge, men som journalist må jeg gerne være nysgerrig, og når to af mine egne børn + en veninde alligevel skulle afsted, så jeg lige så godt køre dem, og bruge nogle timer til festivalen, som en flue på væggen…jeg var heller ikke den eneste i min aldersgruppe, som var med.
Der var flere, der var kommet for at nyde musik, som du ikke kan høre mange andre steder, og det var også, hvad de unge mennesker og jeg talte om, da vi kørte til Hadsten lørdag den 30. august om eftermiddagen.
14:30 blev dørene åbnet, for det første band skulle gå på klokken 15. Et lokalt band, der spiller bossanova, samba og med et lille strejf af jazz, som der står i programmet.
Forinden skal der lige billetteres, og jeg får et armbånd, hvor der står over 18. Unge under 18 får et andet, så de i baren kan se, at de ikke må købe alkohol. En smart måde at gøre det på, så der ikke skal vises ID i baren.
Der er tre scener til KVAS festival. Skafferiet, Trappen og Stålet, så der vil på ingen tidspunkt af dagen være lang tid mellem hver band.
Jeg går rundt og kigger, og selvom der ikke er meget gang i den eller mange mennesker endnu, så er de frivillige i gang med de sidste forberedelser, der laves stadig lydprøver og ved Trappen, der står det første band og øver lidt inden de skal på.
Lygtevenner spiller Jazz
Det er de fire venner fra bandet – Lygtevenner. Jeg sætter mig ned på trappen og lytter til dem. Jeg er umiddelbart meget begejstret, for de har egen stil og lyd, og her er musik, jeg kunne sidde og lytte rigtigt længe til.
Da lydprøven er færdig, spørger jeg dem, hvor de har musikken fra?
“Det er vores egen, vi har selv komponeret den. Vi kalder det for nordisk jazz og vi glæder os til at spille den for publikum,” siger Laurits, der spiller Alt Saxofon.
De andre medlemmer er Mads, der spiller på bas, Holger der spiller på Guitar og Noah på trommer. De har mødt hinanden gennem efterskole og gymnasiet og øver og spiller hver uge på Aarhus Musikskole.
“Vi er glade for at have fået muligheden for spille her til KVAS. Det er et fedt initiativ skabt af frivillige og for og med unge mennesker, og så håber vi bare, at de kan lide vores musik,” siger Noah.
Jeg går over til Skafferiet, hvor flere og flere mennesker er ved at samle sig til det første band, UB. Forinden byder to af de frivillige fra styregruppen velkommen inden musikerne overtager og sætter gang i KVAS festivalen version 2025.
Der bliver hurtigt fyldt med mennesker foran scenen, mange af frivillige, der ikke har vagt endnu og andre er betalende gæster.
Eik Madsen, der er en del af styregruppen, står nede bagved og kigger tilfreds på musikken og gæsterne.
Nu er I i gang efter mange måneders forberedelse, hvordan er det?
“Nervepirrende, men skønt, det der dejligt at være i gang. Det har været nogle hektiske dage, men også megasjove. Vi har et megagodt fællesskab i frivilliggruppen og i styregruppen, og det er skønt at se, at alle de ideer nu endelig kommer til udtryk i festivalen og så håber vi bare på, at der bliver en fantastisk stemning hele dagen og aftenen med,” siger Eik med et smil, mens han nyder musikken og stemningen, så går jeg ud til baren.
Her står Alberte og Caroline, de er begge frivillige til festivalen.
Hvorfor har I valgt at være frivillige i stedet for at betale for at komme ind og nyde musikken hele dagen?
“Der er mange af mine venner, som jeg kender igennem musik, der har meldt sig til, og så ville jeg også gerne hjælpe til som frivillig,” siger Caroline, inden Alberte tager over.
“Det er første gang jeg er med, jeg vidste ikke, at festivalen var der sidste år, men jeg er glad for at være med, og jeg er sikker på, at det bliver fedt,” siger Alberte.
På vej ud møder jeg Trine Valentin, der til daglig er leder af kulturområdet i Favrskov Kommune og af Sløjfen.
