Søndag den 27. oktober var der fernisering på den seneste udstilling i sognegården i Søften, hvor lokale fotografer fra området og fra Favrskov Fotoklub i de kommende måneder har fotografier hængende i sognegården, som alle er velkomne til at komme og kigge på i sognegårdens åbningstid.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

I løbet af året er der skiftende udstillinger i Søften-Foldby sognegård, og søndag den 27. oktober var det lokale fotoentusiaster fra lokalområdet og fotografer fra Favrskov Fotoklub, der havde fernisering for de omkring 100 forskellige fotografier, der er udvalgt til udstillingen i sognegården.

Efter velkomsten til de mere end 30 personer, der var kommet til ferniseringen, var der bobler og saltstænger til alle, mens de havde mulighed for at kigge på de mange fotografier. Flere af fotograferne var også til stedet, og Jørgen Bailum fortalte også til de fremmødte, hvordan han finder og tager billederne, ofte med hans mobil.

“Billederne bliver redigeret på min Ipad, og så lægger jeg også mange af dem på Facebook, så andre kan se dem,” siger Jørgen, mens vi står og kigger på nogle af de billeder, han har udstillet.

Jørn Bailum er ivrig amatørfotograf, og ligger ofte mange billeder på Facebook fra hans gåture omkring Søften, og de mange billeder han har udstillet stammer også derfra. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Jørn Bailum er ivrig amatørfotograf, og ligger ofte mange billeder på Facebook fra hans gåture omkring Søften, og de mange billeder han har udstillet stammer også derfra. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Det er ikke kun lokale fotografer, der udstiller i sognegården. Der er også billeder fra tidligere tider, venligst udlånt af det lokale egnsarkiv i Hinnerup, og hvor der kan ses billeder ikke kun fra Søften, men fra hele lokalområdet, fx fra kirketårnet inden det fik takker og fra Brugsen i Solkær, som havde alt, hvad man havde behov for dengang.

Hinnerup Egnsarkiv har også udlånt 10 billeder. Motiverne er fra gamle dage i Søften og fra de små landsbyer i den gamle Hinnerup Kommune. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Hinnerup Egnsarkiv har også udlånt 10 billeder. Motiverne er fra gamle dage i Søften og fra de små landsbyer i den gamle Hinnerup Kommune.
Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Æblekage og foredrag

Efter de mange fremmødte havde haft tid til at kigge på de mange farvestrålende fotos var det tid til årstidens æblekage og oplæg omkring hvad et godt foto er.

Tommy Astrup, der selv er ivrig fotograf og medlem af Favrskov Fotoklub (link til deres Facebookgruppe her), og inden han gik i gang blev han spurgt om, hvad der for ham er et godt foto:

“Et godt foto, eller et godt billede, for mig er det øjnene, der sker det. For et godt billede kan være mange ting, og det er ikke sikkert, at det jeg synes er et godt billede, er det samme som, hvad du synes er et godt billede,” forklarer han til de fremmødte.

Han fortalte om Favrskov Fotoklub, som blev etableret som en Facebook gruppe tilbage i 2019, men som siden har udviklet sig. I dag er der 108 medlemmer af gruppen, og der er også 10 – 12 personer som jævnligt mødes i Hinnerup, viser billeder til hinanden og hjælper hinanden til at bliver bedre.

“Vi tager ofte også på fototure, vi har, blandt andet, været i Randers Regnskab, backstage til en koncert og på tur i en grusgrav for nylig. Alle er velkomne til at være med, også når vi mødes fysisk i Hinnerup på biblioteket. Næste gang er den 11. november,” siger Tommy.

Tommy Astrup talte længe med mange af deltagerne i ferniseringen, for han har også flere billeder hængende i sognegården, som alle interesserede kan komme og se på. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Tommy Astrup talte længe med mange af deltagerne i ferniseringen, for han har også flere billeder hængende i sognegården, som alle interesserede kan komme og se på.
Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Inden han gav mikrofonen videre til sin kone, Inge Astrup, der var med for at fortælle om Hinnerup Egnsarkiv, og hvilken rolle egnsarkivet har for området.

“Jeg blev for nylig spurgt om, hvad gavne et egnsarkiv har, men fx da vi afleverede 10 billeder til denne udstilling, så fik Jacob Væggemose julelys i øjnene, fordi det for ham var vigtigt at se og høre om billederne fra Søften fra gammel tid, som I også kan se på de billeder, der hænger her i sognegården,” fortæller Inge.

Hun har selv været involveret i Hinnerup Egnsarkiv i lang tid, sammen med flere andre, som bruger mandage og torsdag i arkivet, for at arkivere nye ting, de får ind, men også for at hjælpe lokale beboere med deres spørgsmål om Hinnerup og omegn.

“Vi er 12 frivillige, der arbejder med registrering, scanning og klippe artikler ud fra aviserne, og vi dækker postnummer 8382 eller det der var den gamle Hinnerup Kommune. Vi laver også tit foredragsaftener, og uddeler et medlemsblad til alle vores medlemmer, og så kan I også møde os til Søften Markedsdag hver år,” siger Inge.

Udstillingen i sognegården hedder Pletskud fra dit nærområde og kan ses i sognegårdens åbningstid frem til den 17. december.

Annonce – Vi støtter Søften Nyt.

  • www.frankhoedt.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også