Annoncer

Fredag den 29. august kommer Legeheltene til Søften og arrangerer Helteløb. Det hele foregår fra REMA 1000 parkeringsplads klokken 16:00. Det er Børneulykkesfonden, der står bag arrangementet, og de håber på, at arrangementet bliver en lige så stor succes som i 2024.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Jeg møder Christian Møller Henriksen i REMA 1000 i Søften, der er få dage til at han, Anders Riis og alle medarbejderne skal være med til at arrangere Helteløb på parkeringspladsen uden for butikken, i samarbejde med Børneulykkesfonden og Legeheltene.

Han fortæller mig, at ruten er den samme som sidste år, og hvor der vil være medarbejdere, der hele vejen rundt vil stå og lede børn, unge og voksne rundt på den 1 km lange rute.

Her er den 1 km rute, som Helteløberne skal ud på, og de må løbe den alle de gange, de har lyst til. Grafik: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

“Vi glæder os, for sidste år var der 300 børn, unge og voksne, der gik og løb ruten, og vi håber på, at der kommer lige så mange i år,” siger han.

Butikken har haft besøg af repræsentanter fra Børneulykkesfonden og Legeheltene, og løbets andre sponsorer, Sparekassen Kronjylland og Nybolig i Hinnerup, for at lave reklame forud for arrangementet.

Christian Møller og alle medarbejderne glæder sig til fredag den 29. august klokken 16:00, når de mange helteløbere kommer forbi. Foto: REMA 1000 Søften.

Hvorfor er I med igen, Christian?

“Fordi det er da fedt at lave de her arrangementer for store og små, ligesom de mange andre aktiviteter, som vi er med i. Samtidigt vil vi gerne være med til at bidrage til et godt formål, og så bliver det fantastisk at se de mange mennesker, der hygger sig, mens de er her og løber eller går på ruten,” siger Christian, der selv er klar klokken 16:00 fredag den 29. august når løbet skydes i gang.

Hvad er Helteløbet og Legeheltene?

Børneulykkesfonden har sendt en pressemeddelelse ud, hvor de skriver på deres hjemmeside omkring Helteløbet, at de arbejder for at skabe et liv med mere leg, bevægelse og fællesskab for syge, indlagte og udsatte børn og deres familier på landets hospitaler, fordi børn, der er ramt af sygdom også har ret til et liv med leg og bevægelse.

Videoen er optaget til Helteløbet i Søften i 2024, og arrangørerne håber på ligeså mange deltagere som sidste år. Video: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

De skriver endvidere at:

Derudover står tre talentfulde, lokale gymnastikpiger for opvarmningen inden løbet, så alle deltagere er helt klar til at begive sig ud på ruten. Ruten er selvfølgelig designet til, at både små og store superhelte kan deltage – hvad enten man vil løbe, gå eller hoppe sig igennem den 1 km lange strækning. Ruten kan gennemføres lige så mange gange, som helteenergien rækker til!

Det koster 60,- kroner plus gebyr at deltage i løbet og for de penge for du oplevelsen, en heltekappe og en heltemaske og overraskelser undervejs.

Hvis du vil vide mere om børneulykkesfonden, legeheltene og Helteløbet, og gerne vil deltage i løbet eller læse mere om, det er noget for dig og familien, så klik på det her link.

Faktaboks
– Helteløbet foregår den d. 29. august ved REMA 1000 i Søften. 
– Alle deltagere får et løbenummer, heltekappe og en heltemaske i valgfri farve. 
– Fra kl. 15.00 vil der være afhentning af løbenummer, heltemasker og heltekapper.
– Der vil være fællesopvarmning inden løbet. Hvert barn får selvfølgelig også et diplom og en medalje for gennemførelse af Helteløbet.
– Prisen pr. deltager er 60 kr. Overskuddet går til Legeheltene.
REMA 1000 i Søften og Børneylykkesfonden håber på en helt fyldt parkeringsplads når helteløberne skal afsted fredag den 29. august klokken 16:00. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.
  • www.frankhoedt.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også