Den tidligere FE og PET chef Lars Findsen kommer den 9. September til Hadsten, for at holde et foredrag om sin tid i offentlig tjeneste, og om da han blev arresteret og sad i fængsel i 71 dage. Søften Nyt har læst Lars Findsens bog ´Spionchefen – erindringer fra celle 18`, og anmeldelsen kommer her forud for foredraget.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Når du læser en selvbiografi, der kun tager udgangspunkt i en version af en historie, og hvor det er umuligt at få andre sider af historien verificeret, så skal du altid være varsom med at tro på de ord, der er foran dig. Det har jeg været hele vejen igennem de sider, som Lars Findsen og Mette Mayli Albæk har skrevet i ´Spionchefen – erindringer fra celle 18`.
Ikke at det har gjort, at jeg ikke synes, at Lars Findsen har haft et spændende liv og at han ofte har gået meget på kompromis med sit personlige liv og familie i forhold til, hvad de mange forskellige stillinger han har haft i offentlig tjeneste.
For det er en imponerende karriere, som Lars Findsen har haft, det sker ikke for mange, at du både bliver departement chef, PET og FE chef i din karriere, i blandt alt det andet han har lavet, siden han første gang blev ansat i det offentlige. Han blev også chef for PET som 37-årlig på det tidspunkt, hvor terroren virkelig viste sit grimme ansigt frem i Danmark og udlandet, og det er meget forståeligt, at de fleste af de sager, som han har arbejdet med i hemmelig tjeneste, dem kan han ikke fortælle til læseren, for så havde der virkeligt været grund til, at han skulle fængsles.
Vi kommer helt ind i maskinrummet omkring, hvordan han prøver at åbne PET op for omverdenen, uden at afsløre hemmelighederne, men at pressen bliver inviteret inden for, så befolkningen kan få et større indblik i, hvordan spiontjeneste virker, men også til at forstå, at der er meget, der skal holdes hemmeligt.
I bogen oplever vi også Lars Findsens skærmydsler med den socialdemokratiske regering og embedsværk, her personificeret ved Barbara Bertelsen, som blev meget kendt i Danmark, da Corona epidemien var i gang, men også hvordan det politiske spil på fx Christiansborg eller i ministerierne ikke passer så godt ind i den praktiske verden, hvor spionerne skal fungere.
Trine Bramsen for heller ikke mange flatterende ord med på vejen som Forsvarsminister, ikke at Lars Findsen kalder hende dum eller uintelligent, men det lykkedes alligevel at få hende til at stå tilbage som en fejltagelse på Forsvarsministerposten, altså i Lars Findsens øjne.
Om bogen er god og værd at investere i, det kommer alt sammen an på, hvordan du ser på det. Er det en bog med en spændende historie fra en person, der har prøvet det meste i embedsværk og hemmelig tjeneste, så køb den endelig. Hvis du i stedet ser en bog, hvor der hele tiden bliver fokuseret på alle de gode ting, og de dårlige som andre laver, også selvom det virker til, at sagen mod Lars Findsen var politisk bestillingsarbejde (vi kommer aldrig til at vide det, da sagens akter er hemmelige), så kan du også investere i den.
Hvis du selv vil opleve Lars Findsen, så er der stadig billetter at få til foredraget i Sløjfen i Hadsten den 9. September. Du kan se meget mere om foredraget lige her, hvor du også kan købe billetter til foredraget.
Annonce – Vi støtter Søften Nyt
I dagens samfund er fleksibilitet en af de vigtigste faktorer for mange familier, når de skal få hverdagen til at hænge sammen. Familien i 2024…
Krigen tærer på alle, og det er svært at holde modet oppe. De store ødelæggelser sætter sig i kroppen, og presser selv os journalister til…
Af Morten Bang Jeg har spillet fodbold hele mit liv – Jeg startede karrieren i Fuglebakken i Århus V. Og har siden brugt tusindvis af…
Når der kun er en journalist ansat på Søften Nyt, som skal sørge for at skrive nyheder og historier fra lokalområdet, så du som læser…
Lørdag den 14. og søndag den 15. september skal 1400 badmintonspillere spille 3200 kampe mod hinanden i seks forskellige rækker. Det er så mange kampe,…
I denne uge er årets budget for Favrskov Kommune sendt i høring. Som byrådsmedlem og formand for Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) er jeg glad for…