Morgenpolitik i Favrskov var den 29. august igen at finde på Favrskov Gymnasium. Her deltog syv lokal politikere, for at tale byrådspolitik med gymnasiets elever og fremmødte borgere.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Konceptet Morgenpolitik i Favrskov har kørt i flere år og på forskellige adresser i Favrskov, og desværre primært kun i den østlige del af kommunen omkring Hinnerup. Arrangørerne har flere gange fortalt mig, at de rigtigt gerne vil længere ud, men det er svært at få nogen til at lægge lokale til.
Det var dog lykkedes den 29. august, hvor det lidt anderledes politiske koncept var flyttet til Favrskov Gymnasium i Hadsten, hvor syv lokalpolitikere fra fire forskellige partier var mødt op, for at tale med elever og de Favrskov borgere, der var mødt frem til arrangementet.
Morgenpolitik foregår på den måde, at de fremmødte deltagere gennemgår byrådets dagsorden og så stemmes der om, hvilke punkter, der skal snakkes om. Til mødet på Favrskov gymnasium var det følgende punkter på dagsordenen, der blev udvalgt:
- National forsøgsordning med skolemad (pkt. 14 på dagsordenen)
- Danmarkskortet over omgørelsesprocenter (pkt. 16 på dagsordenen)
Diskussionslysten var stor blandt de mange elever og politikere, og når den aftalte tid var gået, så rejste en elev fra hvert bord og fortalte om, hvad de havde talt om og var kommet frem til.
Ingen politikersvar
Mens eleverne og politikerne taler sammen, så tager jeg fat i Bjarne Andersen, som sammen med hans kone, Charlotte Holleufer, er initiativtagerne til Morgenpolitik i Favrskov.
Hvorfor har I flyttet arrangementet til Favrskov Gymnasium?
“Vi har holdt et før på gymnasiet lige før sommerferien, som var en stor succes, og så ville vi gerne prøve det igen med andre elever denne gang. Politikerne var glade for det, og det var gymnasiet også, og det var faktisk herfra der blev spurgt, om vi ikke ville komme igen,” siger Bjarne.
Kunne du forestille dig, at I ville komme igen?
“Ja selvfølgelig, så kunne vi komme lidt oftere, og ikke kun i et valgår,” siger Bjarne.
Eleverne der deltog i Morgenpolitik var fra 2. g og har samfundsfag til daglig. Deres lærer, Karen Nørgaard, der underviser i Dansk og Samfundsfag på gymnasiet var glad for, at Morgenpolitik konceptet havde fundet vej til gymnasiet igen.
Hvorfor har I sagt ja til Morgenpolitik i Favrskov?
“Det har vi gjort, fordi det er et virkeligt godt koncept, og det indfanger ånden i det som demokratiet burde være. Den samtale, hvor det ikke nødvendigvis handler om at få ret, men handler om at blive klogere i stedet for. Prøve at løse nogle af de problemer, som vi står over for som samfund,” siger Karen.
Hun er glad for, at eleverne får en fornemmelse af, at politik ikke kun er spin, form og Christiansborg politik forklarer hun, og fortsætter:
“At politik også er, at mennesker kan sætte sig ned og tale sammen om tingene, og prøve at blive klogere på det. Samtidigt med at lokalpolitikerne får nogle input fra de unge mennesker, som helt klar godt kan hjælpe med at løse nogle af de problemer, som politikerne sidder med,” fortæller Karen.
Kan du se en idé i, at Morgenpolitik kom forbi gymnasiet noget oftere?
“Det vil jeg gerne være med til, at hvis det kunne lade sig gøre fx to gange om året, det kunne måske også være med til, at eleverne ville begynde at interessere sig mere for lokalpolitik og hvad der står på byrådets dagsorden,” siger Karen.
Eleverne og politikeren
Ved et af bordene, der sidder Torben Christensen fra Det Radikale Venstre og taler med eleverne. Samtalen om de to punkter er ved at være ovre, og nu taler de om, hvordan oplevelsen med Morgenpolitik har været.
Torben siger til eleverne:
“Jeg synes, at I har været supergode til at tale om de her emner, men også de dilemmaer, som vi politikere står med, når vi skal tage stilling til en sag, og I er også kommet med godt forslag til, hvordan det kan blive løst.”
Karla Rosgaard Jørgensen fra Hinnerup, synes det har været spændende at være med:
“Arrangementer som det her gør også, at vi får den politiske samtale ned på et andet niveau, men også at vi får mødt nogle af de politiske kandidater. Nogle gange kan det være sådan, at det er hans far eller hendes mor, der er opstillet for et parti, og her kan det være svært, at finde ud af, hvad de står for,” siger Karla, inden Anna Baoun Bové tager over:
“Nu skal mange af os til at stemme, og det er svært for os at finde ud af, hvem der står for hvad, og hvor vi skal finde informationerne. Jeg kunne godt tænke mig en bedre mediedækning af, hvad der skal ske og hvorfor jeg skal stemme på fx dig. Jeg tror, at mange unge tænker, at min stemme er ligegyldig til et kommunalvalg, fordi de har svært ved at differentiere partierne fra folketinget, og hvordan partierne er lokalt i kommunen,” siger Anna.
Jeg bliver også som journalist opfordret til, at skulle skrive mere om, hvem partierne er og hvad de står for, når jeg interviewer politikerne, så de unge i mediedækningen har bedre mulighed for at sætte sig ind i, hvem de enkelte politikere er og, hvad deres parti vil lokalt. En pointe jeg tager til mig.