Hvad er din rolle i dag, Trine?
“Jeg er kun for at hjælpe til, hvis der sker noget uforudsigeligt og som der er behov for hjælp til. Ellers holder jeg mig i baggrunden, for det er de unges dag, og de har fuldstændigt taget ejerskab over det. Det med at de har skabt et arrangement som KVAS festivalen er fantastisk, og ellers skal jeg følge politikerne fra kulturudvalget rundt (Fritids og kulturudvalget, red.) når de kommer, siger Trine, inden jeg siger farvel til hende og de frivillige ved billetsalget.
Hen under aftenen
Klokken 19:45 er jeg tilbage igen, og her er der mennesker uden for, der spiller og snakker, og inden for sidder der rigtigt mange mennesker ved og på Trappen.
Det er bandet Purpur der spiller, og publikum sidder og lytter intenst til de mange instrumenter som orkestret spiller på. Her er det, blandt andet, trompet, saxofon og tværfløjte, som bandets medlemmer spiller på og hvis jeg ikke havde været her som journalist, så havde jeg også siddet og lyttet til resten af koncerten, for det er en helt særlig lyd, som Purpur har.
Jeg siger hej til min egen datter, som sidder på trappen med sin veninde og ved siden af dem sidder Eik Madsen og Lærke Schøler og lytter til musikken da jeg forstyrrer med mine spørgsmål:
Hvordan er det gået indtil videre?
“Det er gået virkeligt godt, og der har været en helt vildt god stemning hele dagen, folk har bare givet den max gas, hoppet og danset, så det er en kæmpe succes indtil videre,” siger Eik, inden Lærke Schøler tager over:
“Her fra 18:15 og indtil Purpur gik på 19:30 har vi haft fællesspisning og musikbingo, og det var alle heldigvis med på, og vi er helt sikre på at resten af festivalen kommer til at være en succes,” siger Lærke, inden jeg siger farvel til dem.
På vej ned af trappen møder jeg Dorthe Andersen, der er kultur formidler i Favrskov Kommune, og som har fulgt processen med KVAS festivalen, og hjulpet til undervejs, hvis de unger er stødt på forhindringer i forbindelse med, at de har arrangeret festivalen.
Hvordan er det gået, Dorthe?
“Jeg kunne simpelthen ikke drømme om, at det kunne gå bedre. Jeg kan bare mærke, at de her unge mennesker, de bare vil hinanden, og det er faktisk det vigtigste. Her er der ingen, der rager rundt i fuldskab. De er her for musikken og fællesskabet,” siger Dorthe
Hun har hjulpet til, når de unge har haft brug for hjælp, men det er også derfor, at hun er tilknyttet KVAS festivalen:
“Der har været en god stemning og synergi de sidste 14 dage. De laver det meste selv, men med den erfaring jeg har, så har de haft brug for hjælp, men de har selv taget sig af det. Mit arbejde har også været det strategiske samarbejde med de andre ungdomsuddannelser, og så være på sidelinjen når styregruppen har haft brug for hjælp. Det er gået fantastisk og det er fantastisk at være med til festivalen,” siger Dorthe.
Musik du ellers ikke hører
Tredje gang i løbet af lørdagen jeg kommer til Hadsten og Sløjfen er det for at hente min børn hjem fra festivalen. Den er ikke helt slut, klokken er 22:45 og der er et kvarter til, at det sidste band skal gå på scenen, men efter at have været i gang siden klokken 14:30, så har datteren og veninden også fået nok.
Vi taler på vej hjem i bilen om, hvordan det er gået og omkring musikken. Datteren og veninden er begge to glade for at have været med.
“Noget af det bedste ved KVAS festivalen har været, at vi har hørt musik, som vi ellers ikke normalt høre andre steder. Det er nye og upcoming bands, der spiller her, og der har været rigtigt mange forskellige musikgenrer. Det er fedt og høre noget forskelligt som jeg normalt ikke høre og at støtte op om arrangement” siger min datter efter en lang dag og aften til KVAS festival version 2025, og veninden og datteren er enige om, at de gerne vil afsted igen til næste år.
